Biskop Niels Henrik Arendt er en populær skikkelse i folkekirken, også uden for sit eget stift i Haderslev. I morgen fylder han 60 år. --
- Maria Hedegaard/Scanpix.
Claus Vincents |
22. september 2010
Der klæber succes til Haderslev Stift. For år tilbage blev bispegården kåret til landets bedste offentlige arbejdsplads. Det var før Niels Henrik Arendts tid, men han fik senere en plads øverst på biskoppernes top 10. I morgen fylder den populære og dybt engagerede biskop 60 år
Det er ikke til at komme uden om superlativerne, når man taler om Haderslev Stift. For ikke så mange år siden blev stiftets administration i bispegården kåret til landets bedste offentlige arbejdsplads. Og for fire år siden besatte Niels Henrik Arendt førstepladsen på biskoppernes top 10. I morgen fylder den populære biskop 60 år, så hans mange tilhængere kan glæde sig over, at selvom han har været biskop i 11 år, så er der næsten lige så mange år tilbage, inden han når den officielle pensionsalder.
Han er en biskop, som en biskop bør være, og han formår at udfylde den moderne bisperolle, lyder et skudsmål. Han fylder meget, uden at andre føler sig klemt, lyder et andet. På trods af sin tilbageholdende natur er han et fyrtårn for mange. Derfor er det ikke for meget sagt, når man skræller alt det poppede væk, at mange menigheder, og ikke mindst præster, gerne så ham som deres biskop.
Niels Henrik Arendt er, om ikke født, så opdraget som teolog fra barnsben i den navnkundige familie Rudolf og Else Arendt, som begge var teologer. Den teologiske samtale i hjemmet blev ført dagligt og omfattede hele familien. Niels Henrik Arendt skrev sig på Aarhus Universitet til en guldmedalje om Luthers toregimentelære og politisk teologi. Umiddelbart herefter begyndte han som sognepræst i Naur og Sir Sogne i 1975 - som landets hidtil yngste sognepræst med sine 24 år. Her trådte han sine sine praktisk-teologiske barnesko. Næste stop på den kirkelige og teologiske dannelsesrejse var hans to-årige udsendelse for Sudanmissionen til Sierra Leone i dialogprojektet Islam i Afrika.
Det var her, Niels Henrik Arendt for alvor gik ind i dialogen med islam. Hans erfaringer udmøntede sig i den første bog, som udfordrede islam-debatten i Danmark, "Gud er stor" (om islam og kristendom), som udkom i 1994. Siden skrev han en katekismus for voksne sammen med teologen Agnete Brink, "En lille bog om kristendommen", inden han igen tog fat på religionsdialogen i bogen "Er det den samme Gud?" fra 2009. Han har desuden skrevet talrige artikler om islam, religionsmødet og bioetiske problemer, i sin egenskab af tidligere medlem af Det Etiske Råd.
Niels Henrik Arendt blev biskop i 1999, men er sammen med sin kone, Birgitte, nok det mest berejste teologiske ægtepar i Danmark. Han sørger altid for at få grundigt indblik i det kirkelige bistands- og hjælpearbejde, der foregår i det pågældende land. Hans kirkelige horisont er global. Derfor er han også bekymret for, hvordan mange udenlandske kirker vil modtage nyheden, hvis folkekirken indfører en eller anden form for ritual for homoseksuelle par. Personligt vil han ikke stille sig imod hverken velsignelse eller indgåelse af registreret partenerskab i folkekirken.
Niels Henrik Arendt har som teolog, menneske og kristen en udtalt omsorg for de svage i verden og forsvarer dem med ægte og dyb indignation. Derfor er han gået ind i bestyrelsesarbejde i blandt andet Rehabiliteringscentret for torturofre i Jylland, i Folkekirkens Nødhjælps bestyrelse og som formand for denne organisations øverste organ, rådet. I 2007 kunne han byde landets kirker velkommen til Danske Kirkedage i Haderslev, og han er også blevet tilsynsførende for de danske menigheder i Sydslesvig.
Niels Henrik Arendts familie tæller fire voksne børn, som alle har valgt forskellige karrierer. Den ældste har valgt den teologiske og er i dag sognepræst i Gesten i nabostiftet Ribe.
vincents@k.dk
FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad