Claus skrev: Nej, jeg ville hellere gå den modsatte vej. Lad folkekirken koncentrere sig om det væsentlige, nemlig forkyndelse af evangeliet. Og overlad så alle de verdslige happenings til det borgerlige samfund. Altså for eksempel sørge for at giftemål skal ske på et rådhus. Så kan man bagefter gå til sin præst og bede om velsignelsen for ægteskabet, for eksempel ved en kirkelig ceremoni. Dette ville klart anskueligøre, hvordan tingene hænger sammen, og det burde være sket allerede for 500år siden, da vi forlod katolicismen.
Bravo, Claus. Du er klar i mælet, og jeg kan tilslutte mig dit synspunkt fuldt ud.
Jeg er blot min opfattelse, at det der stadig får Folkekirken til at have en vis relevans og betydning for langt de fleste, er at den tilbyder en kulisse og nogle ceremonimestre, der kan skabe højtidelighed omkring vigtige sociale begivenheder. Og at bl.a. biskopperne er ganske bevidste om dette forhold, og således går på listesko.
Siden reformationen har kirken været kongens (og siden statens). Historisk har det næppe betyder det store, for kongen, hvilke af kongens embedsmænd der skulle løse opgaver for kongen. Der blev så præster, der som nogle af de første embedsmænd blev spredt over riget, så de kunne holde opsyn med befolkningen, bl.a. via kirkebøger, således at der bl.a. kunne udskrives skatter. Det er nok årsagen til, at fødsel, ægteskab og død forblev i kirkeligt regi, snarere end af teologiske årsager?
Et noget nær genialt arrangement, da befolkningen mildest talt ville have svært ved at være i opposition til netop disse kongelige repræsentanter. Børn måtte jo anmeldes hurtigt hos embedsmanden, da der ellers var stor risiko for at de var fortabte.
Den sociale kontrol ligger stadig hos Folkekirken, og som medgivet tidligere, er det ret beset et usmageligt og uværdigt arrangement. Kirken burde være en ramme om trosfællesskab, mens de statslige opgave med at føre mandtal, burde overgå til verdslige myndigheder.