Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


- Erik Bjerager, ansv. chefredaktør og adm. direktør
Erik Bjerager
Send artiklen Symbolsk gudstjeneste med historiske undertoner til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Symbolsk gudstjeneste med historiske undertoner

Kommenter Hold mig opdateret

Pave Benedikt og ærkebiskop Rowan Williams omfavnede hinanden i den første økumeniske gudstjeneste mellem en pave og en anglikansk ærkebiskop

Pave Benedikt var på anglikansk territorium i går. Som den første pave nogensinde besøgte han Lambeth Palace, hvor ærkebiskoppen af Canterbury, Rowan Williams residerer. Senere ledte de to kirkeoverheder en gudstjeneste i Westminster Abbey.

De to steder oser af kirkehistorie. De er begge grundlagt af katolikker og spillede en vigtig rolle i den katolske kirke, indtil kong Henrik XIII smed katolikkerne ud for snart 500 år siden.

Paven holdt også en tale til det officielle Storbritannien i Westminster Hall. Stedet er ikke kun brugt til statsbanketter gennem snart 1000 år. Det var også her katolske Thomas More blev dømt til døden for sin tro.

Paven kørte fra Lambeth Palace til Westminster Hall på den anden side af Themsen i pavemobilen, hvorfra han vinkede til de mange fremmødte - uanset om de svingede med paveflag eller holdt protestskilte op. Ved et kort stop blev en baby rakt op til ham, og det skudsikre vindue blev rullet ned, så pave Benedikt kunne kysse barnet.

Annonce
Oprindeligt var der planer om, at ærkebiskop Rowan Williams skulle køre med paven i pavemobilen. Men den er ikke beregnet til, at to kan sidde ved siden af hinanden. Så ærkebiskoppen fandt, at det var mere værdigt at følge efter paven i en anden bil.

Den katolske kirke ser sig som den eneste rette kristne kirke, og Vatikanets doktrin anerkender ikke andre kristne kirker. Som kardinal omtalte den daværende kardinal Joseph Ratzinger tilmed den anglikanske kirke som ”absolut ugyldig”.

Men i Westminster Abbey var det i symbolsk fællesskab, de to gennemførte den økumeniske gudstjeneste.

I forhold til deres første møde i Edinburgh, hvor paven var klædt i hvidt og ærkebiskoppen i skarlagensrødt, var paven ved gudstjenesten i en rød kappe, mens ærkebiskoppen var i en forgyldt kappe og med en gylden mitra på hovedet.

Forbrødringen var total, da de begge kyssede den samme side i Bibelen, hvorfra de havde læst dagens tekst.

Ved gudstjenesten gav paven hånd til de fremmødte – herunder også et par kvindelige præster fra Church of England og den forenede reformerte kirke.

Kvindelige præster er en stor synd i den katolske kirke, hvorfor kampagnen for kvindelige præster i den katolske kirke var mødt op foran Lambeth Palace, da paven var på besøg hos ærkebiskoppen.
Med lilla balloner og plakater gjorde de opmærksom på det uretfærdige i, at kvinder ikke kan blive præster.

Blandt de fremmødte var katolske Penelope Middelboe. Efternavnet har hun fra sin far, der var født i Danmark.

”Hvis jeg havde et ønske om at blive præst, så ville jeg være skiftet til den anglikanske kirke. Men hvorfor skal kvinder føle sig inferiøre i den katolske kirke, hvor de ikke har lov til at repræsentere kirken ved alteret, spørger Penelope Middelboe.

For de lidt over 100 fremmødte demonstranter var det en symbolsk handling. Som en fortalte, så skal den katolske kirke først forholde sig til spørgsmålet om cølibat, før de er klar til at tale om kvinder.

Paven selv har ikke forholdt sig til sine kritikere. Siden han landede i Edinburgh har han brugt enhver lejlighed til at forsvare religionen mod kritikere.

”Jeg er nødt til at udtrykke min bekymring over den stigende marginalisering af religion, og særligt kristendommen, som finder steder i visse kredse, og selv i lande som normalt lægger stor vægt på tolerance,” fortalte paven på mødet i Westminster Hall, hvor han talte det officielle Storbritannien med blandt andet 600 parlamentsmedlemmer. Også ambassadører var inviteret. Blandt de fremmødte var Danmarks ambassadør, Birger Riis-Jørgensen. Her var også de to tidligere premierministre fra Labour, Tony Blair og Gordon Brown bænket ved siden af hinanden, samt deres konservative forgængere Margaret Thatcher og John Major.

Den direkte spørgsmål til de fremmødte var, ”hvor de finder det etiske fundament for deres politiske overbevisning”.

Men paven talte også om, hvordan religionen er under pres i det offentlige rum.

”Der er de, som er fortalere for at gøre den religiøse stemme tavs – eller i det mindste fortrænge den til privatsfæren. Der er tilmed de, som ønsker, at højtider såsom julen ikke skal markeres i den tvivlsomme opfattelse, at det må fornærme de, som tilhører en anden eller ingen religion,” lød beskeden videre fra paven.

Paven møder i dag premierminister David Cameron og lederen af De Liberale Demokrater, Nick Clegg, samt fungerende leder af Labour, Harriet Harman.

Paven forventes også at have et privat møde med ofre for misbrug begået af katolske præster. Den 83-årige pave vil også møde beboerne på et katolsk alderdomshjem og deltage i et stort bønnemøde i Hyde Park. Det er også dagen, hvor den store protestdemonstration ”Protest the Pope” finder sted.

norum@k.dk

Emneord:
Pavebesøg. Benedikt XVI, ærkebiskop Rowan Williams, økumenisk, Westminster Abbey, Lambeth Palace, kvindelige præster, cølibat

Pix 1:
Katolske Penelope Middelboe var sammen anglikanske Kathryn Ballisat mødt op for at protestere mod, at kvinder ikke kan blive præster i den katolske kirke.
Foto: Bjarne Nørum

Pix 2:
”Gud som arbejdsgiver praktiserer lige rettigheder – en skam kirken ikke gør det” lyder den tillempede oversættelse af budskabet på t-shirten, som kvindelige demonstranter bar foran Lambeth Palace.
Foto: Bjarne Nørum

Pix 3:
Hvor nogle demonstrer, så er det for andre en stor og forventningsfuld oplevelse blot at se paven køre forbi i pavemobilen.
Foto: Bjarne Nørum

Pix 4:
Pave Benedikt XVI er et langt navn at skrive. Men der er ingen tvivl om, hvem B16 er.
Foto: Bjarne Nørum
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2 | 3 | 4

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock
flexblock

flexblock
flexblock
splitblock
Er det ok, at andre end præster får adgang til prædikestolen i folkekirken?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​