Sydamerikas store statsmand

I slutningen af halvfjerdserne var Lula med til at arrangere strejker, og en domstol idømte ham en måneds fængsel. Det skræmte imidlertid ikke den unge idealist, og han kastede nu endnu flere kræfter ind i kampen for arbejdernes rettigheder.

I 1980 var Lula med til at grundlægge Arbejderpartiet, og da det første frie præsidentvalg i 29 år blev afholdt i 1989, var han kandidat under sit nye navn. Lula tabte, men vendte tilbage i 1994. Han tabte igen, men vendte tilbage i 1998 - og tabte igen, men gav ikke op. Frem til valget i 2002 blev hans stil pudset til, og Brasiliens børs rystede ved udsigten til at få en socialistisk fagforeningsmand som præsident. Lula gav et uventet positivt svar, set fra markedets side. Han modererede sin sprogbrug og lod markedskræfterne dominere økonomien. Siden sin første valgsejr har Lulas regeringer arbejdet på at forbedre Brasiliens konkurrenceevne – og ad den vej forbedre arbejdernes forhold. Resultatet er, at de udenlandske investeringer strømmer ind i et historisk højt tempo, og det har netop hjulpet mange fattige.

I Latinamerika har politikere - ofte med rette - ry for at være korrupte og ligeglade med landets tilstand. Politik er business, og det handler om at rage til sig. At Brasilien i dag har en præsident, som alle ved er idealistisk, er i sig selv banebrydende - på trods af flere korruptionsskandaler, som dog ikke har ramt Lula direkte.

Mandens store karisma er en anden vigtig årsag til succesen. I 2007 var daværende statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) på bilateralt besøg i hovedstaden, Brasilia, og Fogh kom efterfølgende ud til den danske presse med et stort smil. Statsministeren kunne grinende berette, at det "godt nok var et underholdende møde, og at han så meget frem til at modtage Lula i København."

Da de to ledere stillede op til fotografering, grinede Lula venskabeligt til fotograferne, og efter et par minutter råbte han utålmodigt:

"Og skrub så af med jer!"

Fotograferne brød ud i et latterbrøl, som om de bare ventede på, at der kom guld ud af munden på den lille runde mand. Lula bruger naturligvis også denne charme i mere seriøse omgivelser. Han formår at holde et godt forhold til USA og Europa på den ene side og til Iran, Syrien og Venezuela på den anden. Et diplomati, der ifølge iagttagere har gjort ham oplagt til en toppost i FN, og under alle omstændigheder har Lula sat nye standarder for brasilianske politikere. I takt med, at sambalandets økonomi vokser, kan arven fra Lula være et mere proaktivt Brasilien, der ikke vil føje nogen.

I juli gik tv-billeder af Lula verden rundt. Under et interview brød han sammen flere gange og måtte bruge lommetørklædet til at tørre glædestårer væk, da tv-værten kom ind på hans popularitet. Forfatningen forbyder ham imidlertid at genopstille, men i Latinamerika plejer den situation at kunne løses med rask forfatningsændring. Det har Lula imidlertid blankt afvist. Han har også afvist at genopstille i 2014, hvilket han ellers har fuld ret til.

udland@k.dk