Nyt arkiv om Darwin genåbner 1800-tallets debatter

Sammen med andre forskere og studerende har han gravet dybt i arkiverne og fundet aviser og tidsskrifter fra 1800- og 1900-tallet, der viser, hvordan vi i Danmark ret hurtigt tog Darwins teorier til os og brugte dem i forståelsen af ikke mindst forholdet mellem tro og videnskab.

Det skete dog ikke uden sværdslag. Blandt andre filosoffen Rasmus Nielsen fik ørerne dobbelt i maskinen, da han i 1873 argumenterede for, at man sagtens kunne være kristen og darwinist på samme tid, fordi tro og viden netop er to adskilte størrelser.

Både de konservative og de kulturradikale kastede sig over ham for det standpunkt, som skulle vise sig at være til stor inspiration for grundtvigianerne. Og som siden har skabt en dansk klangbund, der adskiller sig fra evolutionsdebatten i flere andre lande, forklarer Hans Henrik Hjermitslev:

"I Danmark tog vi eksempelvis i begyndelsen af 1900-tallet en meget grundig debat om folkeskolens undervisning i biologi og kristendom. Der var dem, der mente, at børn ikke kunne rumme to så forskellige typer forklaringer på, hvordan mennesket er opstået og har udviklet sig. Men siden har man fundet mindelige løsninger med grund i den grundtvigianske tanke, at videnskaben ikke kan forklare alt, og at der altid vil være plads til troen. Særligt i USA er debatten løbet helt af sporet."

De senere år har fløjene i den danske debat desværre også gravet skyttegravene dybere igen, mener han, og Darwinåret i 2009 viste, at myterne og misforståelserne stadig florerer. Ikke mindst, at vi stammer fra aberne. Det gør vi ikke, vi er i familie med dem, lige som vi biologisk har samme udgangspunkt som orkideer, grise og meget andet.

"Vi håber, at vi med denne hjemmeside kan vise udviklingen i den danske debat og dermed genoplive en mere konstruktiv debat, ikke mindst i folkeskolerne og gymnasierne. Det er på tide," siger Hans Henrik Hjermitslev.

henriksen@k.dk