Jeg forstår ikke den politik som Søren Krarups parti bringer frem, men derfor har såvel Søren Krarup som andre med den mening lov til fortsat at eksistere.

Vi skal være glade ved en dialog, og vi skal lære at lytte, selvom vore ører sommetider hører noget, som vi slet ikke forstår.

Mennesker, der kommer til Danmark, har et eller andet meget akut behov, ja de er måske endda flygtet fra deres eget land, fordi nogle ville slå dem ihjel.
Mennesker kommer ikke for bare at sætte sig ned og sige - nu vil jeg nyde og have det hele.
De kommer med et håb om, at kunne få bekræftet, at de stadigt er mennesker, der kan udføre et eller andet i samfundet...derfor kan det være et chok at komme til en flygtningelejr, hvor der ofte kun er få beskæftigelsesmuligheder.

Søren Krarups parti har fremsat nogle mærkelige tanker om, at mennesker skal have arbejdet 7 år i Danmark, inden de kan få offentlig sygesikring- den tanke forstår jeg simpelthen ikke.
Hvis man studerer, lærer noget, uddanner sig eller har arbejde, så bør man da kunne få del i den offentlige sygesikring.
Ellers bliver det da helt umuligt, at være menneske, tænk bare---hvis der blev indført en lov i Danmark, at hvis man flytter fra f.eks. Jylland til Sjælland, så kan man ikke få sygesikring.

Jeg sender de bedste hilsener til alle mennesker, der søger efter en beskæftigelse eller et arbejde..eller bare noget, som kan styrke selvtilliden.

Niels Anton Dam
kontaktperson for kristendemokraterne i Vordingborg Kommune.

Heller ikke jeg forstår Søren Krarup. Gennem mange år har han henholdt sig til kristendommen samtidig med, at han har vist sig at have et meget snævert næstekærlighedsbegreb, hvor næstekærligheden rækker ud til egen familie og så måske naboen, måske og kun hvis naboen er dansker og går i den lutherske kirke.

Dette næstekærlighedssyn ligger ganske fjernt for det, der kommer til udtryk i lignelsen om den barmhjertige samaritaner og i Jesu øvrige tale om at elske sin næste.

Dette indskrænkede næstekærlighedssyn kom klart til udtryk i DF´s politik i forhold til udlændinge i al almindelighed og muslimer i særdeleshed.

Der er også noget i Krarups læserindlæg, jeg ikke forstår. Han skriver om Hirsi Ali: "men hvis hun ikke forstår, at denne kultur i sidste instans hænger sammen med et kristenmenneskes frihed (Luther) og dermed er afhængig af den skarpe evangeliske sondring mellem Guds og kejserens rige, så fatter hun ikke dybden og dimensionen i Vestens virkelighed".

Jeg er meget enig i, at vor kultur hænger sammen med kristentroen og et kristenmenneskes frihed, men jeg er ikke enig i, at vi behøver at blande Luther ind i det. Der findes mange andre kristne end de lutherske, katolikkerne og frikirkefolket. Det kan godt være, at disse kirker ikke er så store i Danmark, men på verdensplan er de ganske store og de har også del i kristenmenneskets frihed.

Bjarne Nederby Jessen
MF-kandidat for Kristendemokraterne
www.kd.dk/nederby

Niveauet er lavt hos Kristendemokraterne. I hvert fald overfladisk.

Citat "Ellers bliver det da helt umuligt, at være menneske, tænk bare---hvis der blev indført en lov i Danmark, at hvis man flytter fra f.eks. Jylland til Sjælland, så kan man ikke få sygesikring."

Uhadada. Hvornår var det lige, at offentlig betalt sygesikring blev indført i Danmark? Jeg går ud fra, at hr.Dam er under 50 år, siden han kan tro, at sygesikring er en selvfølge og en nødvendighed for at være menneske.

