Sorg og savn efter en god ægtefælle

Venlig hilsen

Mogen

Kære Mogens

Tak for dit brev om nogle sorgfulde måneder i dit liv. Vi kan forstå, at du og din kone og dine børn har haft et dejligt liv sammen, og at det på mange måder var et stort chok, at I måtte gå fra en forhåbning i forhold til en operation til afsked og død på få dage. Det er godt at læse, at I fik mulighed for at få sagt farvel til hinanden på bedste vis, og at der netop var tid til at være sammen alle sammen i familien og tale både om liv og død, håb og tro. Du understreger opstandelseshåbets fællesskab, og vi er overbeviste om, at det giver trøst midt i fortvivlelsen.

Når du også fortæller, at det ofte er de tunge stunder og sygdomsforløbet, som fylder i din tanke, så tænker vi, at det er helt naturligt. Det er kun godt et halvt år siden, at du mistede et menneske, som du i mange, mange år har delt utallige vigtige ting sammen med, og pludselig er hun borte på få dage.

Du beskriver en helt naturlig sorg med et chokerende udgangspunkt, for der var slet ikke tid til at vænne sig til tanken om, at I måtte skilles, og I havde sikkert fortsat mange drømme om jeres fælles liv. Når sorgen tager fat, kommer sindet let til at fokusere på smerten og begivenhederne omkring den tid, mens de mere end 40 års samliv, I har haft sammen, for en tid ligger i baggrunden som en tåge af smerte, fordi de ikke mere kan opleves sammen med den, du elskede. Sorgen giver mørke briller. Men taknemmeligheden og de lyse minder vil igen dukke op, når sorgen har haft sin tid.

Det er ikke uden grund, at man snakker om et sørgeår. Det kan vare kortere eller længere tid end et år, men man må igennem en lang tid, hvor man passerer højtider, ferier, årstider og mindedage, og hvor der er tid til at savne og til at dvæle ved det, som ikke er mere, men som var så vigtig en del af ens liv.

At blive alene efter mange kærlige år sammen er som at blive revet midt over, når man føler sig som "et kød", som du fortæller, at I var.

Når det er sagt, er det vigtigt at opfordre dig til at snakke med nogle af dine kære – børnene eller venner – om, hvordan du går og har det. For nogle mennesker, der mister, og som oplever sorgens smertefulde følelser, kan ikke så sjældent gå over i en mere depressiv tilstand. Derfor er det vigtigt, at du får nogen til at se på, om du kommer godt videre i dit liv trods sorgen og det helt naturlige savn, sådan at du bevarer livsgnisten og det hele ikke bliver for gråt.

Det er ikke muligt for os at vide, om det er det ene eller det andet, du lige nu oplever, men tal som sagt med gode mennesker, som du kender, om det.

Vær ærlig og åben om, hvordan du har det, sådan som du er det i dit brev. Du kan også tage en

sammed din læge om det. Det er ofte en god idé i efterforløbet af vigtige tab i ens liv, fordi helbredet ofte påvirkes af sorg og savn.

Som sagt er det ikke mærkeligt, at sorgen ofte får magten i dine tanker, også over de ting, der er at glæde sig over, men hvis din livskvalitet og livsmod på den længere bane er for nedsat, så vil det være godt for dig at få hjælp.

Mange, ikke mindst mænd, synes ofte, det er utrolig svært at forme sin tilværelse efter deres ægtefælles død.

I mange tilfælde har det måske været hende, der var den initiativrige, når det gjaldt mange sociale aktiviteter, og måske var hun den, som stod for meget af kontakten til familien for eksempel til børnebørn med videre.

Vi ved ikke, om det var sådan hos jer, men måske skal du hjælpe dig selv eller få hjælp til at forme en ny hverdag, hvor der sker gode ting, som er sat lidt i system, såsom samvær med andre, besøg af børnebørn, rejser, hobbyer og så videre, således at du ikke får alt for mange timer, hvor savnet og tomheden bliver for overskyggende.

Du er trods alt ikke så gammel og kan have mange gode år endnu, så midt i sorgens landskab, hvor det er tilladt at sørge over sin livsven, så vil det være rigtig godt for dig at få hjælp til langsomt at erobre livet igen.

Mange hilsener