“En selvstændig stat er den største hævn”

Tårerne presser sig på. Intissar al-Wazir, der også bærer titlen Um Jihad (Den hellige krigs moder) må tage et lommetørklæde til hjælp for at fuldende beretningen om, hvordan israelske soldater en sen nattetime i april 1988 kom for at likvidere ægtemanden, den daværende leder af Fatah-bevægelsens militære gren, Abu Jihad (Khalil al-Wazir).

Det blodige scenarie fra lejligheden i Tunis har efterladt et traume, der er tydeligt mærkbart, når Um Jihad gennemgår dramaet sekund for sekund. De hætteklædte mænd, de lyddæmpede skud og det efterfølgende chok ændrede hendes liv. Likvideringen knock outede Fatah-bevægelsens militære operationer i en længere periode, og for Um Jihads vedkommende markerede episoden startskuddet på en politisk karriere, hvor ægtemandens militante virke er blevet afløst af en tro på forhandlinger og et ønske om fred. Um Jihad var minister for sociale affærer mellem 1995 og 2005. Hun er medlem af det palæstinensiske parlament og Fatahs centrale komite.

Lige som dele af den palæstinensiske befolkning har hun vendt den væbnede kamp ryggen i troen på, at en løsning med Israel kun kan opnås med diplomatiets hjælp. Hun flygtede fra Gaza, da Hamas tog magten i 2007, men er i dag den eneste topfigur i Fatah-bevægelsen, der rejser frit mellem Vestbredden og Gaza.

Um Jihad mener, at Hamas bør anerkendes som demokratisk vinder af det seneste valg og er af den opfattelse, at de seneste års kampe mellem Fatah og Hamas i bund og grund skader demokratiet i Det Palæstinensiske Selvstyre. Men hun mener også, at Hamas skader sig selv og den palæstinensiske sag ved at fortsætte ad voldens vej.