Bjarne Nørum |
22. september 2010
Den siddende regering har altid været jaget vildt, når De Liberale Demokrater er samlet til partikongres. Men nu skal partiet forholde sig til upopulære beslutninger, som de selv er en del af
Såvel de britiske vælgere som medlemmerne af De Liberale Demokrater har svært ved at forholde sig til, at partiet nu er en del af en koalitionsregering.
Briterne er vant til at have ét regeringsparti og forstår ikke helt, at to partier kan have forskellige opfattelser, men stadig være i regering sammen. I disse dage er De Liberale Demokrater samlet til partikongres i Liverpool. Her har partileder og vicepremierminister Nick Clegg gentagne gange understreget, at regeringsfællesskabet ikke betyder, at partiet går til valg hånd i hånd med De Konservative næste gang, men at de er - og fortsat vil være - to selvstændige partier.
Det er første gang siden valget i maj, at ledelsen møder partiets delegerede. Ved valget fik partiet 23 procent af stemmerne. Men de seneste meningsmålinger viser, at partiet ligger og roder omkring 13 procent. Dermed har vælgerne tydeligt sagt, at de ikke billiger regeringssamarbejdet. De Liberale Demokrater ligger på mange måder områder til venstre for Labour, men er mere i tråd med De Konservative omkring den økonomiske politik. Ved valget trak partiet stemmer fra utilfredse Labour-vælgere, som nu føler, at deres stemme er spildt eller tilmed misbrugt.
Det var med den bevidsthed, Nick Clegg sent i mandags gik på talerstolen og leverede en 40 minutter lang tale til de delegerede.
Her lovede han, at det er partiets opgave i regeringen at beskytte de svageste. Fra baglandet i partiet er der voldsom kritik af de planlagte besparelser. Den konservative finansminister, George Osborne, har forlangt besparelser på 25 til 40 procent i hele den offentlige sektor. Besparelserne bliver offentliggjort om en måned, og omregnet til kroner vil regeringen spare omkring 750 milliarder kroner på de offentlige udgifter.
Det vil gøre ondt. Men budskabet fra Nick Clegg var klart. Det er nødvendigt at gennemføre besparelserne her og nu frem for mere gradvist over de kommende år.
Besparelserne er sammenlignet med dem, Margaret Thatcher gennemførte i 1980?erne. Men Nick Clegg understregede "at det vil blive svært, men ikke som slemt om 80?erne. Det vil vi ikke tillade".
Budskabet gik hjem. Politiske iagttagere har sammenlignet Nick Clegg med den tidligere Labour- leder Tony Blair. Blair var netop kendt for at være i stand til at gå på talerstolen og ændre en negativ stemning i partiet til begejstret opbakning. Andre mener omvendt, at Nick Clegg i stigende grad ligner en klon af den konservative pre- mierminister David Cameron.
Trods den generelle opbakning til regeringssamarbejdet køber de delegerede ikke hele regeringens politik. Skoleminister Sarah Teather opfordrede forgæves de delegerede til at acceptere, at det er nødvendigt med kompromisser i en koalitionsregering. Alligevel stemte et flertal for en boykot af regeringens planer om privatfinansierede friskoler. De Konservative vil gøre det lettere at oprette friskoler, men flertallet blandt De Liberale Demokrater frygter, at det vil skabe skel i samfundet, fordi resultatet vil være, at den ressourcestærke middelklasse opretter skoler for deres egne børn.
Men den utilfredshed er ikke nok til at rokke ved, at De Liberale Demokrater har forpligtet sig til fem års ægteskab med De Konservative.
norum@k.dk
FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad