Rikke Albrechtsen |
30. september 2010
Hollands nye liberalt-konservative regering, der har Geert Wilders? Frihedsparti som støtteparti, vakler, allerede inden den er helt på plads
Den omstridte hollandske politiker Geert Wilders har nu vekslet sit kanonvalg i juni til en indslusning på de bonede gulve i hollandsk politik, efter at hans islamkritiske Frihedsparti har fået rollen som støtteparti til en liberal-konservativ mindretalsregering.
Men det sker efter en udmarvende politisk kamp og efter fire måneders forhandlinger, hvor alle andre muligheder er blevet udelukket. Og det giver Hollands første mindretalsregering siden Anden Verdenskrig det mindst mulige mandat med kun en enkelt stemmes flertal, medregnet Frihedspartiets 24 parlamentsmedlemmer.
"De fleste forventer ikke, at den nye regering holder mere end et år," siger Annemarie van Elfrinkhof, der er politolog ved Amsterdams Frie Universitet.
Valgets vinder, det liberale VVD under ledelse af Mark Rutte, har ligget i lange forhandlinger med det konservative kristendemokratiske parti CDA om, hvorvidt det var muligt at gå i forbund med det kontroversielle Frihedsparti, hvis leder ikke lægger skjul på, at han vil arbejde for at få forbudt Koranen og stoppe indvandring fra islamiske lande. Særligt CDA-baglandet har våndet sig betydeligt. Flere tidligere ministre og regeringschefer har udtrykkeligt sagt, at Wilders manglende respekt for religionsfriheden ikke harmonerer med det kristen- demokratiske partiprogram.
Og alles øjne er nu vendt mod CDA?s partikongres i weekenden, hvor medlemmerne skal blåstemple samarbejdet. Her vil det blive tydeligt, om de højlydte kritiske stemmer, der igennem hele sensommeren har undsagt samarbejdet, også giver genlyd i geledderne.
Allerede inden den nye regering er helt på plads, har Frihedspartiets kontroversielle linje sat grå hår i hovedet på den hollandske centraladministration.
Fra udenrigsministeriets side er der blevet udsendt notater til ambassaderne, der understreger, at Wilders? planer om at forbyde Koranen og standse byggerier af moskéer og muslimske skoler ikke er regeringens planer. "Et koranforbud ville være imod flere grundlæggende rettigheder, som er sikret i den hollandske grundlov," lyder det i et notat lækket til avisen NRC Handelsblad.
Og den første lille diplomatiske krise har manifesteret sig mellem verdens største muslimske land, Indonesien, og den tidligere koloniherre Holland, efter at landets ambassadør i et interview med avisen Financieele Dagblad så godt som aflyste et forestående statsbesøg fra præsidenten, hvis Frihedspartiet blev inviteret indenfor i varmen.
"Selvfølgelig vil præsidenten ikke kommer her, hvis der er nogen i kabinettet, der siger, at islam er tilbagestående. Jeg vil ikke have min præsident til at blive opfattet som en klovn," sagde ambassadøren, der også fik beskrevet dem, der stemte på Wilders, som folk, der var grebet af "en angstpsykose", hvilket han dog senere trak tilbage.
Det er heller ikke særligt heldigt for Mark Rutte, at et nyt regeringssamarbejde falder sammen med starten på en retssag, der har formanden for hans støtteparti i hovedrollen. På mandag skal Wilders således på anklagebænken i en sag om fem forskellige tilfælde af religiøs fornærmelse og opildnen til had mod muslimer.
Desuden er der ingen, der ved, hvordan det ekstremt topstyrede partis politisk uerfarne medlemmer vil agere på det nye politiske ansvar. Og med kun én stemmes margin er der ikke plads til slinger i valsen.
Regeringsgrundlaget offentliggøres først i dag, men på programmet står store besparelser. Holland skal ligesom Danmark have bragt underskuddet på de offentlige finanser ned på et niveau, så man overholder EU?s vækst- og stabilitetsregler, hvilket kommer til at koste.
De første meldinger lyder på et indhug i udviklingsbistanden, forhøjelse af pensionsalderen og besparelser på ældreforsorgen, sociale ydelser og arbejdsløshedsunderstøttelse.
"Det bliver svært for regeringen at sælge budgetbesparelserne," medgiver Annemarie van Elfrinkhof fra Amsterdams Universitet.
"Men det største problem bliver tonen i debatten. Mange er bange for, at denne anerkendelse af Wilders? parti vil polarisere samfundet og skabe konflikter mellem befolkningsgrupper, " siger hun.
Wilders selv triumferer og kalder situationen "historisk". Mens udfaldet hos oppositionen beskrives som "det værst tænkelige".
"Det giver Frihedspartiet en masse magt og meget lidt ansvar," lyder det fra lederen af det socialdemokratiske Arbejderparti, Job Cohen.
albrechtsen@k.dk
FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad