Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


- Erik Bjerager, ansv. chefredaktør og adm. direktør
Erik Bjerager
Send artiklen Klart flertal af biskopper for nyt ritual for homoseksuelle par til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Klart flertal af biskopper for nyt ritual for homoseksuelle par

Otte ud af 10 biskopper støtter et officielt velsignelsesritual for homoseksuelle par, viser rundspørge. Foto: Scanpix.

3 debatindlæg Hold mig opdateret

Kun to ud af ti biskopper er helt imod, at der kommer et officielt ritual for homoseksuelle par, mens resten af landets øverste gejstlige siger ja med forskellige begrundelser

Vejen er banet for, at homoseksuelle par officielt kan blive velsignet i folkekirken. Hvis kirkeminister Birthe Rønn Hornbech (V) henvender sig til landets 10 biskopper og beder dem om at give folkekirken et historisk nyt ritual, så er der kun to, der vil sige blankt nej.

Det viser en rundringning, som Kristeligt Dagblad har foretaget til samtlige biskopper i Danmark, efter at Kirkeministeriet for nylig offentliggjorde en historisk rapport med forslag til nye ritualer for homoseksuelle par i folkekirken.

Formanden for Kirkeministeriets udvalg, den københavnske biskop Peter Skov-Jakobsen, mener, at det er god evangelisk-luthersk teologi, at kirken nu rækker hånden frem mod de homoseksuelle. I et stort interview i dagens avis fortæller han om udvalgets arbejde og ser samtidig frem til, at flere årtiers debat snart kan nå til en afklaring.

"Nu har vi diskuteret registreret partnerskab siden 1989. Det er på tide, at folkekirken også her viser den rummelighed og imødekommenhed, som heldigvis kendetegner vores evangelisk-lutherske kirke i de fleste sager," siger Peter Skov-Jakobsen.

Annonce
Sammen med biskopperne Kjeld Holm fra Århus og Niels Henrik Arendt fra Haderslev støtter han, at homoseksuelle fremover skal kunne indgå deres registrerede partnerskab med fuld retsvirkning i kirkerummet. Biskop Peter Fischer-Møller fra Roskilde er enig:

"Det handler ikke om at bøje sig for tidsånden, men om, at sådan vender evangeliet for mig," siger han.

Biskop i Fyens Stift, Kresten Drejergaard, har hidtil talt for, at vielsen skal helt ud af kirken både for homo- og heteroseksuelle. Men nu åbner han muligheden for, at han af realpolitiske årsager også kan gå ind for at flytte det registrerede partnerskab ind i kirken.

"Bliver enden på det hele, at biskopperne bliver bedt om at udforme et ritual for indgåelse af registreret partnerskab i kirken, så må vi finde ud af det," siger Kresten Drejergaard.

Biskop i Viborg Stift, Karsten Nissen, har tidligere været modstander af at give homoseksuelle flere rettigheder i folkekirken. Men han har ændret holdning og går nu ligesom Henning Toft Bro i Aalborg ind for, at homoseksuelle kan få velsignet et registreret partnerskab, der allerede er indgået på rådhuset.

"Jeg kan gå ind for et ritual til kirkelig velsignelse af partnerskab, men ikke for indgåelse af partnerskab. Fordi udvalget også siger, at ægteskabet og registreret partnerskab er to forskellige ordninger. Registreret partnerskab er ikke et ægteskab," pointerer Karsten Nissen.

Kirkeministeriets udvalg har med biskop Peter Skov- Jakobsen i spidsen givet politikerne to valgmuligheder for et nyt og autoriseret ritual for homoseksuelle par. Det ene er en velsignelse. Det andet er også en egentlig registrering af partnerskabet.

I Ribe går biskop Elisabeth Dons Christensen ind for, at homoseksuelle får et ritual, men hun ønsker større valgfrihed end de to ritualer, der er lagt frem.

Biskop i Lolland-Falsters Stift, Steen Skovsgaard, afviser begge muligheder.

"Jeg er tilhænger af loven om partnerskab," siger han.

