Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


- Erik Bjerager, ansv. chefredaktør og adm. direktør
Erik Bjerager
Send artiklen Krarup: Hirsi Ali fatter ikke Vesten til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Krarup: Hirsi Ali fatter ikke Vesten

ARKIVFOTO 2008 af Ayaan Hirsi Ali-- Når den somalisk-hollandske islamkritiker og forfatter Ayaan Hirsi Ali på weekendens landsmøde i Dansk Folk rti gik til angreb på et forslag fra partiet, så skyldes det, at Hirsi Ali ikke har fattet det vestlige samfund

- Jacques Demarthon /Scanpix

8 debatindlæg Hold mig opdateret

Ayaan Hirsi Ali, der i weekenden kritiserede et forslag fra DF, har ikke fattet det afgørende ved Vesten, mener Søren Krarup

Når den somalisk-hollandske islamkritiker og forfatter Ayaan Hirsi Ali på weekendens landsmøde i Dansk Folkeparti gik til angreb på et forslag fra partiet, så skyldes det, at Hirsi Ali ikke har fattet det vestlige samfund.

Sådan lyder det nu fra Søren Krarup (DF), der i et læserbrev i Berlingske Tidende kommenterer Hirsi Alis gæstetale på landsmødet.

Her langede hun ud efter DF's forslag om at stoppe ikkevestlig indvandring.

- Come om. Jeg er fra et ikkevestligt land, lød det fra Hirsi Ali med et ifølge Krarup "indtagende smil".

Annonce
Men selvom at lige Hirsi Ali ifølge Krarup ikke er uønsket i Danmark, så fornemmer han, "hvorledes hun alligevel på afgørende vis er fremmed for den verdensdel, hun er kommet til".

Det er nemlig kristendommen og ikke oplysningstiden, der er den vestlige verdens afgørende grundlag og fundament, lyder det fra præsten Søren Krarup.

"Det er velment og tiltalende, når hun gør frihedsrettigheder og tolerance til Vestens kerneværdier, men hvis hun ikke forstår, at denne kultur i sidste instans hænger sammen med et kristenmenneskes frihed (Luther) og dermed er afhængig af  den skarpe evangeliske sondring mellem Guds og kejserens rige, så fatter hun ikke dybden og dimensionen i Vestens virkelighed," skriver Søren Krarup.

Han tilføjer dog, at det ikke blot er Ayaan Hirsi Ali, der ikke har forstået, hvordan tingene hænger sammen:

"Også hæderlige danske kritikere af islam tager udgangspunkt i oplysningstiden og tror, at de dermed rammer i midten af skiven."

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

Trådet overblik  |  Fladt overblik

JEG FORSTÅR HELLER IKKE SØREN KRARUP.

niels anton daam, publiceret d.22/09 09:13 (for 2 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Krarup: Hirsi Ali fatter ikke Vesten
Jeg forstår ikke den politik som Søren Krarups parti bringer frem, men derfor har såvel Søren Krarup som andre med den mening lov til fortsat at eksistere.

Vi skal være glade ved en dialog, og vi skal lære at lytte, selvom vore ører sommetider hører noget, som vi slet ikke forstår.

Mennesker, der kommer til Danmark, har et eller andet meget akut behov, ja de er måske endda flygtet fra deres eget land, fordi nogle ville slå dem ihjel.
Mennesker kommer ikke for bare at sætte sig ned og sige - nu vil jeg nyde og have det hele.
De kommer med et håb om, at kunne få bekræftet, at de stadigt er mennesker, der kan udføre et eller andet i samfundet...derfor kan det være et chok at komme til en flygtningelejr, hvor der ofte kun er få beskæftigelsesmuligheder.

Søren Krarups parti har fremsat nogle mærkelige tanker om, at mennesker skal have arbejdet 7 år i Danmark, inden de kan få offentlig sygesikring- den tanke forstår jeg simpelthen ikke.
Hvis man studerer, lærer noget, uddanner sig eller har arbejde, så bør man da kunne få del i den offentlige sygesikring.
Ellers bliver det da helt umuligt, at være menneske, tænk bare---hvis der blev indført en lov i Danmark, at hvis man flytter fra f.eks. Jylland til Sjælland, så kan man ikke få sygesikring.

Jeg sender de bedste hilsener til alle mennesker, der søger efter en beskæftigelse eller et arbejde..eller bare noget, som kan styrke selvtilliden.

Niels Anton Dam
kontaktperson for kristendemokraterne i Vordingborg Kommune.
Del Link

Heller ikke jeg forstår Søren Krarup.

