Ældre bilister er blevet trafikkens syndebukke

En 93-årig kører sin Renault Clio ind over en cykelsti og ud i en vejrabat ved Ebeltoft og dræber en 62-årig kvinde. I udkanten af Frederikshavn kører en ældre kvinde i den forkerte retning på motorvejen og får tre biler til at støde sammen, fem såres alvorligt. Den slags historier dukker ind imellem op i medierne, og ofte medfølger en offentlig debat om indsatsen overfor de mange ældre, der er til fare for sig selv og andre i trafikken.

Ser man nærmere på ulykkestatistikkerne, fylder de +65-årige da også lige så meget som de helt unge bilister målt pr. kørte kilometer. Men tallene er misvisende, mener flere trafikforskere. Ældre kører mest kortere byture, så sammenligner man i stedet alle aldersgrupper, der kører på denne måde, skiller de ældre sig ikke ud. At de overhovedet figurerer så meget i statistikkerne, skyldes i høj grad, at det kun er mere alvorlige uheld, hvor politiet bliver inddraget, der bliver registreret, og dem er ældre trafikanter oftere involveret i - alene fordi de mere skrøbelige.

"Det er simpelthen en myte, at ældre er et problem i trafikken," forklarer Pernille Ehlers, specialkonsulent i Rådet for Større Færdselssikkerhed.

Tværtimod viser undersøgelser, at der er langt færre sprit- og fartbilister i denne aldersgruppe end i andre.

"Vi har prøvet at få det budskab ud længe, men mange har åbenbart brug for en syndebuk, og derfor bliver myten ved med at være selvforstærkende. Det er virkelig problematisk, for ikke alene sætter man en meget stor gruppe mennesker i en negativ bås, man gør også en del ældre nervøse, og nogle ender med at lade bilen stå. Så er det først, problemerne opstår," siger hun

Det kommer i første omgang til udtryk ved, at ældre på cykel og til fods er langt mere udsatte end i en bil. Men konsekvenserne stikker dybere endnu. For ikke mindst den negative omtale af ældre bilister førte i 2006 til indførelsen af en såkaldt demenstest hos lægen for alle bilister over 70 år. Den består af simple prøver i blandt andet reaktionsevne, syn og hukommelse, men myterne om den trives og skræmmer mange ældre. Har lægen anmærkninger, sendes den ældre nemlig videre til en vejledende køretest, og den har flere end hver tredje ikke lyst til at tage og vælger i stedet helt at droppe kørekortet. Af dem, der faktisk tager køretesten, er det færre end hver tredje, der ikke består, viser en opgørelsen fra Rigspolitiet. Og det kan få stor betydning for de ældres livskvalitet, forklarer projektleder i Vejdirektoratet Marlene Rishøj Kjær:

"Flere undersøgelser har vist, at mister man først sin mobilitet, går det rigtig hurtigt ned ad bakke. Man kommer ikke så meget ud og ser ikke så mange mennesker længere. Særligt i landområder er det ofte et kæmpe problem, når kørekortet forsvinder. De bliver isolerede, og for mange i den generation ligger der desuden en hel del identitet og stolthed i at køre bil. Derfor kan være ganske alvorligt for livskvaliteten at miste kortet."

Det er oftest manden, der først må give slip på rattet, for det er ham, der først får helbredsproblemer eller sygdomme, som gør det uforsvarligt at køre bil. Men i rigtig mange ægteskaber er det kun manden, der har kørekort, eller også har kvinden ikke kørt i årevis og tør derfor ikke starte op igen. Opstår den situation, har de færreste ældre forberedt sig på, hvilket liv de så får, fortæller Marlene Rishøj Kjær. Hun leder blandt andet et projekt om ældre trafikanter, hvor der er fokus på at uddanne lægerne til at begynde diskussionen om kørekortet noget tidligere i forløbet. En stor svensk undersøgelse har nemlig vist, at det koster sundhedssystemet dyrt, når ældre i bogstavlig forstand går i stå.

"Vi vil rigtig gerne have flere ældre bilister ud på vejene. Særligt dem i udkantsområderne. Det er både lægernes og familiens ansvar, at der er en plan, hvis kvinden pludselig skal til at køre, eller hvis ingen kan køre. Men det er svært, for det er et stærkt tabuiseret område, og der ligger mange følelser i et kørekort. Derfor kan det også være tilsvarende svært at få en ældre til at opgive det, når de ikke længere kan bruge det forsvarligt," siger hun og undrer sig over, hvorfor der står på alle kørekort, at det udløber, når man fylder 70 år. Men ikke noget om, hvad man så skal gøre.

henriksen@k.dk