Hvorfor har skilsmissebørn det sværere?

Seniorforsker Mai Heide Ottosen advarer mod at stigmatisere skilsmissefamilier, efter at en undersøgelse har vist, at børn i kernefamilier har det bedst. --

- SFI.

Læs også

flexblock

Tema

Skilsmisse

flexblock

Læs også

flexblock

Læs mere

LÆS MERE Rapport om danske børn og unge

flexblock

Emneord for denne artikel

flexblock

Kommenter Hold mig opdateret Del

Kristine Korsgaard | 2. oktober 2010

"Et ubekvemt resultat", kalder seniorforsker Mai Heide Ottosen en af hovedkonklusionerne i en ny rapport om børns og unges livsvilkår. Men der kan være mange forskellige grunde til, at børn fra brudte familier generelt lever et mere udsat liv end kernefamilieunger

Lavere velstand, færre bøger i hjemmet, flere flytninger, flere overvægtige, mere tidspres i hverdagen, mere sygdom, flere problemer i skolen, mere rygning og druk og en større følelse af ensomhed.

Børn af enlige eller fraskilte forældre har det på en lang række parametre sværere end andre børn. Det slog Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, SFI, fast i denne uge, da det udgav resultaterne af en omfangsrig undersøgelse af mere end 6000 danske børns og unges trivsel. Deltagerne, som er fordelt på fem aldersgrupper mellem 3 og 19 år, er blevet målt på hele 102 indikatorer, lige fra hvor ofte de børster tænder, og hvor tit de ser deres bedsteforældre, til deres tendens til at pjække fra skole, og om de oplever at være elsket.

"Det er en meget central pointe i undersøgelsen, at kernefamilien ser ud til at beskytte de unge mod adfærds- og livsstilsmønstre, som medvirker til en risikobetonet adfærd," hedder det i rapporten. Alligevel er lederen af undersøgelsen, Mai Heide Ottosen, meget forsigtig med at sige, at skilsmisser har negative konsekvenser for børn. Hun kalder det for "et ubekvemt resultat".

"Som forsker vil man meget nødig moralisere og bidrage til stigmatisering, og det her resultat balancerer på kanten, fordi vi ved, at det i medierne vil blive fremstillet, som om vi har dokumenteret, at kernefamilien er bedst. Min pointe er, at jeg er fuldstændig sikker på, at de enlige og skilsmisseforældrene gør det så godt, de kan. Og det er væsentligt at tage med, at vi jo aldrig kan undersøge, hvordan det var gået de her børn, hvis forældrene var blevet sammen. Langt de fleste har rigtig gode grunde til at gå fra hinanden," siger hun og peger en anden ubekvemhed:

Annonce

"Vi voksne har en masse valgmuligheder og frihed, og det har måske omkostninger i form af uforudsete konsekvenser for børnene, når vi træffer nogle bestemte valg. Det er ikke behageligt at se i øjnene."

Med hensyn til de konkrete forskelle på børn fra varierende familietyper har Mai Heide Ottosen ingen entydig, men flere forskellige forklaringer. Hun deler børnenes problemer op i direkte og indirekte konsekvenser af skilsmissen.

"For eksempel må det ses som en direkte konsekvens af bruddet mellem forældrene, at de her børn har flere skoleskift og flytter mere. Det kan være anstrengende for dem, fordi de hver gang skal starte forfra med nye sociale relationer. Et andet eksempel er, at skilsmissebørnene sjældnere har kontakt med deres bedsteforældre – formentlig fordi de har mindre kontakt med den ene forælder og dermed også den ældre generation på den side. Det er en væsentlig faktor, fordi en af vores antagelser er, at det er vigtigt for børn at have et tæt socialt netværk omkring sig," siger Mai Heide Ottosen.

Til de mere indirekte konsekvenser hører, at børn i brudte familier vokser op med færre økonomiske ressourcer. Det kan skyldes, at der er mindre at rutte med i en husstand med kun én indkomst, men forklaringen kan også vende den anden vej: Det er tidligere dokumenteret, at der er flere skilsmisser blandt folk med lavere indkomster.

