Stort politisk ståhej om indvandrere og velfærdsydelser

Over tid er forslaget altså i mere eller mindre samme form blevet præsenteret af flere forskellige partier. Holdningerne til det har såmænd også skiftet. Naser Khader, som stod bag Ny Alliances forslag, var pludselig imod, da Liberal Alliance i august præsenterede sin version.

"Vi afviser forslaget. Det er ikke det mest effektive instrument til at sortere i indvandringen, og det rejser flere spørgsmål end svar. Hvad så med handicappede børn, og hvad med tilskud til fysioterapeut? Vi mener, at der skal være fri og lige adgang til sundhedsvæsenet, når man har fået opholdstilladelse," sagde Naser Khader, nu integrationsordfører for De Konservative til Jyllands-Posten.

Af samme artikel fremgik det, at Venstres integrationsordfører, Karsten Lauritzen, intet problem så i at udelukke indvandrere fra gratis lægehjælp i de første syv år i Danmark:

"Hvis man rejser lidt rundt i verden, ved man godt, at man ikke har de samme rettigheder, hvis man ikke er statsborger."

To et halvt år tidligere, da Naser Khader og Ny Alliance foreslog at lade indvandrerne selv betale, var Karsten Lauritzen imod.

"Jeg er enig i intentionen. Danmark har brug for arbejdskraft. Men vores velfærdsydelser skal gælde alle i samfundet. Ellers ender vi med at få et A- og et B-hold," sagde han dengang.

I dag siger både Naser Khader og Karsten Lauritzen, at de er "blevet klogere". For Karsten Lauritzen handler det især om dansk økonomi, og at der med et underskud på statens finanser skal spares.

"Så må der tages fat, hvor der kan. Og der ser jeg et potentiale i at koble indvandringen sammen med vækstdagsordenen, sådan at den indvandring, vi får, er med til at skabe vækst i Danmark. Det kan kun ske, hvis de folk, der kommer ind, betaler mere i skat, end de forbruger i velfærdsydelser. Derfor synes jeg, at det nu er interessant at tage diskussionen. Men jeg ser stadig faremomenter som risikoen for et A- og et B-hold," siger han.

Naser Khader understreger, at han stadig "delvis" er tilhænger at forslaget om at lade indvandrere selv betale for velfærdsydelser, blot ikke når det gælder lægehjælp.

"De forsikringsordninger, vi har i dag på sundhedsområdet, er ikke altomfattende. For eksempel kan man ikke tegne dem, hvis man i forvejen har helbredsproblemer. Så hvad nu, hvis man ikke kan blive forsikret? Det var jeg slet ikke opmærksom på dengang," siger han om sit holdningsskifte.

Tilsyneladende har også Socialdemokraterne skiftet holdning. Partiets integrationsordfører, Henrik Dam Kristensen, kaldte i et debatindlæg i Politiken i går Dansk Folkepartis forslag for "usympatisk". Ifølge Ritzau gjorde Socialdemokraternes leder, Helle Thorning-Schmidt, sig dog til fortaler for en lignende model i bogen "Forsvar for Fællesskabet" fra 2002, som hun var medforfatter til. Heri kritiserede hun ifølge Ritzau, at begge ægtefæller ved en familiesammenføring under visse omstændigheder kunne modtage kontanthjælp:

"Det skal ændres. Familiesammenføring skal ikke udløse mulighed for dansk kontanthjælp, før den familiesammenførte får dansk statsborgerskab – for eksempel efter syv år."

Tilbage er Dansk Folkeparti, som hele tiden har set positivt på tanken. I 2008 mente partiets integrationsordfører, Peter Skaarup, dog, at det var "helt urealistisk" at forestille sig i Danmark, at indvandrere ikke havde ret til offentlig forsørgelse. Nu har hans parti altså fremsat et forslag med samme tanke som et krav til finanslovsforhandlingerne. Spørger man Peter Skaarup, mener han dog ikke, at der er tale om at genoplive et gammelt forslag fra et andet parti.

Ny Alliances udgangspunkt var nemlig at åbne grænserne for indvandring, bare indvandrerne klarede sig selv, og det er bestemt ikke Dansk Folkepartis ønske, slår Peter Skaarup fast:

"Det er den store forskel. Vi ønsker ikke flere ikke-vestlige indvandrere til Danmark. Men dem, der kommer her, de skal så være forberedt på at tjene op til de ydelser, som vi andre har betalt til i årevis over skatten. Så der er stor forskel."

agger@k.dk