Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger
Send artiklen KFUM jubilerer med troen i behold til din ven.
KFUM jubilerer med troen i behold
KFUM-spejderne kan den 28. september fejre 100-års-jubilæum herhjemme. Bevægelsens historie kan læses i bogen "Eventyret om KFUM-spejderne gennem 100 år", som er udgivet i anledning af jubilæet.
- Foto fra bogen.
Læs også
Fakta
VIDSTE DU DET?
Formålet med KFUM-spejderne i 1916 lød: "Korpsets formål er udbredelse af Guds rige blandt...Læs mere
Emneord for denne artikel
kompas til livet Når en bevægelse runder de 100 år, har den bevist sin livsduelighed, selvom den fortsat udfordres. Sådan er det også for KFUM-spejderne, som i denne måned kan fejre 100-års-jubilæum herhjemme
Skal man holde en fødselsdagstale for KFUM-spejderne, er det oplagt at fokusere på det kristne fundament og de stærke traditioner, som har båret bevægelsen gennem en verden, der siden 1910 har slået en del kolbøtter. Faktisk er der tale om en bemærkelsesværdig udviklingshistorie.
Et par nedslag: Vi begynder i 1950. Bent Lind vokser op i den jyske landsby Andst. Her bor der to typer mennesker: De, som kommer i kirken og missionshuset og de, der ikke gør. Man ved, hvor man hører til, som Bent Lind siger, og derfor bliver han KFUM-spejder som 9-årig. På det tidspunkt ligger krigen stadig som en tung skygge over samfundet. Til Bent Linds første spejdermøde består uniformen af en striktrøje, hans mor har fundet og syet om. Dagen ender bag kirkegærdet i den lille by, hvor spejderdrengene finder – oh fryd – en rulle Marie-kiks.
"Der var stor knaphed, men jeg var meget stolt af min uniform. Det er ikke som i dag, hvor vi nogle gange ser, at spejderne kommer til møder med uniformen gemt væk bag jakken," fortæller han.
Det er 60 år siden, Bent Lind havde sit første møde med spejderne. Bekendtskabet blev livsvarigt, men meget har ændret sig siden.
Annonce
Næste nedslag: Næsten 50 år senere, i 1999, anbefaler en dagplejemor i Sorgenfri den 6-årige Lea Ries at gå til spejder. Til det første møde, Lea Ries husker, bliver børnene lukket ind i et mørkt rum. Loftet er fyldt med selvlysende plastikstjerner, og der serveres skumfiduser. Den aften lærer hun, hvordan Cassiopeia ser ud, og juleaften pakker hun en skinnende ny spejderuniform ud.
Et par nedslag: Vi begynder i 1950. Bent Lind vokser op i den jyske landsby Andst. Her bor der to typer mennesker: De, som kommer i kirken og missionshuset og de, der ikke gør. Man ved, hvor man hører til, som Bent Lind siger, og derfor bliver han KFUM-spejder som 9-årig. På det tidspunkt ligger krigen stadig som en tung skygge over samfundet. Til Bent Linds første spejdermøde består uniformen af en striktrøje, hans mor har fundet og syet om. Dagen ender bag kirkegærdet i den lille by, hvor spejderdrengene finder – oh fryd – en rulle Marie-kiks.
"Der var stor knaphed, men jeg var meget stolt af min uniform. Det er ikke som i dag, hvor vi nogle gange ser, at spejderne kommer til møder med uniformen gemt væk bag jakken," fortæller han.
Det er 60 år siden, Bent Lind havde sit første møde med spejderne. Bekendtskabet blev livsvarigt, men meget har ændret sig siden.
"Uanset hvordan vejret var, tog jeg ikke jakke på, når jeg cyklede til spejder. Jeg elskede, når folk kiggede efter min uniform."
Når Lea Ries og Bent Lind kan fejre 100-året for KFUM-spejderne, skyldes det englænderen Robert Baden-Powell. Som dreng i 1860?erne brød han sig ikke om at gå i skole. Han ville hellere lege i skoven. Tre gange dumpede han ved optagelsesprøve til universitetet i Oxford, og i stedet blev han soldat. Hjemvendt fra Boerkrigen skrev han en håndbog om militær spejden, og i 1907 tog han en gruppe drenge med ud på en ø, hvor de oplevede naturens luner på nært hold.
