Else Marie Nygaard |
25. september 2010
Etnologen Julia Lahme gjorde op, at hun havde brug for 36 timer i døgnet for at leve op til idealerne om det gode liv med barn, job og livsstil anno 2010
++++Hun er træt og siger det. Der var engang for ikke længe siden, hvor hun ikke ville have nævnt trætheden, men den 32-årige etnolog og forfatter Julia Lahme er gået til kamp mod løgnene i sit liv. Hun er aktuel med bogen "Sandheden fra en løgner", hvor hun ser på, hvilke usandheder der trives i dag. Og når Julia Lahme skal beskrive sin tilstand denne fredag formiddag i IC3-toget på vej hjem fra nogle dages foredragsturné i Jylland, så lyder diagnosen: træt med længsel efter weekend.
At vi både er trætte og uoplagte og nogle gange må løbe stærkt for bare at overkomme det almindelige hverdagsliv, er i følge Julia Lahme klassiske eksempler på temaer, hvor særligt kvinder undlader at fortælle sandheden. Hun har en fortid som chefredaktør på modemagasinet Cosmopolitan, men finanskrisen tog livet af magasinet, og hun blev fyret. Glansbilledet af det perfekte liv bristede, og hun har brugt et år til se på, hvad sandheden er om hendes liv, nu hvor de planer, hun havde om succes og karriere, er afløst af en tilværelse som selvstændig. Og dette selvopgør er der kommet en bog ud af.
Det har været et år, hvor hun er blevet bevidst om, hvilken rolle løgne hidtil havde spillet i hendes tilværelse. Dels var der alle de løgne, som hun havde ernæret sig ved at servere i det stilfulde magasin om indkøb, som skulle gøre læserne attraktive, men højst ville slanke tegnebogen, men der var også alle de løgne, hun havde stukket ægtefællen og veninderne.
For to et halvt år siden blev hun mor til sit første barn, og det gik op for hende, at mange mødre lever i, hvad hun kalder for kvindefængsler.
"Vi er fanget i vores eget krav om perfektion. Der må ikke være skrammer i lakken, så derfor klamrer vi os til løgnen om, at vi kan holde til det hele," siger Julia Lahme.
Det var en aha-oplevelse for hende at træde ind i det univers af mødre på barsel, som hun mødte efter at have født Elias.
"Det er jo grupper, hvor kvinderne lader, som om de er enige om det meste, for det er det letteste. Vi siger, at vi favner forskelligheden, men i virkeligheden vil vi helst omgås mennesker, som ligner os selv. Vis mig den mor på Østerbro i København, som tør række hånden op og sige, at økologi er ligegyldigt. Man siger heller ikke, at man er træt, fordi man har skændtes med sin mand den halve nat. Det siger man i hvert fald ikke i vores del af København. Så tier man hellere, for vi er opdraget til at dyrke den klassiske omgængelighed så meget, at vi passer på, at vi ikke skiller os ud fra gruppen. På den måde bygger man sit eget kvindefængsel," siger hun.
En anden grund til at kvinder lyver, er ifølge Julia Lahme, at de vil alt for mange ting. De vil ikke bare passe såvel arbejds- som familieliv, men vil også have tid til veninderne, samle vennerne til søndagsfrokost og nyde stille stunder for sig selv, hvor de kan slappe af i solen. En dag satte Julia Lahme sig for at regne ud, hvor mange timer hun havde brug for i døgnet, hvis hun skulle nå alle de ting, som hører det gode liv til – fra løbetur og yogatræning over livslang læring og madlavning fra grunden til arbejdsdag, kvalitetstid med mand og barn og en god nats søvn. Skulle det hele passes, måtte hun have et døgn på 36 timer. I det tidsbudget var der dog også afsat halvanden time til yoga.
"Når vi lyver for os selv og siger, at vi kan have 36 timers gøremål på 24 timer, så kommer vi til tro, at det er sandt. En løgn, du gentager ofte nok, vil du være tilbøjelig til at tro på som en sandhed. Jeg vil ikke give råd om, hvordan andre skal leve, men jeg kan se veninder omkring mig med mand, børn og job, som klapper sammen af stress, når de er midt i 30?erne. Det skyldes ikke nødvendigvis deres arbejde, men kan være en følge af, at vi lyver over for os selv om, hvor meget vi kan overkomme," siger Julia Lahme.
Også i parforholdet trives usandhederne i betænkelig grad, mener hun og nævner som et eksempel det par, hvor begge gentagne gange bekræfter hinanden i, at de har det vidunderligt sammen. Men bag lovordene gemmer sig en virkelighed med ulmende konflikter.
"Vi vil gerne leve lykkeligt sammen med vores elskede, men hvis vi bare bekender vores glæde ved hinanden, fordi det er en bekvem måde at sno sig uden om tidskrævende konflikter på, så bruger vi løgnen til at bygge dæmninger med. Men den dag dæmningerne braser, står du med en bunke problemer på bordet," siger hun.
Paulus? ord i Det Nye Testamente om ikke at lade solen gå ned over vores vrede kan bruges som rettesnor i parforholdet, mener hun.
"I mit eget liv har jeg opdaget, at det er bedst, hvis jeg tager konflikten, når den er der," siger hun.
Efter at Julia Lahme er blevet bevidst om løgnene i sit liv, forsøger hun at leve, hvad hun kalder et liv uden filter. Men der er dog en person, som hun gerne lyver over for: lille Elias.
"Børn skal have lov til at have deres fantasi. Jeg gør, hvad jeg kan for at bilde Elias ind, at der er både feer og drager. Børns verden bliver alt for betongrå, hvis der ikke en gang imellem er en drage, som kløver himlen, eller gemmer sig en nisse et sted," siger hun.
nygaard@k.dkJulia Lahme: Sandheder fra en løgner – krakelerede glansbilleder fra et voksenliv. Pretty Ink. 203 sider, 250 kr.
FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad