Birthe Rønn slutter sit indlæg af med at sige: "Jeg ønsker, at de homoseksuelle får Vorherres velsignelse af det forpligtende forhold, de har indgået".
Vorherre kan i sagens natur ikke velsigne et forhold som Han gennem Biblen (er det stadig Guds ord i folkekirken?) og kirkens tro og lære har fortalt os er forkert.
Vorherres velsignelse kommer ikke ved at folkekirken indfører et ritual til velsignelse af homoseksuelle, tværtimod.
En ting er at man går imod Guds egen lov, hvilket er alvorligt nok, men lad være at tage Gud til indtægt for love der er Ham direkte imod, det nærmer sig blasfemi.

Formuleringen “Jeg ønsker, at homoseksuelle får Vorherres velsignelse” gemmer på en ganske bestemt opfattelse af den kirkelige velsignelse, som desværre er meget udbredt.

Mange tror, at kirken uddeler en velsignelse. At altså kirken har beføjelse til at give Guds velsignelse.

Det er en kæmpe misforståelse. Ved et evangelisk-luthersk folkekirkebryllup består velsignelsen i, at forsamlingen hører Bibelens ord om ægteskabet og går i forbøn for parret på denne baggrund. Hvis man hører efter, så hører man, at ægteskabet mellem mand og kvinde er velsignet fra skabelsens begyndelse. Man hører, at det er en velsignet ordning. Velsignelsen er så at sige givet én gang for alle.

Derfor lyder det som goddag mand økseskaft, når det nogle siger: “Jeg ønsker, at homoseksuelle får Vorherres velsignelse”. Hvis homoseksuelle par skal have lov til at behandles på ligefod , så skal de høre velsignelsen af Bibelens egne ord.

I folkekirken burde vi vide bedre besked om, hvad Guds velsignelse er. Det er ikke, at man giver en præst en kjole på og beder ham løfte arme og røst. Det er at lytte til Guds Ord. Det hjerte, der får noget med sig hjem, er det hjerte, der har åbnet sig for Guds Ord.
Hvordan kan man dog bilde sig ind, at kirken råder over Guds velsignelse og bestemmer, hvem der får velsignelsen?

Venlig hilsen, Lars Toftdahl Andersen, Odense

Tak til Lars Toftdahl for den klare udmelding! Du har ret.
I debatten omkring denne sag har man desværre ofte hørt sige, at det er ligesom med "sagen" om de kvindelige præster. Men de to ting kan overhovedet ikke sammenlignes.
Et eksempel på det er, at da folketinget gav menigheder lov til at vælge sig en kvindelig præst, blev ordinationen for nogen et problem; men da det blev aktuelt, var det naturligvis en "behandling på lige fod". D.v.s. at der i ordinationsritualet, også når der var kvinder med, var en læsning af Titusbrevet 1.kap. vers 5-9, hvor det hedder, at en tilsynsmand bl.a. skal være "een kvindes mand". Hvis/Når sagen er holdbar, kan læsningens betydning: en, der er pålidelig også i familieanliggender - ikke nødvendigvis en mand til alle tider, uden videre uddrages af situationen. Fordi præstens virke ikke er afhængig af kønnet, har også andre læsninger kunnet inddrages. Efter en protestantisk kirkeforståelse uddeler kirken ikke en særlig "velsignelse" eller "anden religiøs status" til sine præster. De er ordets tjenere.
Hvis partnerskabet skulle kunne kaldes ægteskab i bibelsk forstand "på lige fod", så skulle det kunne velsignes ved læsningen af ordene fra 1.Mos. 1,27-28, om at være skabt som mand og kvinde. Velsignelsen knyttes faktisk til kønsforskellen (og muligheden for børn).
Hvis ikke det er holdbart at bruge samme ritual, og det er der trods alt ingen, som har foreslået, så må en gudstjeneste i anledning af et (borgerligt) indgået partnerskab være det, der bedst udtrykker den anerkendelse og tilhørighed, som efterspørges. Ikke det at blive kaldt "rette ægtefolk både for Gud og mennesker".
Men nu er det blevet et spørgsmål om "ret til" betegnelsen ægteskab og krav på, at "kirken velsigner". Hvad den ganske rigtigt ikke kan.
Men, Lars, det er svært at forklare, navnlig p.g.a. den ophidselse, som Birthe Rønn undrer sig over.

Jeg forstår ikke rigtigt de homosexuelles brændende ønske om at blive medlemmer af en klub, hvor hovedparten af medlemmerne ikke hilser dem velkomne. I enhver klub er der regler som nye medlemmer skal følge og traditioner for hvad man finder acceptabelt. Homosexuelitet og kristendom er åbentart ikke to ting der skal blandes. Jeg forstår hverken de kristnes "argumenter" eller de homosexuelles insisteren. Den ene gruppe sætter tro over alt andet og den anden gruppe deres sexualitet.

