Bombemand bringer Belgien i søgelyset igen

I dagens Belgien vurderes det, at de radikaliserede miljøer er spredte og sparsomme, og at faren for "hjemmedyrkede" terrorister generelt er for nedadgående.

"De mennesker, du ser tage til for eksempel Afghanistan eller Irak, tager ikke af sted, fordi de er blevet rekrutteret gennem et struktureret netværk. Det er meget mindre organiseret, end folk tror. Tit er det ret amatøragtigt," siger Rik Coolsat

Lektor ved det Katolske Universitet i Leuven Theodoros Kotroubas, der forsker i de muslimske miljøer i Belgien, giver ham ret.

"Radikalisering er ikke noget særligt velorganiseret fænomen i Belgien. Ikke som i for eksempel Storbritannien, hvor der findes visse moskeer, hvor der prædikes hadefulde ting," siger Kotroubas.

Han forklarer, at der er en enorm indre opsplitning i de muslimske miljøer, som først og fremmest trækker sig efter nationale skel. De dominerende grupper er fra Marokko og Tyrkiet, men der er også andre nordafrikanske, sydøstasiatiske, balkanske for ikke at glemme tjetjenske samfund. Dertil kommer, at radikalisering sjældent sker fra moskeerne i Belgien.

"Radikalisering er et meget tilfældigt fænomen. Det kan ske ved bare det mindste ord eller en følelse af diskrimination i samfundet, som let kan skubbe unge i hænderne på karismatiske ledere," siger han.

For Alain Grignard, der i mange år har ledet belgisk politis anti-terrorindsats og underviser på universitetet i Liège, hvor den tjetjenske bombemand boede, er det endnu alt for tidligt at spekulere i, hvordan lige netop han er endt som mulig attentatmand.

"Han kan være radikaliseret her, men det kan også være sket andre steder. Det er fuldstændigt umuligt at sige for nuværende," siger Grignard.

Han mener, at det er forkert at tro, at Belgien skulle fungere som et blindt punkt på Europas terrorlandkort.

albrechtsen@k.dk