Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


- Erik Bjerager, ansv. chefredaktør og adm. direktør
Erik Bjerager
Send artiklen Vigtigt vikingefund gjort nær Slesvig til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Vigtigt vikingefund gjort nær Slesvig

Arkæologer har fundet glasskår, glasperler og en armring af massivt guld i nærheden af Hedeby ved landsbyen Füsing tæt på Slesvig. Billedet her er fra Hedeby Vikingemuseum ved Slesvig. --

- Steen Agger/Scanpix.

Kommenter Hold mig opdateret

Arkæologer har fundet det, der måske var vikingetidens magtfulde centrum eller en større handelsplads

En boplads for vikingetidens overklasse er måske fundet nær Slesvig i Tyskland.

Sådan lyder den forsigtige vurdering fra udgravningsleder, ph.d. og adjunkt ved Aarhus Universitet Andres Dobat.

Der kan måske føjes et nyt og vigtigt kapitel til historien om vikingerne, hvis det viser sig, at arkæologerne har fundet magtens militære og administrative centrum bag Dannevirke og Hedeby.

Bopladsen er fundet på et sandet plateau, der danner en halvø ud i Slien i Slesvig tæt ved landsbyen Füsing. Udgravningerne er foregået kun cirka fem kilometer fra Hedeby, som var en af Danmarks første byer, og som i løbet af vikingetiden blev Nordens mest centrale og markante handelsby.

Annonce
"Det er helt klart, at det sted, vi har opdaget, har haft en særlig betydning i regionen. Men hvad pladsen præcis har været brugt til, er vi ikke sikre på endnu. Det skal de kommende udgravninger og et stort analysearbejde vise," siger Andres Dobat.

Måske er arkæologerne stødt på det sted, hvor vikingetidens aristokrati boede. En anden mulighed er, at de har fundet et centrum for håndværk og handel.

"Det kunne have været et sted, hvor de lokale folk handlede. De folk, som ikke tog ind til Hedeby, kom måske her til Füsing for at handle med deres varer og købe ting, de skulle bruge til deres hverdagsliv," siger Andres Dobat.

Det er fund af glasskår, glasperler, kviksølv og elementer af nåle og bronze, der indikerer, at der kan have været en handelsplads på stedet.

Ifølge Andres Dobat er der gjort fund, der "hører til det ypperste blandt vikingetidens kunsthåndværk". Det omfatter blandt andet en armring af massivt guld og kostbare smykker og perler med indlagt bladguld samt mønter og forgyldte ornamenteringer.

Desuden er Skandinaviens ældste korsamulet dukket op under udgravningerne, fortæller Andres Dobat.

"Det er en mønt, som stammer fra slutningen af 600-tallet, hvor der er et korsmotiv på den ene side. Det er et malteserkors, og det blev tydeligvis båret med korset udad," siger han.

De ældste korsamuletter, der hidtil er fundet i Skandinavien, er fra 900-tallet.

Andres Dobat og et hold af arkæologer skal nu i gang med det nærmere analysearbejde, og den kommende sommer fortsætter udgravningsarbejdet.

Det er Moesgård Museum, forskere og arkæologer fra Slesvig-Holsten, det arkæologiske landsmuseum på Gottorp Slot i Slesvig og arkæologistuderende fra Aarhus Universitet, der arbejder sammen om projektet.

De mest værdifulde genstande, der er fundet under udgravningen, vil på et senere tidspunkt blive udstillet på Gottorp Slot.

skovhoej@k.dk
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock
flexblock

flexblock
flexblock
splitblock
Er det ok, at andre end præster får adgang til prædikestolen i folkekirken?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​