Karitte Lind Bejer skriver fra Tanzania |
17. september 2010
Hvis Afrika skal sikre sig en miljøvenlig og stabil vækst i en tid med klimaforandringer, skal der satses på de traditionelle kvæghyrder. Hyrderne er nemlig nøglen til grøn vækst, konkluderer international rapport
Kvæghyrden Sostenes Kihila er en af de væsentligste medspillere, hvis Afrika skal sikre sin fødevareproduktion mod konsekvenserne af klimaforandringerne.
Det var Sostenes Kihila ikke selv klar over. Til daglig er han ikke optaget af international politik, men af de daglige udfordringer forbundet med at opdrætte 70 køer og en stor flok geder i den lille landsby Bujashi i det vestlige Tanzania. Det er langtfra alle 70 køer, der er hans, men i landsbyen driver naboerne deres køer i samlet flok. Opdrættet er ikke blevet nemmere med årene, og det forklarer den 28-årige mand med ændringerne i vejret.
"Siden slutningen af 1990'erne er tørkeperioderne blevet længere og længere. Engang fik vi ikke regn i to år, og når man har mange køer, der har brug for vand hver dag, så opstår der problemer, fordi alle i landsbyen har brug for vand til at dyrke deres grøntsager. Så bliver man ikke særlig populær, når man driver 70 køer hen for at drikke af det sparsomme vand," siger han.
Det betyder også, at køerne skal drives længere end tidligere i deres søgen efter føde. Selvom han allerede har klimaforandringerne tæt inde på livet og hver dag forsøger at tilpasse sit kvægopdræt til dem, oplever Sostenes Kihila ikke, at han af den grund indtager nogen mere central rolle i landets kød- og mælkeproduktion end tidligere.
Ifølge en ny rapport fra den uafhængige internationale forskningsinstitution International Institute of Environment and Development (IIED) er der dog ikke noget at tage fejl af. Kvæghyrden i Bujashi er sammen med sine mange mere eller mindre nomadiske kolleger omdrejningspunktet i Afrikas grønne vækst, konstaterer Ced Hesse, seniorforsker ved IIED.
"I Østafrika står denne type kvæghyrder for størstedelen af produktionen af kød og mælk. Både til lokalbefolkningen og til eksporten til Mellemøsten. Det er en bæredygtig produktionsform, fordi dyrene næsten udelukkende lever af naturligt forekommende græsser i naturen. Og set i lyset af fremtidens klimaforandringer er det samtidig en tilpasningsdygtig produktionsform, fordi hyrderne er i stand til at flytte dyrene rundt, alt efter hvor vandet og foderet til dem er," siger han.
De afrikanske regeringer og internationale donorer skal dog oppe sig gevaldigt ifølge IIED, for kvæghyrderne har brug for bedre eksportmarkeder, større mulighed for at krydse landegrænser og ny lovgivning, hvis projektet skal lykkes, og klimaforandringerne imødegås. Desuden skal det internationale samfund holde op med at opfatte hyrderne som ofre, understreger Ced Hesse.
"De skal i stedet se dem som den enorme ressource, de er, i en tid som vores," siger han.
I Bujashi har regeringen faktisk gjort noget for kvæghyrderne, forklarer Sostenes Kihila.
"De har anlagt en sø til os her i nærheden, hvor vi kan bade dyrene hver dag. Det er en hjælp for os, men det er også den eneste hjælp, vi har fået," siger han.
I hans produktion indbringer salget af en tyr i god foderstand, hvad der svarer til 4000 danske kroner på markedet i Dar es Salaam. Det er rigtig mange penge i Bujashi. Alligevel anser Sostenes Kihila ikke sig selv for at være nogen produktionssucces.
Der er mange omkostninger forbundet med salg af kvæget. Transporten af køerne med tog til Dar koster, det særlige foder, der skal bruges til at fede kvæget op i den sidste tid før salget, koster. Tilbage bliver der: – ikke helt nok. Ikke nok til, at Sostenes Kihila har kunnet gifte sig endnu og starte den familie, han ønsker sig.
"Men jeg håber, at eksperterne fra udlandet har ret. Jeg håber, at vi kvæghyrder kan spille en vigtig rolle i fremtidens Afrika," siger han.
Sostenes Kihila ser dog stadig ud, som om han ikke helt tror på det.
udland@k.dk