Massiv armensk boykot af gudstjeneste på grund af manglende kors

Han peger især på en række tekniske forklaringer fra myndighedernes side, som han kalder "utroværdige". Blandt andet at korsets vægt skulle udgøre en sikkerhedsrisiko under arrangementet, og at man ikke har kunnet finde en tilstrækkelig stor kran. Men myndighedernes endelige forklaring, der udløste den internationale boykot, kom i sidste uge. Her sagde distriktsguvernøren i Gevas, Yusuf Guni, til tyrkiske medier, at de fornødne tilladelser ikke er indhentet endnu:

"Der har været en del spekulation om korset. Men nu har vi fragtet det til øen og kan forhåbentlig forhindre yderligere rygtedannelse, idet korset nu trods alt står her. Men det er teknisk umuligt for os at placere korset på toppen af tårnet. For det første skal opgaven i udbud, og desuden mangler vi tilladelser fra visse institutioner. Vi tager fat på det umiddelbart efter gudstjenesten," siger Yusuf Guni ifølge Tyrkiets største nyhedsbureau, DHA.

Den øverste myndighed i den armensk-ortodokse kirke i Tyrkiet, ærkebiskop Aram Atesyan, berørte den spændte problematik om korset under sin prædiken i kirken på Akdamar i søndags:

"Det er umuligt at nå til et positivt resultat gennem uproduktive gnidninger og konflikter. I dag vinder vi alle ved frugterne af vores positivitet," sagde Aram Atesyan, der som den første i 95 år indtog prædikestolen i Akdamar-kirken.

I ugen forinden var Atesyan mere klar i mælet i et interview til den tyrkiske avis Star:

"Der er givet tilladelse til gudstjenesten. Det er et stort fremskridt. Og for det armenske samfund er den kirke et vigtigt sted. Vores ældre siger jo ikke, at et kors ikke må placeres der. På selve dagen vil det være at se frit fremme på et podie. Og så vil vi minde om, at staten har givet sit løfte. Det skal sættes på toppen efter gudstjenesten," udtalte biskop Atesyan.

Van-afdelingen af Tyrkiets største menneskerettighedsorganisation, IHD, var til stede som observatør på Akdamar under søndagens arrangement. Og her var bestyrelsesmedlem Bülent Isik ikke i tvivl om årsagen til biskoppens position i forhold til korset:

"Kirken er nødt til at have gode forbindelser til den tyrkiske regering, så den siger selvfølgelig, at korset ikke er noget problem. Armenierne her i landet er desværre ikke lige så frie som dem i diasporaen," siger Isik.

Han kritiserer desuden det manglende kors på toppen af kirken:

"Man kunne spørge tyrkerne, hvad de ville synes om, at der i en moské manglede en prædikestol eller bedetæpper. Og det er ironisk, at Tyrkiet råber og skriger, hvis europæiske lande vil forbyde minareter på moskéer. Men her gør de selv helt det samme. Det kors burde have haft høj prioritet," siger han og kalder korset for en naturlig del af en kirke.

udland@k.dk