Nederby Jessen, publiceret d.22/09 09:26 (for 2 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Krarup: Hirsi Ali fatter ikke Vesten
Heller ikke jeg forstår Søren Krarup. Gennem mange år har han henholdt sig til kristendommen samtidig med, at han har vist sig at have et meget snævert næstekærlighedsbegreb, hvor næstekærligheden rækker ud til egen familie og så måske naboen, måske og kun hvis naboen er dansker og går i den lutherske kirke.

Dette næstekærlighedssyn ligger ganske fjernt for det, der kommer til udtryk i lignelsen om den barmhjertige samaritaner og i Jesu øvrige tale om at elske sin næste.

Dette indskrænkede næstekærlighedssyn kom klart til udtryk i DF´s politik i forhold til udlændinge i al almindelighed og muslimer i særdeleshed.

Der er også noget i Krarups læserindlæg, jeg ikke forstår. Han skriver om Hirsi Ali: "men hvis hun ikke forstår, at denne kultur i sidste instans hænger sammen med et kristenmenneskes frihed (Luther) og dermed er afhængig af den skarpe evangeliske sondring mellem Guds og kejserens rige, så fatter hun ikke dybden og dimensionen i Vestens virkelighed".

Jeg er meget enig i, at vor kultur hænger sammen med kristentroen og et kristenmenneskes frihed, men jeg er ikke enig i, at vi behøver at blande Luther ind i det. Der findes mange andre kristne end de lutherske, katolikkerne og frikirkefolket. Det kan godt være, at disse kirker ikke er så store i Danmark, men på verdensplan er de ganske store og de har også del i kristenmenneskets frihed.

Bjarne Nederby Jessen
MF-kandidat for Kristendemokraterne
www.kd.dk/nederby
Del Link

Så er der atter gang i alle Krarup haderne

Claus, publiceret d.22/09 16:53 (for 2 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Krarup: Hirsi Ali fatter ikke Vesten
Niveauet er lavt hos Kristendemokraterne. I hvert fald overfladisk.

Citat "Ellers bliver det da helt umuligt, at være menneske, tænk bare---hvis der blev indført en lov i Danmark, at hvis man flytter fra f.eks. Jylland til Sjælland, så kan man ikke få sygesikring."

Uhadada. Hvornår var det lige, at offentlig betalt sygesikring blev indført i Danmark? Jeg går ud fra, at hr.Dam er under 50 år, siden han kan tro, at sygesikring er en selvfølge og en nødvendighed for at være menneske.

Og berejst kan han da heller ikke være.
citat: "Mennesker kommer ikke for bare at sætte sig ned og sige - nu vil jeg nyde og have det hele".
Prøv at rejs en tur udenfor den Luthersk evangeliske verden og du vil møde tusinder af mennesker, der er stolte af at have penge uden at have arbejdet for dem. Og åbent indrømmer det. Nej, du behøver ikke at tage til Nordafrika eller Mellemøsten for at møde dem. Blot en tur syd for Alperne.

Man må håbe, at Kristendemokraterne ikke får magt over andres økonomi, hvis så overfladisk og tankeløs snak er betegnende for deres politik.
Del Link

Intet er for småt i jagten på Krarup

Claus, publiceret d.22/09 17:15 (for 2 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Krarup: Hirsi Ali fatter ikke Vesten
Referencer er som regel at anse for et gode, når man skal vurdere artiklers lødighed. Det giver mulighed for at slå op, hvis man er specielt interesseret i emnet og borger i øvrigt for forfatterens seriøsitet.
Som for eksempel når talen er om et kristent menneskes frihed. Her kan man ikke komme uden om Luther, som har leveret væsentlige bidrag til dette emne. Andre kan skrive bedre om det end jeg. Her blot hele referencen:
Luther, 1520: Ein Sendbrief an den Papst Leo X. Von der Freiheit eines Christenmenschen (Et sendebrev til Pave Leo d.10. Om et kristent menneskes frihed).

At BNJ kan bruge dette i sin hetz imod Krarup siger en del mere om BNJ's manglende lødighed end om Krarup. Det er simpelthen for lavt.

Det samme gælder BNJ's påstande om Krarups næstekærligheds opfattelse.

Kristendemokraternes mobning af andre er ikke beundringsværdig. Gid I aldrig kommer i Folketinget.
Del Link

Krarup: Hirsi Ali fatter ikke Vesten

Christianity, publiceret d.22/09 21:08 (for 2 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Krarup: Hirsi Ali fatter ikke Vesten
Nederby Jessen skrev:
Dette næstekærlighedssyn ligger ganske fjernt for det, der kommer til udtryk i lignelsen om den barmhjertige samaritaner og i Jesu øvrige tale om at elske sin næste.