Hvis det er af så stor vigtighed for bøsserne at modtage velsignelsen fra en gud, som måske slet ikke eksisterer, så lav dog jeres egen klub og dyrk jeres eget evangelium og lad andre dyrke deres. Hvor svært kan det være? Vær lidt originale!

Det er kirkens egen skyld, at den nu er presset med hensyn til den kirkelige velsignelse.
Der har i de sidste generationer fundet en forandring sted i kirken, fra, at præsten først og fremmest betragtes som ordets tjener, til, at præsten ses som den, der uddeler Vorherres velsignelser. Det er en sørgelig af-evangelisering og et stort tab. I gamle dage var Ordet velsignelsen for menigheden, og for menigheden var der i grunden ingen anden velsignelse.

I gudstjenestens forløb siger mange præster i dag, umiddelbart forud for velsignelsen: "Modtag Herrens velsignelse!" Den formulering er også anvendt i det nye forslag til kirkelig velsignelse af partnerskab.
Jeg synes, det er en vildledende uskik. Guds velsignelse er ikke kirkens/præstens, så han/hun kan give den til hvem man ønsker, hvorefter vi så kan "modtage" den. Velsignelsen er Guds, som alene kan give den, til hvem han vil, og holde den borte fra hvem han vil.
Tidligere hørte velsignelsen alene til søndagens gudstjeneste, og umiddelbart forud gik altid, at præst og menighed hilste hinanden med ønsket om Herrens nærvær. Og selve velsignelsen endte med korsets tegn, som viser os tilbage til korsets velsignelse, den sande velsignelse, der får alle andre velsignelser til at blegne i betydning.

Der bør ikke være noget ritual i kirken, hvori det hedder: "Modtag Herrens velsignelse". Velsignelsens kategori er ikke uddeling, men forbøn, fælles forbøn.
At biskopperne ikke udrydder denne nye uskik, er en skamplet på deres tilsynsembede. Alt, hvad der i vores kirke smager af, at kirken på Guds vegne regerer over hans nåde, må vi have luget væk som det ukrudt, det er.

Det virker stadig mere irriterende på mig, når præster og sågar en tidligere kirkeminister (Tove Fergo) udtaler: "jeg velsigner kun" eller "jeg velsigner ikke" ... Det er som om vi trænger til en opfriskning af, hvad der teologisk set foregår ved en kirkelig højtidelighed. Der kan i en evangelisk-luthers folkekirke vel ikke være tale om, at det er kirken eller præsten, der velsigner. Præsten/kirken kan vel højst bede om, at det er Gud, der vil velsigne menneskers forhold. Samtidig er det vel kun staten, der stadfæster et juridisk forhold. Hverken præst eller kirken kan gøre andet end "bede om". Den bøn ville jeg gerne bede på vegne af alle, der ønsker om Guds velsignelse i et eller andet anliggende. Men jeg vil ikke tvinges af en kirkeminister, der - med en udmeldelsesblanket i inderlommen - mener at kunne trodse teologers indsigelser mod hans paradeforslag.
Tidligere sognepræst Harry Jansen

Harry skrev:

Så vidt jeg kan læse, taler Tove Fergo ikke om, at hun velsigner. Der er er tale om "vier", hvilket er termen for at stå for vielsesritualet.
Og nej, det er også generende, når det i debatten bliver til, at Guds velsignelse er noget, "som alle har ret til".
Der er en udbredt misforståelse af, hvad demokrati i Folkekirken handler om.

Blumensaat skrev:

Blumensaat, hvornår har du fået den indsigt i, hvad Gud kan velsigne?
Søren Hansen

Karenerfaren skrev:

Karenerfaren. Det er noget vrøvl, at disse to sager ikke kan sammenlignes. Det er samme bogstavtro argumentation, som modstanderne brugte og bruger. Hold nu op med det vrøvl.

Du kan sige, at det tror du på, men min tro er vel ikke ringere, fordi jeg har en anden og mere posiv opfattelse, ikke baseret på GT, men Jesu holdning til mennesker og hans kald af os.
Søren Hansen

Plus skrev:

Jeg ved ikke, hvad nogle sætter højest, og det drejer det sig ikke om, og om det er et par eller 1000 par, er underordnet, for at alle mennesker uden undtagelse er kaldet af Jesus til at deltage i Himmerigets fællesskab. Der er bare nogle, som ikke vil have de homoseksuelle par med!
Søren Hansen
Søren Hansen