Herefter tog det fart. En bevægelse blev født, og den blev bragt til Danmark af Gunner Engberg, der dengang var præst ved Holmens Kirke i København. På en rejse i England mødte han nogle drengespejdere, og han tog idéen om et dansk spejderkorps under KFUM med hjem til København. Den 28. september 1910 var 28 drenge indmeldt, og allerede i 1913 insisterede de første piger på at være med.
Der blev formuleret spejderlove og arrangeret lejre, og korpset voksede med titusinder af spejdere over de næste årtier.
Men i 1960?erne skete der noget. Der var økonomisk vækst i samfundet, ungdomsoprøret ulmede, troen på autoriteter smuldrede, kvinderne indtog arbejdsmarkedet. Og KFUM-bevægelsen styrtblødte. Mellem 1967 og 1972 tabte korpset 10.000 medlemmer.
På det tidspunkt var Bent Lind som ung ingeniør flyttet til København. Han kom med i et fremtidsudvalg, der skulle sikre, at KFUM-spejderne kunne adressere tidens strømninger. Udvalget vidste, at spejderne var teknisk dygtige, da spejderne i årtier havde fokuseret på at lære at bygge med rafter, lave bål, patruljere og klare sig i naturen.
"Men vi havde nok sovet lidt, mens samfundet slog kolbøtter," som han siger.
Fremtidsudvalget barslede med betænkningen "På vej". Den lagde især lagt vægt på, at børn skulle udvikle sig til at blive demokratiske samfundsborgere: Der skulle være tropsråd, hvor spejderne diskuterede og fik medindflydelse gennem afstemninger. Betænkningen blev fremlagt på et landsråd i 1969.
"De fleste vendte tommelfingeren nedad. De mente, at det var noget pjat, og at man ikke kunne give børn så meget ansvar," fortæller Bent Lind.
Men det var alligevel den vej, pilen pegede.
Trods modernisering de følgende årtier rammer teenagekrisen fortsat mange – også Lea Ries. Da hun begyndte i bevægelsen i 1990?erne, var stort set alle 60 børn fra årgangen spejdere. Men langsomt blev de mere optaget af kærester og fester. Til sidst var der kun Lea Ries og en anden pige tilbage.
"Jeg overvejede klart at stoppe. Pludselig var det ikke så sejt at være spejder mere. Men jeg holdt ved, og det er en af de bedste beslutninger i mit liv," siger Lea Ries. Som mange andre, der holder fast, er hun i dag spejderleder.
"Jeg synes, det er vigtigt, at børnene ved, de er grønne spejdere og derfor også er en del af et kristent fællesskab. Men det er ikke sådan, at jeg tuder, hvis der ikke er en andagt," konstaterer hun.
Bent Lind, der i dag er 69 år, holder fortsat fast, og han er nu gruppeleder i København. I hjemmet i Værløse hænger uniformen på bøjle i gangen, og han kan se tilbage på et liv fuld af spejderoplevelser både herhjemme og i udlandet. Men udfordringen er stadig den samme:
"Vi bokser stadig med det at være moderne uden at sælge for meget ud af arvegodset. Vi skal være tidssvarende, men vi må ikke blive til en underholdningsindustri," siger han.
Lea Ries, der i dag er 17 år, er enig. Og hun er overbevist om, at spejderbevægelsen vil opleve flere jubilæer:
"Man skal ikke kunne morsealfabetet udenad, men det er fedt at kunne bruge et kompas. Og bevægelsen udvikler dig meget som menneske. Der kommer stadig børn hvert år, som gerne vil være spejdere, og jeg vil gøre meget for at have en spejderbevægelse om 50 år. Jeg har mindst 500 venner på Facebook, der har det på samme måde."
historie@k.dk
FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad
10 vigtigste ting at vide
-
10 vigtigste ting at vide om kristendommen
-
10 vigtigste ting at vide om islam
-
10 vigtigste ting at vide om jødedommen
-
10 vigtigste ting at vide om buddhismen
-
10 vigtigste ting at vide om abort
-
10 vigtigste ting at vide om aktiv dødshjælp
-
10 vigtigste ting at vide om stamcelleforskning
-
10 vigtigste ting at vide om katolicisme
-
10 vigtigste ting at vide om protestantisme
-
10 vigtigste ting at vide om den danske folkekirke
-
10 vigtigste ting at vide om reklamer og etik
-
10 vigtigste ting at vide om kunstig befrugtning
-
10 vigtigste ting at vide om organdonation
