Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


- Erik Bjerager, ansv. chefredaktør og adm. direktør
Erik Bjerager
Send artiklen Sverige ønsker regering uden højrestøtte til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Sverige ønsker regering uden højrestøtte

Svenskerne demonstrer mod Sverigedemokraterne. Billedet er fra en demonstration i Stockholm i mandags den 20. september, hvor cirka 10000 personer havde samlet sig.

- Tomas Oneborg / SvD / SCANPIX

Kommenter Hold mig opdateret

Svenskere demonstrerer mod det indvandrerkritiske Sverigedemokraterne. Nationen samles i håbet om en ny regering, der ikke er afhængig af det yderste højre

Det svenske valg er endnu ikke afgjort, og det er mudderkastningen mellem landets politiske grupperinger heller ikke.

Næsten 6000 svenskere er blevet hængt ud på nettet som medlemmer og støtter af det indvandrerkritiske parti Sverigedemokraterne, der for første gang er blevet valgt ind i Rigsdagen.

Navnene, der er blevet offentliggjort, stammer fra en gammel liste over personer, som har bestilt information om Sverigedemokraterne via en hjemmeside.

"Jeg vil gætte på, at halvdelen af navnene på listen er folk, som har søgt information til skolearbejde eller journalister, eller folk som bare har villet vide mere om os," siger Erik Almqvist, pressesekretær i Sverigedemokraterne til avisen Dagens Nyheter.

Annonce
Offentliggørelsen af listen med mulige Sverigedemokrater viser lidt om den stemning, som præger Sverige i kølvandet på det højreorienterede partis valgsucces.

"Der hersker sådan en hadsk stemning mod partiet i Sverige i dag, så det er ikke uventet. Men det kommer nok til at skræmme en del, som har skrevet deres oplysninger, at de ikke kan være sikre på anonymitet," siger en unavngiven mand fra Örnsköldsvik, der står på listen over Sverigedemokrater, til Dagens Nyheter.

Ifølge svensk politi var over 5000 mennesker mandag aften samlet på Sergels Torv i Stockholm til en antiracistisk demonstration, der blev til, efter at 17-årige Felicia Margineanu opfordrede til protester på Facebook.

"Jeg er bare 17 år. Se, hvad jeg har gjort. Tænk, hvad vi kan sammen," siger hun til Dagens Nyheter.

Karin Olsson, der er kulturredaktør ved den svenske tabloidavis Expressen, siger, at svenskerne på tværs af politiske skel er gået sammen mod Sverigedemokraterne.

"Sverigedemokraternes indtog i Rigsdagen har skærpet opmærksomheden hos deres modstandere. Når man gennem en opfordring på Facebook kan samle 10.000 demonstranter på få timer, så er der et stort behov hos svenskerne for at protestere mod partiet," siger hun.

Den endelige mandatfordeling efter det svenske valg foreligger først i løbet af i dag, og der er en mulighed for, at den borgerlige blok Alliancen, som anføres af statsminister Fredrik Reinfeldt, stadig kan få flertal.

Samtidig forsøger flere borgerlige politikere, senest lederen for Centerpartiet, Maud Olofsson, at lokke det venstreorienterede Miljøpartiet til at støtte eller muligvis medvirke i en ny regering.

Maria Wetterstrand, medlem af Rigsdagen og talskvinde for Miljøpartiet, afviser at bidrage til en Alliancen-regering.

"Vi siger, at vi ikke har mandat fra vælgerne til at gøre sådan," siger hun.

"Vores forslag er, at Reinfeldt indbyder alle syv rigsdagspartier," siger Maria Wetterstrand og hentyder dermed til, at hun ikke regner Sverigedemokraterne for medlemmer af Rigsdagen.

/ritzau/
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock
flexblock

flexblock
flexblock
splitblock
Er det ok, at andre end præster får adgang til prædikestolen i folkekirken?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​