"Jeg er dog ikke i tvivl om, at forslaget om kirkelig velsignelse eller indgåelse af registreret partnerskab blot er et skridt i retning af fuld ligestilling mellem ægteskab og registreret partnerskab. Og det mener jeg – i øvrigt som rapporten – er et ejendommeligt abstrakt syn på mennesket, som jeg ikke kan finde bibelsk belæg for. Samtidig mener jeg, at vi skylder respekt og forståelse for dem, der ikke ønsker at leve deres homoseksualitet ud. Og hvis ikke der i kirken er en forståelse for og hjælp til disse mennesker, hvor skal de så gå hen," siger Steen Skovsgaard.

Biskop i Helsingør Stift, Lise-Lotte Rebel, kan i den nuværende situation ikke gå ind for nye ritualer.

"Det er en kunstig situation i forbindelse med autorisationen af et helt nyt ritual i samme åndedrag at sige, at det altså ikke er forpligtende for andre end dem, der vil følge det. Hvis ikke man kan gøre ritualer forpligtende for alle, synes jeg, man hellere skulle afholde sig fra at autorisere dem," siger hun.

schelde@k.dk

vincents@k.dk

hoejsgaard@k.dk
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2 | 3

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

Trådet overblik  |  Fladt overblik

Ammestuesnak

Peer Aagaard, publiceret d.01/10 12:04 (for 2 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Klart flertal af biskopper for nyt ritual for homoseksuelle par
Hver gang jeg hører velmenende idioter som Lolland-Falsters Stifts Steen Skovsgaard tale om opbakning til dem, som ikke "lever deres homoseksualitet ud", slår det mig: VILLE Steen Skovsgaard være i stand til ikke at "leve sin heteroseksualitet ud", hvis han blev bedt om det? Naturligvis ikke. Og hvorfor skulle han? Vi mennesker er født som seksuelle individer. Det kan selv ikke den mest bitre kirkens mand lave om på. Og gudskelov for det.
Del Link

Korrektion:

Mark Steven Pedersen, publiceret d.01/10 15:52 (for 2 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Klart flertal af biskopper for nyt ritual for homoseksuelle par
Peer Aagaard skrev:
Hver gang jeg hører velmenende idioter som Lolland-Falsters Stifts Steen Skovsgaard tale om opbakning til dem, som ikke "lever deres homoseksualitet ud", slår det mig: VILLE Steen Skovsgaard være i stand til ikke at "leve sin heteroseksualitet ud", hvis han blev bedt om det? Naturligvis ikke. Og hvorfor skulle han? Vi mennesker er født som seksuelle individer. Det kan selv ikke den mest bitre kirkens mand lave om på. Og gudskelov for det.


MANGE har gennem tiden undladt at udleve diverse seksuelle lyster, af divergerende art. Vi mennesker er ikke tankeløse dyr som er slaver af vores drifter. Vi kan vælge at ligge under for dem, eller lade være.
Del Link

Klart flertal af biskopper for nyt ritual for homoseksuelle par

Morten, publiceret d.01/10 20:45 (for 2 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Klart flertal af biskopper for nyt ritual for homoseksuelle par
Biskop Skovsgaard er ikke en idiot. Han er en udmærket biskop. Men har går efter min mening for vidt, hvis han som Evangelisk Netværk siger, at alle homoseksuelle skal leve i cølibat. For de flestes vedkommende er trangen til sex så overvældende, at det ville spolere deres liv, hvis de skulle leve i en evig kamp mod lysterne. Jeg tror, at Bibelens ord om, at det ikke er godt for mennesket at være ene, også gælder dem, der af psykiske årsager ikke magter at gå ind i et forhold til én af det modsatte køn. Derfor kan er godt forhold til én af samme køn være berigende og godt. Jeg vil bare ikke ligestille det med et ægteskab, og jeg vil aldrig kalde det naturligt og normalt, men granske i årsagerne til, at den psykoseksuelle udvikling så ofte går skævt.
Del Link

flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock
flexblock

flexblock
flexblock
splitblock
Er det ok, at andre end præster får adgang til prædikestolen i folkekirken?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​