Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


- Erik Bjerager, ansv. chefredaktør og adm. direktør
Erik Bjerager
Send artiklen Politisk gymnasieelev frygter tab af religionsfrihed til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Politisk gymnasieelev frygter tab af religionsfrihed

Religions- frihed er et nøgleord for Isabella Arendt Laursen fra Fredericia Gymnasium. Hun er folketings-kandidat for Kristen-demokraterne, men har tidligere været i praktik i Folketinget hos Social-demokraterne. --

- Claus Fisker/Scanpix.

Fakta

Danskerne støtter tegningerne

Danmark er kommet i fokus i ekstremistiske islamiske kredse og blevet et terrormål siden...
Læs mere
flexblock

Emneord for denne artikel

religionsfrihed | ytringsfrihed | frygt | ung | Kristendemokraterne | kamp
flexblock
Kommenter Hold mig opdateret

Ung ytringsfrihed 17-årige Isabella Arendt Laursen er som folketingskandidat for Kristendemokraterne klar til at kaste sig ind i kampen for religions- og ytringsfrihed. Uddannelsesverdenens islamfrygt bekymrer hende

Kampen for religionsfrihed står højt på dagsordenen hos 17-årige Isabella Arendt Laursen, der er folketingskandidat for Kristendemokraterne. Ikke mindst i den gymnasieverden, hvor hun selv har sin daglige gang.

Som gymnasielærer Allan Poulsen beskriver det i kronikken i dagens avis har frygten for islamister ændret på gymnasielærernes vilkår. Allan Poulsen har selv deltaget i fagligt arbejde blandt landets religionslærere og er samtidig forfatter til undervisningsbogen "Islamdebat" fra 2008. I bogen er der udeladt illustrationer og Muhammedtegninger, ligesom bogens oprindelige titel blev ændret, fordi såvel forfatter som forlag var bange for følgerne.

"Det er stærkt bekymrende, at man i gymnasiet afholder sig fra at fortælle unge om visse dele af islam, fordi man frygter truslen fra islamister. Islamismen må ikke udelades fra undervisningen i islam, lige så lidt som for eksempel de kristne korstog skal fjernes fra kristendommens historie," siger Isabella Arendt Laursen.

Den form for adfærdsregulering, der efter sigende finder sted blandt religionslærerne i landets gymnasier, får det til at løbe koldt ned ad ryggen på den unge gymnasieelev fra Fredericia Gymnasium. Ligesom en lang række af ungdomspolitikere fra andre partier gør det i dagens avis, tager også hun stærkt afstand fra de censurerende kræfter, der sætter sig igennem i undervisningsverdenen.

Annonce
En lang række aviser og forlag har i de fem år, der er gået, siden Muhammed-tegningerne blev trykt første gang, sagt nej til at trykke eller genoptrykke dem. Men for Isabella Arendt Laursen er det især vigtigt at pointere, at skoleverdenen ikke rammes af frygt og selvcensur.

"For mig at se er det helt afgørende, at lærere tør tegne det fulde billede af enhver religion. Alt andet er et angreb på religionsfriheden. Der skal netop turde undervises frit i alle religioner. Set med mine øjne er det diskriminering af muslimer, hvis lærere afholder sig fra visse dele af islam, fordi det er farligt stof," siger Isabella Arendt Laursen.

Som blot 17-årig folketingskandidat for Kristendemokraterne har hun sin alder til trods status af intern ordfører for børn, unge og uddannelse. Den ambitiøse gymnasieelev er stærkt optaget af, hvornår det kommende folketingsvalg udskrives og satser allerede nu på en politisk karriere. Hun lægger ikke skjul på, at både hun og Kristendemokraterne står over for en overordentlig vanskelig opgave. Alligevel har hun valgt at bruge sine kræfter i et parti, der af folket blev stemt ud af Folketinget, og som i meningsmålinger må se sig placeret under spærregrænsen - og som kun har greb i den politiske magt qua løsgængeren Per Ørum Jørgensens skifte til det trængte parti.

"Jeg underkender ikke, at det er en kæmpe udfordring, som vi står over for. Men for mig at se er der mere end nogensinde brug for tydelige kristne grundholdninger i Danmark," siger Isabella Arendt Laursen.

Selv har hun endnu ikke nået 3. g, hvor religion er på ugeskemaet, så derfor tør hun heller ikke sige, om islamfobien præger religionstimerne i gymnasiet ved Lillebælt. Men for Isabella Arendt Laursen er det vigtigt, at alle religioner kan leve trygt og frit på landets gymnasier.

"Ligesom jeg har mit ståsted i KFS, Kristeligt Forbund for Studerende, så skal muslimer og andre religiøse selvfølgelig også have mulighed for at mødes om deres tro. Og undervisningen skal altid turde give et nuanceret billede af alle de spørgsmål, der vedrører religionen," siger Isabella Arendt Laursen.

Hun oplever sin tro som en stærkt medvirkende årsag til, at hun overhovedet har turdet begive sig ud i de store politiske slagsmål.

"Det politiske liv er en hård branche. Du står for skud for dine holdninger, og du bliver altid målt på folkets stemmer. Troen på Gud giver mig en selvtillid til at gøre det. Der ligger en enorm styrke i at vide, at jeg er elsket og værdig. Jeg er aldrig alene," fortæller Isabella Arendt Laursen.

Hendes politiske interesse blev for alvor vakt, da der i 9. klasse stod skolepraktik på skemaet, hvor Isabella Arendt Laursen valgte folketingssalen som praktiksted. Dengang for Socialdemokraterne. At det i dag hedder Kristendemokraterne er et udtryk for, at hun her kan lade sit politiske ståsted tage afsæt i den tro og kristendom, som står centralt i hendes liv.

"Kristendommen har nogle kernebudskaber, som bør gennemsyre ethvert samfund. Vi er alle født lige, og vi skal tage os af hinanden. Livet handler ikke bare om at tjene penge og være sin egen lykkesmed. Vi skal bruges ind i hinandens liv," siger Isabella Arendt Laursen.

Dagens interviewaftale gør, at hun ikke blot misser en middagspause, men også en del af dagens lektion i samfundsfag. Den form for fravær tager hun roligt.

"Min lærer har ret stor forståelse for, at mit politiske engagement nogle gange går ud over timerne," siger Isabella Arendt Laursen og tilføjer:

"Jeg er nok på mange måder lidt anderledes end mange af mine kammerater. Men jeg har aldrig oplevet det som noget problem. Tværtimod synes jeg, der er en stor accept af, at jeg er på min måde."

kirke@k.dk
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2 | 3

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock
flexblock

flexblock
flexblock
splitblock
Er det ok, at andre end præster får adgang til prædikestolen i folkekirken?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​