Og berejst kan han da heller ikke være.
citat: "Mennesker kommer ikke for bare at sætte sig ned og sige - nu vil jeg nyde og have det hele".
Prøv at rejs en tur udenfor den Luthersk evangeliske verden og du vil møde tusinder af mennesker, der er stolte af at have penge uden at have arbejdet for dem. Og åbent indrømmer det. Nej, du behøver ikke at tage til Nordafrika eller Mellemøsten for at møde dem. Blot en tur syd for Alperne.

Man må håbe, at Kristendemokraterne ikke får magt over andres økonomi, hvis så overfladisk og tankeløs snak er betegnende for deres politik.

Referencer er som regel at anse for et gode, når man skal vurdere artiklers lødighed. Det giver mulighed for at slå op, hvis man er specielt interesseret i emnet og borger i øvrigt for forfatterens seriøsitet.
Som for eksempel når talen er om et kristent menneskes frihed. Her kan man ikke komme uden om Luther, som har leveret væsentlige bidrag til dette emne. Andre kan skrive bedre om det end jeg. Her blot hele referencen:
Luther, 1520: Ein Sendbrief an den Papst Leo X. Von der Freiheit eines Christenmenschen (Et sendebrev til Pave Leo d.10. Om et kristent menneskes frihed).

At BNJ kan bruge dette i sin hetz imod Krarup siger en del mere om BNJ's manglende lødighed end om Krarup. Det er simpelthen for lavt.

Det samme gælder BNJ's påstande om Krarups næstekærligheds opfattelse.

Kristendemokraternes mobning af andre er ikke beundringsværdig. Gid I aldrig kommer i Folketinget.

Nederby Jessen skrev:

Ahhhh de frelste har talt, mage til sludder skal man lede længe efter.

Min næste er mennesket foran mig, min næste er ikke hele verden.


Som det bliver sagt et andet sted:

Jeg vil meget have mig frabedt at blive kaldt Krarup-hader. Jeg hader ingen mennesker og bestemt heller ikke Søren Krarup, men jeg er stærkt uenig med ham.

Jeg fører heller ikke nogen hetz mod Søren Krarup, men jeg tager afstand fra udtalelser og holdninger fra Søren Krarup. Det er noget andet.

Mine udtalelser om Søren Krarups næstekærlighedsopfattelse ligger i direkte forlængelse af udtalelser fra ham selv i en tidligere debat, jeg har haft med ham i avisen.

Bjarne Nederby Jessen

HERR Claus nævner i sit indlæg, sygekassen, som vi havde for mange år siden - da jeg er 72 husker jeg udmærket sygekassen, hvor man betalte et symbolsk beløb hver måned for at være med.
Det kan være en udmærket ordning, men den er administrativ tung at gennemføre .
Herr Claus, mener ikke jeg har været meget ude at rejse, jeg har såmænd arbejdet med flygtninge og genbosætningsarbejde i udlandet i 16 år, og det giver jo en vis kontakt til mennesker.
med venlig hilsen
Niels Anton Dam
Prætø.
Claus skrev:

Niels Anton Dam, du behøver ikke engang rejse væk for at møde folk, der ønsker at nyde uden at yde. Efterlønnen blev indført for 35 år siden som hjælp for de nedslidte, som ønskede at forlade arbejdsmarkedet tidligt. Man regnede med at cirka 20 000 personer ville bruge ordningen. Som det ofte går, blev en god ordning for de få hurtigt overtaget af de mange - som gerne vil nyde uden at yde. Idag er knapt 140 000 personer på efterløn og koster samfundet over 20 milliarder om året i direkte udgifter til et stort antal mennesker, hvoraf de fleste ikke er nedslidte, men sagtens kunne have fortsat at yde til samfundet.
Nej, Niels Antons Dam, du er oppe imod, hvad efter min mening er noget nær en naturlov: Gratis penge foretrækkes af de fleste.
Dette bør ikke mindst politikere vide, - og disponere ud fra.