Ros til muslimske kvinder, der søger hjælp

Jeg synes der er god grund til, at rose de mange unge kvinder, der søger hjælp, fordi familien styrer alt i deres liv. Spørgsmål, som har stor betydning for deres senere liv, som f. eks hvilken uddannelse de skal tage eller hvilken mand de skal gifte sig med.

Nye tal viser, at et stigende antal indvandrerkvinder har søgt hjælp på landets krisecentre, fordi de ikke kan leve med de undertrykkende familiemønstre.

De nye tal bør give anledning til, at samtlige partier på deres egne måder intensiverer kritikken af de miljøer, som udøver social kontrol med deres døtre og kvindelig familiemedlemmer.

For selv om det er positivt, at flere af disse kvinder siger nej til mere undertrykkelse, så bør det ikke være sådan, at kvinderne kun kan få hjælp, ved at søge tilflugt på et krisecenter. De skal vide, at samfundet står bag dem i deres kamp for retfærdighed. 

Lige netop derfor er der også grund til at være foruroliget over en anden nyhed: Nemlig at den muslimske organisation Hizb ut-Tahrir om kort tid holder sin årlige konference i Bella Centret. Et af punkterne på dagordenen er netop hvordan man undgår, at muslimske kvinder i Vesten bliver påvirket af vestlig indflydelse.

Det lyder for mig mest af alt som et tilbageskridt for muslimske kvinders frigørelse, og jeg finder det beskæmmende, at Bella Centret lægger hus til den slags arrangementer.

Den undertrykkelse, som med jævne mellemrum viser sit grimme ansigt i visse miljøer, diskuteres slet ikke nok i Danmark. Der burde være meget mere fokus på problemstillingen. Disse kvinder kæmper en hård kamp, som det kan være vanskeligt at forholde sig til i dagens Danmark.

Det må kræve et utroligt mod at bryde de fasttømrede rammer, som rækker tilbage til forældrenes og bedsteforældrenes hjemland. Kvinderne kæmper deres egne kampe, men de kæmper også en kamp for danske og vestlige værdier. De kæmper for det helt basale princip gående på at mænd og kvinder er lige.

Nuvel, der er kønsforskelle, og de skal være der. Men forskellene skal respekteres og ingen skal finde sig i, at blive tyranniseret af sin familie. 

Jeg er fuld af beundring for disse kvinder.