Et stort skridt i den rigtige retning, jeg kan kun opfordre til mere forskning og flere tiltag i samme retning.

Det er godt nok stærke sager, når redaktøren for en kristen avis anbefaler yderligere indblanding fra statens side i familiernes forhold. - Den nævnte undersøgelse er bestemt værd at tænke over, hvis man ikke allerede vidste, at børn fra brudte hjem har større risici i tilværelsen end børn fra stabile kernefamilier. Og så tænker vi os om et øjeblik og tænker på de mange undtagelser, vi også har mødt. Så undersøgelsen udpeger blot en statistisk tendens, som ikke vedrører virkelige menneskers konkrete liv. Dermed har statistikken en ret begrænset relevans og interesse. Der er trods alt ingen mennesker, der bryder sig om at skulle nedvurderes til at være materiale for en statistik. Næppe heller læserne af en kristen avis.
Problemet her er alt for alvorligt til, at det skal affærdiges med et forslag om mere statsstøttet parforholdsvejledning. Tænk sig, hvis vejlederen anbefalede skilsmisse. Det ville måske være en god ide i dag, hvor mange forældre har svært ved at finde ud af, om de vil det ene eller det andet eller måske noget tredje.
I den sammenhæng er diskussionen af Kathrine Winkel Holms nys udgivne bog ganske interessant. Man får indtryk af, at hjemmearbejdende kvinder er en slags ny underklasse, omend begunstigede i nogle henseender.
Men også det problem skal igennem KD.s særlige afdeling for fremmedgørelse. Avisen har rådført sig nogle personer, den benovet kalder eksperter, selv om ingen af dem er i stand til at sige noget, som ikke siges lige så godt af fru Sørensen i Montanagade eller pølsemanden på Viborgvej.
Men når avisen vil give mere magt til både staten og de angivelige eksperter, er det fordi, den slet ikke intereserer sig for virkelige mennesker, men fordi den har et projekt. Den ser mennesker af kød og blod som elementer i en plan og stof til en statistik. Nu ved vi godt, hvilken fyrste, det er, der er inspirationen til alle projekter, hvor mennesker er råstof, men da jeg tidligere har fået et indlæg slettet, hvor jeg nævnte et af hans mange navne, vil jeg undlade det denne gang og håber på nåde.
I stedet kan vi direkte gå til ondets mest manifeste form i Danmark i dag: statens indblanding i familieforhold. Det første skridt mod en bedring vil være at bandlyse enhver form for familiepolitik. Dernæst må man fjerne alle tilskud til eller økonomiske begunstigelser af den ene eller anden form for privatliv. ( I gamle dage var børn en velsignelse. I dag betragtes de som en byrde, for en nyfødt udløser automatisk en økonomisk kompensation fra det offentlige.) Men en politik som den nævnte vil kunne finansiere betydelige skattereduktioner. Herefter har folk deres frihed til at indrette sig som de vil. Hvorfor ønsker man ikke det? Er friheden for svær at leve med? Eller er der nogle, der har en interesse i at gøre andre mennesker til fremmedgjorte stakler?