Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


- Erik Bjerager, ansv. chefredaktør og adm. direktør
Erik Bjerager
Send artiklen Når vanskelige ting skal tages op med en kollega til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Når vanskelige ting skal tages op med en kollega

Hvordan taler man om noget alvorligt med en kollega, som er med til at ødelægge stemningen på arbejdspladsen.

- Colourbox.

Kommenter Hold mig opdateret

Hvad stiller man op med en kollega, der er humørsyg og på den måde er med til at ødelægge stemningen på arbejdspladsen, spørger en kvinde

Kære brevkasse

Jeg har en kollega, som jeg er vældig glad for. Han er venlig og meget hjælpsom. I hvert fald over for mig. Men vi har et par kolleger, som ikke er helt så dygtige, som de måske skal være. De er heller ikke altid gode til at overholde aftaler, de glemmer tit noget og så videre. Over for dem er han ikke særlig rar. Han kan finde på at grine hånligt ad dem og sige sårende bemærkninger. Som regel er han vældig flink i lange perioder, men pludselig kan der fare et eller andet i ham, og så er alt stort set galt både til højre og venstre - og ikke kun over for de to kolleger. I de dage går alle ligesom og dukker sig, og så er der er en trykket stemning på arbejdspladsen. Ingen tør gå til ham og påtale det, og ingen tør sige noget, som de tror, han kan fare op over. Alle går på listesko. Og den dag, hvor han så igen smiler og er glad, ånder alle lettet op.

Annonce
Jeg har også haft ondt i maven over det. Men det har jeg nu arbejdet rigtig meget med, for det vil jeg ikke finde mig i. Og jeg er nu nået så langt, at jeg kan komme igennem sådanne dage uden ondt i maven. Jeg har virkelig kunnet løsrive mig fra hans luner og ved, at han ikke kommer til at bestemme, at mine dage skal ødelægges af en dårlig stemJeg er faktisk nået så langt, at det ikke vil gøre mig noget at konfrontere ham med det. Jeg kan mærke, at de dage, hvor han opfører sig dårligt, bliver jeg rigtig vred på ham og har lyst til at sige noget lige op i hans åbne ansigt. Hvad han bilder sig ind og så videre. Det er virkelig en sejr for mig, at jeg kan blive vred på ham – og med rette, synes jeg.

Men hvis jeg skal konfrontere ham med denne dårlige opførsel, skal det selvfølgelig ikke være, når jeg er vred, men i fredstider. Det er jeg godt klar over. Mit store spørgsmål er: hvordan? Det er ikke, fordi han er psykopat eller noget i den retning. Han er bare sådan. Og egentlig tror jeg, at han også fortryder sin opførsel. Han er bare ikke den, der kommer og siger undskyld, ligesom han heller ikke er den, der kommer med rosende ord, hvis noget er godt. Måske I har nogle gode råd til alle os, der har sådan en kollega. For vores arbejdsplads er jo nok ikke den eneste.

Venlig hilsen
Katrine


Kære Katrine

Tak for dit relevante spørgsmål. Heldigvis skriver du, at der som udgangspunkt er rigtig meget godt at sige om din kollega. Det er nok der, du skal begynde. Og det er, som du skriver, meget vigtigt, at svære ting tages op i fredstid, og ikke når affekterne er i spil. For man tænker dårligere, når følelser er i kog på den ene eller den anden måde. Sig til din kollega, at der er noget vigtigt, du gerne vil snakke med ham om, og spørg ham, hvornår det kan passe. Der skal være mulighed for mindst at snakke en god times tid. Måske tager det slet ikke så lang tid, men hvis tiden er presset, kan tingene lettere gå galt.

Når I snakker sammen, må du lægge vægt på, at du sætter pris på ham. Og så kan du sige noget om, at du ikke synes, det er så let at sige det, men at du også føler dig forpligtet til at give ham respons på nogle ting, som du har oplevet, og som påvirker dig og stemningen på arbejdet. Det er både modigt og kærligt, at du ser det som en opgave at sige noget til ham – men det er også nødvendigt, at nogen gør det. For det er at svigte sig selv, ham og andre, når der er en tilbagevendende trykket stemning og bukkede hoveder.

Din kollega trænger til at få at vide, at han er dygtig, men at der også er noget, som han bliver nødt til at blive bevidst om og arbejde konstruktivt med. Han må få øje på sit "temperamentsmonster" og måske give det et andet navn, men han må forholde sig til fænomenet og finde ud af, hvad der kan fremkalde det, hvordan han kan administrere og behandle det, sådan at det ikke er temperamentet, der styrer ham og stedets klima. Det ville også være fint at inspirere ham til at sige undskyld, når han er blevet for hidsig og lære at give positiv respons, når der er noget, han synes er godt hos andre. Han kunne eventuelt tilskyndes til at skrive en ting op hver dag, som han har sat pris på, at en anden har gjort eller sagt på arbejdspladsen, så han opdager, at han også har brug for andres hjælp og engagement.

I kan også snakke om, hvordan frustrerende ting konkret kan formidles på langt mere konstruktiv måde, end det gøres nu. Det er jo ikke kun ham, der har et problem. Du nævner, at der er nogle af dine kolleger, der ofte glemmer ting og ikke overholder aftaler. Det er slet ikke i orden. Og det må de tydeligt have at vide på en ikke-nedgørende måde, så der sker konstruktive forandringer i rutiner og aftaler. At de måske ikke er så dygtige som ham, kan man ikke lige bebrejde dem. Det er noget, han må leve med. På en måde kan dit mod til at konfrontere ham med et problem være en model for, hvordan han eventuelt selv kunne møde de pågældende kolleger i stedet for at blive tilbagetrukket og hånlig.

Vi tror, ud fra det du skriver, at der er håb om en god dialog om problemet, for du understreger, at han ikke er personlighedsmæssigt forstyrret, og at du egentlig også har på fornemmelsen, at han bliver ked af det, når han bliver for opfarende. Det er desværre sandt, at der findes mennesker, hvor forsøg på at korrigere eller konfrontere ikke hjælper, for de vil altid kunne glide udenom og henvise til, at det er de andre, der er noget galt med.

Når du har talt med ham, så sig eventuelt, at I kan snakke om det igen om nogle dage, når han har fået tid til at tænke sig lidt om, således at det ikke bare kommer til at handle om, at han skal til at opføre sig ordentligt. Det betyder rigtig meget at få igangsat en ærlig proces om, hvordan I får en tone og et miljø på jeres arbejdsplads, hvor det går an at sige gode ord til hinanden, men hvor det også er muligt at korrigere og komme med konstruktiv kritik på en respektfuld måde.

Mange hilsener

Annette og Jørgen
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2 | 3 | 4

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock
flexblock
flexblock
flexblock

flexblock
flexblock
splitblock
Er det ok, at andre end præster får adgang til prædikestolen i folkekirken?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​