Klimaforandringer kan øge dødstal ved katastrofer

Og tit er det eftervirkningerne af naturkatastroferne, som kræver flest dødsofre.

Ofrene for dette års ekstreme vejr som eksempelvis oversvømmelserne i Pakistan "er en advarsel om, at vi må forny vore bestræbelser på at få klimaforandringerne under kontrol," siger Andrew Haines, der er leder af London School of Hygiene and Tropical Medicine.

"Der er stadig flere dødsfald udløst af indirekte grunde. Folk bliver forarmede af katastroferne, og så stiger børnedødeligheden, og den tælles normalt ikke med," forklarer Haines.

"Antallet af omkomne grundet klimaforandringerne er muligvis kraftigt undervurderet," siger han.

Flere end 1750 mennesker er omkommet i de pakistanske oversvømmelser – men yderligere millioner af mennesker risikerer at blive ramt af de sygdomme, som oversvømmelserne bringer med sig.

Mindst 54 mennesker døde i de russiske skovbrande i juli og august. Brandene pressede prisen på korn i vejret verden over og truer nu med at skabe fejlernæring blandt verdens fattige.

WHO udsender næste år en rapport, der opdaterer en undersøgelse fra 2003, der dengang vurderede, at 150.000 flere mennesker hvert år døde af den globale opvarmning – især af fejlernæring, diarré og malaria.

Undersøgelsen beregnede, at antallet ville være fordoblet i 2030.

"På kort sigt må vi forberede os på katastrofer for at kunne redde liv," siger Achim Steiner, der leder FN's Miljøprogram.

Han peger på succeser i både Bangladesh og Cuba, hvor man har formået at mindske antallet af omkomne i storme i de sidste par årtier.

I Bangladesh for eksempel har det hjulpet, at man har kunnet forudsige stormene og yde ly til dem, der var i fare. Cyklonen Bhola dræbte 300.000 i 1970 mod de 139.000 dræbte i en cyklon i 1991, viser katastrofedatabasen EM-DAT. I 2007 dræbte cyklonen Sidr 3500 mennesker.

Der er brug for investeringer i diger i Pakistan og bedre information om, hvordan man skal gebærde sig under en hedebølge, siger Steiner. Men den langsigtede løsning er nødt til at være nedskæringer i drivhusgasserne, især fra fossile brændstoffer.

"I sidste ende er vi nødt til at forholde os til de grundlæggende årsager til klimaforandringer. Vi kan vælge mellem at investere i katastrofehåndtering eller investere i udvikling. Det er det valg, som den nuværende generation må træffe," understreger lederen af FN's Miljøprogram.

Campbell-Lendrum siger, at WHO's undersøgelse fra 2003 muligvis undervurderede virkningerne af indlands-oversvømmelser som dem i Pakistan i år og af hedebølger som den i Rusland. Helt op til 70.000 mennesker døde i Europa af en hedebølge i 2003.

Han siger, at klimaforandringerne er et argument for at styrke de fundamentale sundhedsydelser i de fattige lande, hvor 830 millioner mennesker lider af fejlernæring og er de mest udsatte.

Et forandret klima har dog ikke kun dårlige virkninger, idet flere mennesker godt nok rammes af hedebølger eksempelvis, men der er også gamle mennesker, som klarer sig bedre med milde vintre.

Andre undersøgelser har forbundet opvarmningen med spredningen af flåter i Nordeuropa. Flåterne er smittebærere og forårsager hjernebetændelse. En af undersøgelserne tydede desuden på et højere antal selvmord blandt australske landmænd i tider med tørke ifølge FN?s panel af klimaforskere.

EM-DAT-databasen viser, at dødsfald forårsaget direkte af naturkatastrofer er blevet decimeret fra omkring en halv million om året for 100 år siden til under 50.000 i de seneste år. Tallene omfatter katastrofer, der ikke har noget med klimaforandringerne at gøre, såsom tsunamier og vulkanudbrud. Det værste år har på det seneste været 2004 med tsunamien i Det Indiske Ocean. /Reuters/

Oversat af Sara Høyrup

udland@k.dk