Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


- Erik Bjerager, ansv. chefredaktør og adm. direktør
Erik Bjerager
Send artiklen Museer i provinsen fortjener mere opmærksomhed til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Museer i provinsen fortjener mere opmærksomhed

Den bedste bog, museumsdirektør Karen Grøn har læst, er Thorkild Hansens "Det lykkelige Arabien". Den fortæller dels om de undersøgelser, der blev gjort i det fremmede, og dels giver den et indblik i, at nogle af vores forestillinger om Mellemøsten i dag stammer fra 1700-tallet.

- Trapholt Museum.

Fakta

Karen Grøn

Født i 1966.

Student fra Sankt Annæ Gymnasium i København i 1985.

Læs mere
flexblock

Emneord for denne artikel

direktør | London | provinsen | Trapholt | Karen Grøn
flexblock
Kommenter Hold mig opdateret

Det ærgrer den nyudnævnte direktør for museet Trapholt i Kolding, Karen Grøn, at medierne ofte overser, at der også er et stort kulturudbud uden for København

Hvad er din seneste kulturoplevelse?

"I sidste uge så jeg forestillingen 'Mungo Park - manden bag navnet' på Mungo Park i Kolding. Det er en fantastisk historie, der handler om Mungo Parks opdagelsesrejse til Afrika i 1700-tallet. Jeg kunne godt lide forestillingen, fordi den er vittig, den har en god timing, og så arbejder den med at fremkalde indre billeder hos publikum."

Hvad er din seneste store læseoplevelse?

"Det er ungdomsromanen 'Coram Boy', som jeg læste sammen med min datter. Den er skrevet af Jamila Gavin og er en spændende roman, der foregår i England i 1700-tallet. Den handler om forældreløse og uønskede børn, forviklinger, musik, tab og kærlighed i relation til den engelske socialhistorie i 1700-tallet.

Annonce
For nogle år siden boede min familie og jeg i London, hvor vi boede i området, hvor dele af historien foregik, og da var vi inde på National Teateret og se et teaterstykke, der er lavet på baggrund af bogen. Det var et fantastisk stykke med masser af musik - blandt andet dele fra Händels 'Messias', som blev opført af skuespillerne undervejs - det var dybt rørende og imponerende."

Hvilken bog har gjort størst indtryk på dig nogensinde?

"Det har Thorkild Hansens 'Det lykkelige Arabien'. Det er en interessant roman, der handler om en ekspedition til Yemen i 1700-tallet. Den fortæller dels om de undersøgelser, der blev gjort i det fremmede, og dels giver den et indblik i, at nogle af vores forestillinger om Mellemøsten i dag stammer fra 1700-tallet.

Den gav mig også en bevidsthed om, at vi som mennesker kommer ud af en historie, som er med til at forme vores forestillinger om verden i dag. Jeg læste bogen, da jeg var i 20'erne, og den var i høj grad med til at åbne verden for mig."

Hvad vil du anbefale fra kulturudbuddet i Danmark lige nu?

"Jeg vil gerne anbefale udstillingen med Katrine Raben Davidsen på Trapholt. Hun udstiller både kultegninger, malerier, keramik og grafiske arbejder. Værkerne indeholder referencer til fabler i et billedsprog, der åbner for associationer ud over selve fablen. Man kan sige, at malerierne er større end den fortælling, de refererer til."

Nævn en kulturoplevelse, som har været med til at forme dig?

"I sin tid gik jeg på Sankt Annæ Gymnasium i København, hvor der var masser af sang og musik, og på samme tid sang jeg i kirkekor. I den forbindelse var jeg med til at synge nogle store værker. For eksempel sang vi et korværk for tre kor på samme tid af Giovanni Gabrieli i Christians Kirke på Christianshavn. Giovanni Gabrieli var i 1500-tallet organist i Markuskirken i Venedig. Vi stod rundt omkring på balkonerne i kirken og sang, og det var en kæmpestor oplevelse at indstudere værket og blive en del af et stort fællesskab, hvor det pludselig var, som om vi selv var tilbage i Venedig i 1500-tallet – musikken var som en tidsmaskine for os. Den oplevelse har været meget grundlæggende for mit videre liv og var med til at skabe en nysgerrighed hos mig."

Er der områder af kulturlivet, som efter din mening fortjener mere opmærksomhed?

"Jeg synes godt, at provins-museerne kunne fortjene noget mere opmærksomhed. Det ærgrer mig nogle gange, at så meget af den landsdækkende presse er koncentreret omkring København. Der sker mange spændende ting i provinsen, som også kunne fortjene national opmærksomhed og omtale, når der eksempelvis gives gode råd til kulturtilbud i weekenden.

Er der aspekter af kulturlivet, som ikke siger dig noget?

"Computerspil, wii-spil og den slags, hvor man laver noget, der ligner, at man kan noget. Fordi man bliver god til at spille tennis i et wii-spil, er man jo ikke nødvendvis god til det i virkeligheden. Jeg kan godt lide at være med i rigtige ting, som for eksempel det store korværk, jeg nævnte. Det lærer man nemlig noget af. Derfor gør det mig også trist til mode, når børn sidder for meget ved computeren.

madsen@k.dk
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock
flexblock

flexblock
flexblock
splitblock
Er det ok, at andre end præster får adgang til prædikestolen i folkekirken?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​