Økonomien kan måske bidrage til at forklare, hvorfor færre går til sport, og hvorfor unge fra brudte familier hyppigere er udsat for trusler og overfald. Det kan hænge sammen med, at eneforsørgere sjældnere har råd til at bo et i trygt område, og måske i stedet bor i sociale boligområder, hvor der er flere problemer i nærmiljøet, forklarer Mai Heide Ottosen.

"Man kan også forestille sig, at fraskilte forældre har mindre mentalt og tidsmæssigt overskud til deres børn, fordi der pludselig kun er én voksen i stedet for to. Måske er det forklaringen på, at kernefamiliebørnene får mere hjælp til lektier, har færre problemer i skolen og oplever mindre tidspres end skilsmissebørnene," siger hun.

Endelig er der nogle træk ved adfærden blandt børn fra brudte familier, som undrer forskerne mere: De dyrker mere usikker sex, drikker sig oftere fulde, ryger mere, pjækker oftere og har flere erfaringer med hash og halvkriminelle handlinger.

"Jeg kan ikke forklare det på andre måder, end at børn fra kernefamilier oplever et fastere værn i form af to enige forældre, som påvirker dem med nogle bestemte normer. Her kan skilsmissebørnene måske være mere påvirkelige fra jævnaldrende venner, fordi det er sværere at sætte grænser, når man ikke står sammen om det," lyder Mai Heide Ottosens teori.

Hun fremhæver i øvrigt, at der også er nogle områder, hvor børn og unge ikke ser ud til at være negativt påvirket af deres familiestatus. Det gælder for eksempel forældrenes opdragelsesmetoder, som gennemgående er præget af ros og opbakning, og børn af enlige eller i stedfamilier føler sig grundlæggende elsket og taler med deres forældre ligeså hyppigt som andre børn.

SFI?s undersøgelse handler ikke kun om fordelene ved at vokse op i en kernefamilie. Et andet gennemgående træk er, at langt de fleste børn på 3, 5, 7 eller 11 år er glade for livet og trives på hovedparten af parametrene. De er sunde, aktive, har gode mennesker tæt omkring sig og befinder sig godt i daginstitution og skole. Men fra 11- til 15-årsalderen sker der noget. De 15- og 19-årige er i mindre grad glade for at gå i skole, de bliver mindre aktive, og mange giver udtryk for at føle sig ensomme, bekymrede, pressede og kede af det.

"Det er meget gennemgående, at det går rigtig godt, mens børnene er små, hvor der heller ikke er stor forskel på piger og drenge. Men når de begynder at modnes og blive kønssubjekter, er det, som om der sker en differentiering. Jeg tror, det hænger sammen med, at de bliver mere skrøbelige og skal lære at stå på egne ben. Livsvilkåret ved at være ung er jo, at man ikke længere er beskyttet af mors skørter, og det giver nogle bekymringer omkring skolegang, kærester og det at være indenfor eller udenfor. Eksistensspørgsmålene begynder simpelthen at fylde mere," siger Mai Heide Ottosen.

Især pigerne ser ud til at have mange psykiske problemer i teenagealderen. For eksempel siger hver femte, at de har haft en psykisk lidelse, mens næsten hver tiende siger, at de har forsøgt at begå selvmord, og lige så mange har haft en spiseforstyrrelse.

Men er det udtryk for det reelle niveau, eller hvordan skal man tolke de tal? Mai Heide Ottosen har ikke svaret, men håber at finde midler til at lave et selvstændigt forskningsprojekt om de sårbare piger.

"Det er nogle voldsomme tal, men de ligner resultaterne fra andre undersøgelser. Det er rigtig interessant og meget trist, så jeg synes, det fortjener at blive trukket frem og undersøgt nærmere, hvorfor pigerne har det sådan," siger hun.

Mere generelt peger forskeren på, at undersøgelsen viser, at overgreb i form af voldtægtsforsøg, mobning eller fysisk afstraffelse derhjemme er noget af det, der har helt afgørende betydning for, om de unge er tilfredse med livet.

"Det er ikke voldsomt overraskende, men det er interessant viden, fordi mobning og fysiske overgreb jo er noget, vi bør kunne gøre noget ved. Mobning er det, der går igen som en afgørende ting for både 11-, 15- og 19-åriges livskvalitet, så det er en meget stærk faktor."

kristine.korsgaard@k.dk

Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2 | 3 | 4

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Del Hold mig opdateret

flexblock