Den veloplagte essaysamling "Historier om Amerika" viser, at USA's kultur og litteratur er både frodig, udfordrende og varieret
Det er muligt, at det globale magtcentrum så småt er ved at flytte til Asien, men vi lever fortsat i det, der er blevet kaldt for "det amerikanske århundrede". Det moderne romerrige styres fra Washington D.C., og i den gamle verden må vi affinde os med at være en del af den amerikanske indflydelsessfære. USA er vores omdrejningspunkt på godt og ondt.
Særligt det seneste tiår - med afsæt i "9/11" og de efterfølgende bevægende og tumultuariske forløb med afsluttede og igangværende krige, had til den foregående præsident og tilsvarende idolisering af den nuværende beboer i Det Hvide Hus - har på den politiske front forstærket USA's markante rolle på denne side af Atlanten.
Dertil kommer de massive mængder af kulturelle impulser, vi påvirkes af "from over there" i form af film, fastfood, beklædningsstil, omgangsformer og talemåder. Jovist, vi er "alle amerikanere", som det mindeværdigt stod på forsiden af den franske avis Le Monde efter terrorangrebet mod World Trade Center for ni år siden. Det giver derfor god mening, at to litterater med speciale i amerikansk litteratur, Michael Bach Henriksen, kulturredaktør på herværende avis, og Tonny Vorm, redaktionschef på Euroman, har besluttet at tage temperaturen på det tænkende og skrivende USA i form af en ny essaysamling, "Historier om Amerika".
For ikke så mange år siden var det "at kende USA" regnet for en smule excentrisk, ja, måske endda en anelse på den forkerte side af at være dannet. Det sidste var jo et klassisk europæisk ideal, mens dyrkelsen af "americana" var forbeholdt folk med storladne drømme og hang til moderne mytologi (og til tider også mytomani).
Sådan er det bestemt ikke længere, hvilket bemeldte essaysamling slår effektivt fast. Redaktørerne, som begge bidrager med et par gode indlæg om henholdsvis Philip Roths forfatterskab og Vietnamkrigens påvirkning af litteraturen, har bedt en række skribenter om at stille skarpt på strømninger og trends blandt amerikanske forfattere inden for prosa, lyrik, drama og journalistik.
Som anmelder skal man jo gerne demonstrere sin kritiske tæft ved at hænge et par af de medvirkende ud i strakt arm, men det er vanskeligt i tilfældet med "Historier om Amerika". Bevares, nogle har en mere flydende pen end andre, men generelt for de i alt 14 tekster gælder, at de holder en forbløffende høj kvalitet og lødighed. "Forbløffende", fordi det ikke er ualmindeligt i antologi-genren at enkelte bidragydere (og nogle gange lidt flere end det!) leverer, hvad de måtte have liggende i skrivebordskuffen.
Det lader imidlertid ikke til at være tilfældet i denne udgivelse. Man får indblik og udsyn, uden at kæberne går af led, og øjnene skal dryppes med koffein. Garvede skribenter som Jakob Levinsen, Bo Bjørnvig, Kim Skotte og Jes Stein Pedersen kan deres metier uden at forfalde til automatpiloten, og adskillige af de yngre kræfter som Christian Monggaard, Sidsel Nyholm, Tore Rye Andersen, Jonas Langvad Nilsson og Morten Wilhelm Scholz skriver så det - undskyld klichéen - er en ren lyst.
Emnemæssigt kommer bogen vidt omkring. Yuppier, kriminalitet, science fiction, new journalism, tv-serier, superhelte, terror og individuelle forfattere. Peter Mortensen (fra Aarhus Universitet) skildrer – ganske overraskende for undertegnede – hvor stærkt "øko-bevidstheden" og miljøspørgsmålet er indlejret hos mange amerikanske digtere, og Clara Juncker (fra Syddansk Universitet) skriver indsigtsfuldt om Toni Morrison, så man vist hellere må genoverveje sine (mine) forbehold over for hendes bøger, som sammenholdt med store inspirerende "black writers" som Ralph Ellison og Richard Wright ellers har virket tungere at komme i gang med.
Som det fremgår, er det en rosværdig udgivelse, men helt lydefri er den ikke. For det første er det ikke særligt brugervenligt at udelade et appendiks. Selvom "Historier om Amerika" næppe er tænkt som et opslagsværk, havde det unægteligt gjort underværker i myriaden af navne og udgivelser med et register.
Og for det andet er det ejendommeligt, at der i udvælgelsen af de bærende strømninger ikke er fundet plads til den voksende retning af spansksprogede forfattere, anført af folk som Junot Diaz og Ernest Quinonez. USA er, som redaktørerne da også pointerer, et immigrantland, og de seneste års stærkeste indvandring kommer fra de latinamerikanske lande, endda i et sådan omfang, at det i overskuelig fremtid vil indebære, at den sproglige dominans skifter fra engelsk til spansk i nogle af de sydlige stater. Mange af USA's vigtigste konflikter i forhold til arbejdsmarked, sociale rettigheder og kulturel identitet er knyttet til "the Hispanics", et forhold, som antologien gerne måtte have taget op. Men som helhed er det en relevant og velfortalt litteraturhistorisk essaysamling, som man ikke straks tiltænker en trist fremtid i udsalgskassen hos det lokale antikvariat. Som de siger ovre i staterne: "Mighty fine work".
kultur@k.dkAdam Holm er ph.d. i historie og studievært på Deadline, DR 2.
Michael Bach Henriksen og Tonny Vorm (red.): Historier om Amerika. Aktuelle strømninger i USA's litteratur. 288 sider. 299 kroner. Forlaget Bahnhof. Udkommer i dag.Kristeligt Dagblad har tidligere bragt et uddrag af Jes Stein Pedersens essay fra bogen om "9/11-litteratur".
LÆS ARTIKLEN HER: