"Men desværre har loven medført en stigende sagsmængde, selv om vi ved domstolene havde en forestilling om det modsatte", siger Henrik Engell Rhod.

Ifølge børnepsykolog Margrethe Brun Hansens vurdering er fælles forældremyndighed positivt for de børn, som har modne og velovervejede forældre. Men for børn, der vokser op med forældre i konflikt, har loven gjort det endnu sværere at være skilsmissebarn.

"Jeg græmmes over, at der i alt det her om ligestilling mellem mor og far står nogle ulykkelige børn. Aldrig har jeg i min praksis haft så mange børn og forældre, der sidder og græder", siger Margrethe Brun Hansen.

Hun mener, at politikerne bør lave loven om, så børnene sikres mod, at forældrene gang på gang kan trække hinanden i retten.

"I de tilfælde må myndighederne fra starten lave en vurdering af, hvem af forældrene der har den bedste forældreevne og som dermed skal have myndigheden over barnet", siger hun.

Det synspunkt bakker formand for Børns Vilkår Peter Albæk op. Han mener, at det er et problem, at forældrene med loven stort set får fælles forældremyndighed for enhver pris.

"Børnene er fanget i konflikterne, og det er ødelæggende for deres udvikling. I de situationer, hvor der er mange konflikter mellem forældrene, er man nødt til i højere grad at træffe en afgørelse", siger han.

Når loven skal evalueres i efteråret 2011, vil De Konservatives familieordfører Vivi Kier (K) arbejde for at få indført en frist for, hvor lang tid der mindst skal gå, før forældre igen kan få deres sag op ved retten.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra justitsminister Lars Barfoed (K), men i marts gav han udtryk for, at han ikke vil lave et indgreb nu og her.