1 / 4
Hjemmeside 2000: Her ses Kristeligt Dagblads første hjemmeside, religion.dk fra 2000. Siden havde ingen nyheder på forsiden, men henviste kun til hjemmesider uden for Kristeligt Dagblads univers.
-
Morten Rasmussen |
22. september 2010
I år 2000 kom Kristeligt Dagblad på internettet som det sidste landsdækkende dagblad. I dag, 10 år senere, er nettet en integreret del af hele avisens satsning på baggrund og perspektiv
Hver tid har sine fænomener, der lynhurtigt blusser op, hvorefter de ebber ud og forsvinder i glemslen. Bare tænk på posemælk, plateau-sko og hulahop-ringe.
Man kan godt have mistænkt nærværende dagblad for at have betragtet internettet med nogenlunde samme skepsis, som vi i dag betragter eksempelvis posemælken. For mens Danmarks øvrige landsdækkende dagblade allerede midt i 1990'erne hoppede på nettet, holdt Kristeligt Dagblad sig på sikker afstand af det hastigt voksende digitale netværk.
Opfattelsen af internettet som et langtidsholdbart fænomen bredte sig dog også til Kristeligt Dagblad, som i 2000 lancerede sin første hjemmeside, religion.dk. Som det sidste landsdækkende dagblad var avisen kørt ud på den digitale motorvej.
Nu er der så gået 10 år, og Kristeligt Dagblad er på nettet vokset fra en enkelt til hele ni forskellige hjemmesider, som ud over avisens hjemmeside også tæller en dating-hjemmeside, en foredragsliste og en hjemmeside for køb og salg af bøger. Og så er der naturligvis de to store hjemmesider, kristendom.dk og religion.dk, der med tiden har vokset sig til en position som Danmarks største og mest benyttede hjemmesider inden for deres område. Eksempelvis er religion.dk den hjemmeside, som flest religionslærere opfordrer deres elever til at bruge i forbindelse med kristendomskundskab i folkeskolen.
På samme måde er det gået med trafikken. For 10 år siden fandt 3000 personer hver måned frem til Kristeligt Dagblads hjørne af det globale internet. I dag er tallet steget til 300.000 månedlige brugere.
Så hvorfor tog det egentligt så lang tid for Kristeligt Dagblad at komme på nettet, når der åbenlyst eksisterede et behov for netmedier med fokus på tro, etik og eksistens, præcis som det gælder for den 114 år gamle papiravis?
"Her er det afgørende at huske, hvordan man for 10 år siden betragtede internettet," forklarer Kristeligt Dagblads internetchef, Anders Ellebæk Madsen, der har været en del af avisens netstrategi i 9 ud 10 år.
"I 90?erne var aviserne meget optaget af internettets hastighed. Meget få drøftede mediet som videnssamling. Og da Kristeligt Dagblad er et baggrundsmedie med mange tidløse artikler, var der en afstand imellem avisens identitet og det, folk troede, internet var. Og selvom det har taget mange år at finde en digital form - først i de seneste år har vi for alvor sat ind med gennemarbejdet baggrundsstof - vidste vi fra begyndelsen, at vi skulle arbejde i dybden og i bredden, ikke gå op i tempo."
I modsætning til den klassiske papiravis, der har knap 300 år på bagen, er internetavisen stadig en mediemæssig teenager, under konstant forandring og på evig jagt efter sin egen identitet. Det ser man også, hvis man hopper ind i den virtuelle tidsmaskine og foretager en rejse tilbage til de forskellige hjemmesider, der har udgjort Kristeligt Dagblads digitale vindue mod omverdenen.
Den første side var som nævnt religion.dk, der i sin første udgave fra 2000 stort set kun bestod af en række henvisninger til hjemmesider uden for Kristeligt Dagblad, en såkaldt linksamling.
I 2001 kom så kristeligt-dagblad.dk, hjemmeside for selve den trykte avis. Også her bærer de første versioner præg af, at man endnu ikke betragtede netavisen som ret meget mere end en digital udgave af den trykte avis.
I 2005 fik net-familien endnu et medlem, kristendom.dk. Som det gælder for religion.dk er formålet også her at sætte ekstra fokus på teologi, traditioner og nyheder inden for området, suppleret med brevkasser, billedserier og baggrundsviden.
Efter en noget tøvende start er internettet altså blevet en integreret del af Kristeligt Dagblad, både som selvstændigt medie og i samarbejde med den trykte avis. Så ud over, at man på nettet kan finde samtlige avisartikler fra de seneste 10 år, samles de bedste og mest centrale artikler desuden i større temaer om alt fra Muhammed-krisen og dansk litteratur til Holocaust og folkekirken.
Og netop temaerne, som der i dag findes flere end 300 af, er i fokus, når Kristeligt Dagblad fortsætter sin udvikling på nettet, forklarer internetchef Anders Ellebæk Madsen.
"Jeg tror, at aviser verden over begik en historisk fejl ved at opgive at levere overblik, da nyhederne gik online. I dag er det beklageligvis ikke medierne, jeg søger, hvis jeg vil have overblikket over Afghanistan-krigen eller svineinfluenzaen. Det er den engelske Wikipedia", siger Anders Ellebæk Madsen og fortsætter:
"Vi prøver - kraftigt inspireret af den leksikale form på internet - at give læseren en let tilgang til de vigtigste emner i de 100.000 arkivartikler, vi har liggende på k.dk."
rasmussen@k.dk
FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad