Christina Agger, Julie Hansen |
25. september 2010
Landets mest socialt belastede boligområder kan have gavn af en række forslag fra S og SF om blandt andet at flytte videregående studier til områderne. Det vurderer eksperter, som dog også mener, at der skal mere til
I 37 af landets almene boligafdelinger er arbejdsløsheden så høj og de sociale problemer blandt beboerne så store, at de er udråbt til særligt udsatte boligområder. Nu ønsker Socialdemokraterne og SF blandt andet at flytte undervisning af studerende på landets videregående uddannelser til disse boligområder for at afhjælpe problemerne. Og det er slet ikke nogen dum idé, vurderer eksperter.
En af dem er Jørgen Nue Møller, adjungeret professor ved Copenhagen Business School og formand for Programbestyrelsen for dialog og balance i udsatte boligområder, som regeringen nedsatte til at følge udviklingen i disse almene boligområder i årene 2004-2008.
Netop dette organ fremsatte oprindelig idéen om at flytte uddannelser til de udsatte boligområder, og Jørgen Nue Møller bifalder derfor helt naturligt tanken. Men det er ikke nok blot at flytte undervisning ind i boligområderne, sådan som S og SF foreslår, mener han.
"Det er vigtigt, at man samtidig giver boligmuligheder til de studerende," siger Jørgen Nue Møller og forklarer, at beboersammensætningen i et kvarter er afgørende, hvis man vil gøre noget ved de udsatte områders problemer.
Derfor bliver de studerende nødt til at bo i området, før deres tilstedeværelse vil bidrage til en positiv udvikling, påpeger han.
Et andet forslag fra Socialdemokraterne og SF går ud på at give huslejerabat til dels iværksættere, som vil etablere deres virksomhed i de udsatte områder, dels til ressourcestærke personer, der til gengæld skal udføre socialt arbejde i boligområdet. Også denne tanke blev oprindelig præsenteret af Programbestyrelsen, der dog først og fremmest ønskede et forsøg med en sådan ordning. Men det er et forsøg, der ikke er uden komplikationer at føre ud i livet, påpeger Jørgen Nue Møller.
"For hvordan får man huslejenedsættelsen finansieret, og hvilken aftale skal der laves med naboer, boligforening og så videre? Men det er interessant at se, om for eksempel lærere og politibetjente, der bor i et udsat område, kan stabilisere situationen," siger han og understreger, at der i det hele taget skal sættes bredt ind over for både beboersammensætning, antallet af arbejdsløse, sociale problemer og kriminalitet, hvis indsatsen for at hjælpe de udsatte områder for alvor skal batte.
Samme holdning har Hedvig Vestergaard, seniorforsker ved Statens Byggeforskningsinstitut, som siden begyndelsen af 1980?erne har beskæftiget sig med de udsatte boligområder i Danmark.
Hun vurderer, at forslagene fra Socialdemokratiet og SF kan bidrage til at løse nogle af problemerne. For eksempel siger hun om tanken om at gøre det billigere for ressourcestærke personer at bo i de udsatte områder, hvis de samtidig udfører socialt arbejde der:
"Det kan være meget meningsfuldt. Der er mange, som gerne vil yde et bidrag for at få et bedre samfund. Samtidig står vi i en situation, hvor der er stadig flere tvangsauktioner og konkurser. Og i den situation kan det godt være, at flere vil være interesseret i at flytte ind i de udsatte områder, hvis huslejen bliver mere attraktiv."
Ifølge Astrid Krag, integrationsordfører i SF, rummer de to partiers udspil da også langt flere initiativer end de tre, de præsenterede i går.
"Den væsentligste pointe er, at der ikke er nogen enkel løsning i forhold til udsatte boligområder, for så havde man gjort noget ved problemerne for længst. Derfor rummer vores udspil forslag til både boligpolitik, fattigdomsbekæmpelse, uddannelses- og retspolitik, for et hav af enkeltstående planer er ikke nok, hvis vi skal have vendt udviklingen," siger hun.
Regeringen præsenterer om kort tid sin såkaldte ghetto-strategi.
julie.hansen@k.dkagger@k.dk
FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad