Muhammed-sagen nærer frygten for terror

Højskoleforstander Jørgen Carlsen har fulgt debatten om ytrings- og religionsfrihed tæt. Fra den toneangivende Testrup Højskole slår han fast, at der i dagens Danmark "ikke er to meninger om, at de fleste vil være varsomme med at udtale sig offentligt med synspunkter, der støder. Først og fremmest i forhold til muslimer".

Muhammed-sagen har fået mange danskere til at holde igen med hån, spot og latterliggørelse især af muslimer. Dermed er ytringsfriheden i praksis blevet indskrænket:

"Jeg har ikke videnskabeligt belæg for det, men jeg tror det. Jeg er blevet kontaktet af flere bekymrede forlagsdirektører om forfattere, der vil trykke tegningerne af Muhammed i deres bøger," konstaterer en af landets førende terrorforskere Lars Erslev Andersen.

De fleste danske aviser har på forhånd meddelt, at de undlader at genoptrykke Muhammed-tegningerne i morgen. Det ser Søren Espersen (DF) som et tegn på, at Muhammed-sagen blev en kæmpesucces for den muslimske verden:

"Jeg synes, at vores samfund nu er styret af frygt. Folk er bange for at ytre sig, og journalister er bange for, hvad de kan skrive."

Viborgs biskop, Karsten Nissen, som selv rejste til Mellemøsten for at gyde olie på vandene under krisen, understreger, at også flere danske muslimer holder sig tilbage fra at sige, hvad de mener.

"Jeg er bange for, at mange muslimer efter Muhammed-krisen er blevet bange for at ytre sig, fordi de i debatten dengang blev tildelt synspunkter, de ikke havde," siger Karsten Nissen.

Socialdemokraternes formand, Helle Thorning-Schmidt, har også noteret sig den udbredte frygt i flere dele af det danske samfund, men hun opfordrer danske forlæggere, kunstnere og mediefolk til at stå imod presset:

"Det er mig inderligt imod, at vi på nogen måde skal bukke os for totalitære regimer. De reaktioner, som tegningerne udløste, ikke mindst i Mellemøsten, var helt ude af proportioner og tydeligvis styret af anti-demokratiske regeringer," siger hun.

kirke@k.dk