Forældre, tag plads på anden række!

Hvad er for eksempel sandheden om Emma, når hun ifølge far siger, at hun gerne vil have mere samvær med ham, og når mor omvendt siger, at Emma græder, når hun skal af sted? Ifølge far er det, at han har ret til mere samvær med Emma, og ifølge mor, at samværet bør begrænses.

Og hvad er sandheden om Benjamin, der har voldsomme reaktioner i skolen i forbindelse med en forældremyndighedssag? Benjamins forældres forklaringer er også modstridende - fordi de tager udgangspunkt i deres eget perspektiv på barnets behov og deres egne forventninger om forælderskabet.

Sandheden om Emma og Benjamin - eller så tæt vi kommer på den – findes derimod i et børneperspektiv, der tager udgangspunkt i Emmas og i Benjamins behov. Kampen kan ikke for alvor vindes, før forældrene tager plads på anden række og prøver at se igennem uforsonede følelser og ser situationen med barnets øjne.

Der er næppe tvivl om, at de rigtig gode løsninger for børn og forældre findes der, hvor forældrene kommer til en erkendelse af, at en ændring til det bedre starter hos dem selv.

Myndighederne kan naturligvis hjælpe med støtte og vejledning på vejen mod denne erkendelse. Skal der derimod træffes afgørelser, kræver det undersøgelse og overvejelse. Det er en vanskelig opgave, der kræver indlevelse, når der skal træffes afgørelse om en forælders kontakt med sit barn - eller rettere om et barns ret til kontakt med sin forælder - og her er det derfor vigtigt, at de to mennesker, der sidder inde med de mest betydelige oplysninger om barnet, kommer til orde.

Og her er kernen i partstvistens dilemma: Myndighederne kan få meget forskellige oplysninger om barnet fra henholdsvis mor og far og forslag til løsninger, som trækker i hver sin retning. Det skisma kan ingen lovgivning ændre på, men forældrene kan.

NÅR JACOB OG MARIANNE år efter år har kæmpet for at blive gravide og har truffet beslutningen om, at de vil adoptere et barn fra Colombia, kan det opleves som grænseoverskridende og unødvendigt, at Jacob skal igennem et hav af undersøgelser, fordi kiloene gennem årene er blevet til lidt mere end en smule overvægt.

Hvem siger, at Jacob ikke kan blive en god far, selvom han vejer for meget, og det er vel bedre for det colombianske barn at komme til et kærligt hjem hos dem end at forblive på et fattigt børnehjem i Colombia?

I Jacob og Mariannes tilfælde er barnets perspektiv mere sløret end hos Emma og Benjamin. Når det drejer sig om adoption, er barnet i sagens natur mindre tydeligt, men barnets ret til forældre, som må forventes at være raske og levende i hele barnets opvækst, står helt klart.

At se det med barnets øjne vil her indebære en meget vigtig erkendelse af, at et adoptivbarn mindst én gang i sit korte liv har oplevet et stort tab, og at adoptivmor og -far derfor ikke må have en væsentlig større risiko for at dø eller blive mere syge end andre mennesker. Og også en erkendelse af, at der rent faktisk – når vi taler om små børn – på verdensplan er langt flere, som ønsker at adoptere, end der er børn til adoption.

Hertil hører også en erkendelse af, at der er børn, som lever under særdeles vanskelige og også livstruende vilkår, og som blandt andet på grund af naturkatastrofer som i Haiti og Pakistan er bragt i en situation, hvor det er svært at se en fremtid for dem i deres hjemland. Men det er ikke ensbetydende med, at en adoption til et andet land er den bedste løsning for det enkelte barn.

DER ER BEHOV FOR konstant at arbejde med værdierne i den familieretlige lovgivning samt med systemernes metoder og tilbud til voksne og børn. Blandt andet derfor inviterer Familiestyrelsen i disse dage til konference om barnets perspektiv. Her vil vi se nærmere på, hvordan barnets perspektiv udmøntes i de nordiske lande, hvor den generelle tendens er en stigende sagsmængde på området. Vi vil blandt andet drøfte den bevægelse, der er i gang fra rene myndighedsafgørelser til fokus på hjælp og bistand til parterne i de sager, hvor der er et uudløst potentiale og samarbejdsmuligheder.

Og vi skal naturligvis have Emma, Benjamin og det mulige adoptivbarn i tankerne undervejs. For måske kan det ende med, at Emmas far og mor får en gladere datter, fordi hun tør udtrykke, hvad det er, der er så svært, uden at den ene forælder bliver vred eller ked af det. Og måske kan det ende med, at Benjamins forældre erkender og bakker op om, at Benjamin ønsker at bo hos den ene forælder, for så skal han ikke skifte skole. Og måske kan det ende med, at Jacob og Marianne – uanset udfaldet af adoptionssagen - formår at forlige sig med "muligheden for" frem for "retten til" forældreskabet og i stedet holder fokus på barnets perspektiv.

De voksne har potentialet til de gode løsninger, men det kræver, at de tager plads på anden række og erkender, at situationen ikke først og fremmest handler om dem selv.

Malene Vestergaard og Trine Hede er begge kontorchefer i Familiestyrelsen

Konferencen "Barnets perspektiv i familieretlige sager i en globaliseret verden" finder sted torsdag og fredag i denne uge, arrangeres af Familiestyrelsen og finansieres af Nordisk Ministerråd. Konferencen foregår DGI-byen i København