Jernkvinden fra Luxembourg slår igen

Efter at have studeret på det prestigefulde Sorbonne-universitet i Paris lancerede hun sin karriere som skribent hjemme i storhertugdømmet på avisen Luxembourger Wort. Samtidig med at hun passede sit job som medlem af landets parlament, hvor hun allerede som 28-årig blev valgt ind for det konservative Kristelige-Sociale Parti. 10 år senere gik turen til EU-institutionerne i Bruxelles og Strasbourg, hvor hun har været lige siden. Først i et årti som EU-parlamentariker og siden 1999 som EU-kommissær.

I begyndelsen af sit mandat i kommissionen var hun mest kendt for sit altid perfekt fønnede hår, som kilder i hendes tjeneste vil vide bliver vedligeholdt ved en uanet mængde tid brugt i frisørstolen. På det tidspunkt sad hun på den lidet betydningsfulde post som kommissær for kultur og uddannelse, hvor EU har forholdsvis lidt at skulle have sagt. Men det stod ikke i vejen for den elegante dames forkærlighed for de røde løbere i Cannes, hvor hun som ansvarlig for EU?s store filmstøtteprogrammer MEDIA følte, at hun havde sin rette plads i spotlightet ved siden af stjernerne.

Håret sidder stadig perfekt i dag, men hendes magt er vokset betydeligt. Allerede under sin anden periode i EU-hovedkvarteret med ansvar for it og medier tog hun kampen op med EU?s telekommunikationsindustrier, ligesom hun gjorde det til en personlig mission at tvinge mobilselskaberne til at sænke priserne på opkald og sms?er over grænserne inden for unionen.

Hendes nuværende rolle som retskommissær byder på endnu flere kampe. Og ofte den slags, der rammer direkte ned i EU-landenes værdier. Som kristendemokrat fra det konservative katolske Luxembourg er hun ofte blevet mødt med stor skepsis fra de europæiske socialister og liberale, der ikke har været sikker på, at hun som katolik og med den politiske baggrund ville være garant for for eksempel kvinders ret til abort eller homoseksuelles ret til at demonstrere.

Men indtil videre er det primært kirken og de ultrakonservative, hun er raget uklar med, eftersom hun har forsvaret homoseksuelle i registrerede partnerskabs rettigheder, når de flytter over grænserne i EU, også selvom en del EU-lande slet ikke tillader homoseksuelle ægteskaber.

Samtidig har hun længe været kendt for at prioritere især ligestilling mellem kønnene meget højt. Under sin tid som it-kommissær lavede hun kampagner i et væk for at få flere kvinder ind i den mandsdominerede hitech-verden, hvor hun prøvede at gøre det sexet at være nørd ved at kalde dem "cyberellas" og "it-girls". I sin nye rolle som chef for ligestilling har hun i denne uge lanceret en plan, der blandt andet åbner for indførsel af kvoter i bestyrelser for at få flere kvinder til tops. Og hun vil indføre en årlig europæisk ligelønsdag for at komme det 18 procent store løngab, der stadig findes mellem kønnene, til livs.

Viviane Reding har også gjort det klart, at hun mener, at de vrede reaktioner på hendes udbrud i roma-sagen har at gøre med kønsdiskrimination.

"Hvis en mand slår i bordet, bliver det ses som mandigt – som at han forsvarer sig selv. Hvis en kvinde slår i bordet, så er hun hysterisk," sagde hun ved en pressekonference tidligere på ugen.

albrechtsen@k.dk