Dette indskrænkede næstekærlighedssyn kom klart til udtryk i DF´s politik i forhold til udlændinge i al almindelighed og muslimer i særdeleshed.



Ahhhh de frelste har talt, mage til sludder skal man lede længe efter.

Min næste er mennesket foran mig, min næste er ikke hele verden.


Som det bliver sagt et andet sted:

Kristendemokraternes mobning af andre er ikke beundringsværdig. Gid I aldrig kommer i Folketinget.
Del Link

Ikke Krarup-hader.

Nederby Jessen, publiceret d.22/09 22:01 (for 2 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Krarup: Hirsi Ali fatter ikke Vesten
Jeg vil meget have mig frabedt at blive kaldt Krarup-hader. Jeg hader ingen mennesker og bestemt heller ikke Søren Krarup, men jeg er stærkt uenig med ham.

Jeg fører heller ikke nogen hetz mod Søren Krarup, men jeg tager afstand fra udtalelser og holdninger fra Søren Krarup. Det er noget andet.

Mine udtalelser om Søren Krarups næstekærlighedsopfattelse ligger i direkte forlængelse af udtalelser fra ham selv i en tidligere debat, jeg har haft med ham i avisen.

Bjarne Nederby Jessen
Del Link

TILSKUD TIL SYGEKASSEN VAR SMÅ.

niels anton daam, publiceret d.22/09 23:36 (for 2 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Krarup: Hirsi Ali fatter ikke Vesten
HERR Claus nævner i sit indlæg, sygekassen, som vi havde for mange år siden - da jeg er 72 husker jeg udmærket sygekassen, hvor man betalte et symbolsk beløb hver måned for at være med.
Det kan være en udmærket ordning, men den er administrativ tung at gennemføre .
Herr Claus, mener ikke jeg har været meget ude at rejse, jeg har såmænd arbejdet med flygtninge og genbosætningsarbejde i udlandet i 16 år, og det giver jo en vis kontakt til mennesker.
med venlig hilsen
Niels Anton Dam
Prætø.
Claus skrev:
Niveauet er lavt hos Kristendemokraterne. I hvert fald overfladisk.

Citat "Ellers bliver det da helt umuligt, at være menneske, tænk bare---hvis der blev indført en lov i Danmark, at hvis man flytter fra f.eks. Jylland til Sjælland, så kan man ikke få sygesikring."

Uhadada. Hvornår var det lige, at offentlig betalt sygesikring blev indført i Danmark? Jeg går ud fra, at hr.Dam er under 50 år, siden han kan tro, at sygesikring er en selvfølge og en nødvendighed for at være menneske.

Og berejst kan han da heller ikke være.
citat: "Mennesker kommer ikke for bare at sætte sig ned og sige - nu vil jeg nyde og have det hele".
Prøv at rejs en tur udenfor den Luthersk evangeliske verden og du vil møde tusinder af mennesker, der er stolte af at have penge uden at have arbejdet for dem. Og åbent indrømmer det. Nej, du behøver ikke at tage til Nordafrika eller Mellemøsten for at møde dem. Blot en tur syd for Alperne.

Man må håbe, at Kristendemokraterne ikke får magt over andres økonomi, hvis så overfladisk og tankeløs snak er betegnende for deres politik.
Del Link

- og så de 140 000 på efterløn

Claus, publiceret d.24/09 00:07 (for 2 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Krarup: Hirsi Ali fatter ikke Vesten
Niels Anton Dam, du behøver ikke engang rejse væk for at møde folk, der ønsker at nyde uden at yde. Efterlønnen blev indført for 35 år siden som hjælp for de nedslidte, som ønskede at forlade arbejdsmarkedet tidligt. Man regnede med at cirka 20 000 personer ville bruge ordningen. Som det ofte går, blev en god ordning for de få hurtigt overtaget af de mange - som gerne vil nyde uden at yde. Idag er knapt 140 000 personer på efterløn og koster samfundet over 20 milliarder om året i direkte udgifter til et stort antal mennesker, hvoraf de fleste ikke er nedslidte, men sagtens kunne have fortsat at yde til samfundet.
Nej, Niels Antons Dam, du er oppe imod, hvad efter min mening er noget nær en naturlov: Gratis penge foretrækkes af de fleste.
Dette bør ikke mindst politikere vide, - og disponere ud fra.
Del Link

flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock
flexblock

flexblock
flexblock
splitblock
Er det ok, at andre end præster får adgang til prædikestolen i folkekirken?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​