Pave Benedikt XVI og Storbritanniens premierminister, David Camerun, tager afsked ved pavens afrejse fra Birmingham i søndags. --
- Carl Court/Scanpix.
Morten Thomsen Højsgaard |
21. september 2010
Stik mod forventningerne kom Vatikanet styrket ud af historisk statsbesøg i Storbritannien. Paven tog publikum alvorligt og kunne notere sig flere sejre i kampen mod den aggresive sekularisme
Panserkardinalen er han blevet kaldt. Men pave Benedikt XVI kan nu også kaldes omrejsende i diplomatiske succeser – mod alle odds. Efter det netop afsluttede statsbesøg i Storbritannien kan Vatikanet i hvert fald notere sig så mange politiske og religiøse sejre, at det er svært at forestille sig noget bedre resultat, når forholdene tages i betragtning.
TEMA:
Paven i StorbritannienFør besøget havde en skare af organiserede ateister, ofre for sexovergreb samt grupper af lobbyister for kvinders og homoseksuelles rettigheder allieret sig i en protestaktion mod paven og hans konservative værdisæt. De britiske medier tog med kyshånd imod polemikken i flere stort opsatte artikler og debatindlæg.
Men da det kom til stykket, mødte der ifølge organisatorerne selv 20.000 mennesker frem til demonstrationen "Protest the Pope" i lørdags i det centrale London. En forbavsende lille forsamling i en af Europas største millionbyer, som adskillige gange har lagt græs og plads til koncerter, mindearrangementer og royale events med hundredtusinder af deltagere.
Derimod kunne paven selv allerede ved besøgets begyndelse samle hele 75.000 betalende deltagere til skotsk friluftsgudstjeneste. Og da ordene "Gud velsigne Skotland" lød, brød jubelen frem.
Stik mod forventningerne i den overvejende religionskritiske og sekulære presse fik paven med det første statsbesøg fra Vatikanet i Storbritannien i mere end 500 år markeret sig som en celebritet, et belæst statsoverhoved, der forstår at holde på formerne, og en religiøs lederskikkelse, som folket hellere ville se og opleve end tage afstand fra.
Benedikt er på de fire dage fra torsdag til søndag blevet fotograferet håndtrykkende med dronning Elizabeth ved hendes residens Holyroodhouse nær Edinburgh. Han har afholdt møder med premierminister David Cameron. Han har holdt bøn i Hyde Park og talt i Westminster Hall. Hertil kommer alle sammenkomsterne med skolebørn, andre religiøse ledere – og det vel planlagte møde med ofre for nogle præsters sexovergreb, som indbefattede den mest vidtrækkende undskyldning og bøn om tilgivelse hidtil.
Paven har også afholdt en stor økumenisk gudstjeneste sammen med en af verdens i øvrigt mest troværdige kirkelige personligheder, ærkebiskop Rowan Williams. Vatikanet har fået saligkåret englænderen John Henry Newman, den berømte intellektuelle, forfatter og konvertit til den katolske kirke, som mange tvivlende og søgende mennesker vil kunne spejle sig i, også selvom hans liv udspillede sig i 1800-tallet.
Det diplomatiske kunststykke fra pavens side består i, at han har taget sit publikum alvorligt. Samtidig kan han notere sig, at værterne – med 20.000 undtagelser – også har vist ham udstrakt respekt.
På tidligere rejser til USA, Brasilien, Israel og Malta har pave Benedikt også haft held til at komme de besøgende i møde og få bedre omtale end forventet. I forbindelse med rejserne har han blandt andet talt åbent om sin fortid i Hitler-jugend. Han har søgt nye veje i dialogen med muslimer og jøder. Han har personligt mødt og sagt undskyld til ofre for sexovergreb. Og dermed er flere af kritikerne, herunder nogle medier med behov for selvransagelse, blevet gjort tavse – for en tid. Den samme effekt har paven opnået via diplomatisk omtanke og grundige forberedelser i Storbritannien.
At paven til sidst venligt og uden mulighed for at blive modsagt kunne gøre den britiske befolkning opmærksom på, at den katolske kirke vil tage godt imod enhver anglikaner, som måtte søge mod Rom for at få traditionel grund under fødderne i kampen mod den aggresive sekularisme og det moralske forfald i samfundet, føjer blot yderligere en ros til hans embedskorps i hele rejsesagen.
For bedre omtale kan Vatikanets folk næppe ønske sig i et år, der ellers hidtil mest har stået i religionskritikkens og sexskandalernes mistrøstige tegn.
hoejsgaard@k.dk
FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad