Tiden arbejder for Taleban

Den eneste sprække, han kan få øje på, er at forsøge at etablere lokale aftaler om våbenhvile mellem de udenlandske styrker og nogle af de mere selvstændige Taleban-ledere. Det kunne måske skabe en smule af den tillid, der under alle omstændigheder er det første skridt på vejen til en politisk løsning, mener Thomas Ruttig.

En anden Afghanistan-ekspert, Gilles Dorronsoro, tidligere professor ved Sorbonne i Paris og nu gæsteforsker ved den internationale tænketank Carnegie Endowment, vurderer også, at vejen til forhandlinger går over våbenhvile. Han mener oven i købet, at Vesten er nødt til at spille ud så hurtigt som muligt.

"Jo længere tid vi venter, desto mindre bliver chancen for succes," skriver han i en kommentar i det amerikanske nyhedsmedie Politico.

Han ser intet håb om en militær sejr. Tværtimod er det hans klare vurdering, at Taleban står stadig stærkere over hele landet. Bevægelsen er godt organiseret, moralen er høj – og i flere og flere områder lykkes det at indgå aftaler med de lokale. Uanset om de bryder sig om det eller ej, regner afghanerne med, at Taleban vinder, og det bedste, de kan gøre, er at holde sig gode venner med dem. Derfor haster det med forhandlinger, mens der endnu er håb om, at Taleban vil give Vesten nogle indrømmelser. Ikke mindst garantere, at man ikke vil tillade, at al-Qaeda vender tilbage til landet.

Guleroden til Taleban skal til gengæld være, at bevægelsen får del i regeringsmagten. Noget, der utvivlsomt vil føre til et mere sharia-præget styre og tilbageskridt for kvinder og mindretal.

Resultatet vil ikke være kønt, forudser Dorronsoro – men det bliver kun ringere af at vente.

upoulsen@k.dk