Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


- Erik Bjerager, ansv. chefredaktør og adm. direktør
Erik Bjerager
Send artiklen KU: Prostituerede skal have flere rettigheder til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

KU: Prostituerede skal have flere rettigheder

4 debatindlæg Hold mig opdateret

Konservativ Ungdom foreslår på partiets landsråd i denne weekend, at prostituerede får samme rettigheder som alle andre på arbejdsmarkedet

En ordentlig omgang dobbeltmoral i lovgivningen.

Sådan indrammer Konservativ Ungdom, KU, prostitutionsområdet, hvor mange betaler skat og moms på lige fod med andre lønmodtagere, men mangler tilsvarende rettigheder på arbejdsmarkedet. Prostituerede kan eksempelvis ikke melde sig ind i en A-kasse og få adgang til dagpenge. De kan ikke få hjælp til at skifte erhverv. Og de kan ikke tegne en erhvervsforsikring.

Samtidig umuliggør lovgivningen, at prostituerede kan beskytte sig selv ved at ansætte telefondamer eller dørmænd, fordi ingen i Danmark må tjene penge på prostituerede.

Sagens kerne er nemlig, at prostitution ikke et lovligt erhverv i Danmark. Alligevel er det ikke ulovligt at prostituere sig selv, hvis man betaler skat og moms af indkomsten.

Annonce
Derfor fremsætter KU på De Konservatives landsråd i dag et resolutionsforslag om, at der skal indføres statslicenser til sexklinikker. Og at prostitution skal gøres til et legalt erhverv.

"I bund og grund handler det om personlig frihed og retten over sin egen krop," siger KU?s næstformand, Sille Beck Hansen, som præsenterer resolutionsforslaget i sin tale på landsrådet.

"Fordi man har valgt at tage et job som sexarbejder, skal man ikke diskrimineres af loven. De folk skal have samme rettigheder på arbejdsmarkedet som alle andre – selvom de har valgt et kontroversielt erhverv."

De Konservatives socialordfører, Vivi Kier, er uenig. I sin tale på landsmødet anbefaler hun af både principielle og praktiske årsager et nej til resolutionsforslaget.

"Jeg tror ikke, at nogen på landsrådet vil sidde og tænke: ?Bare mit barn vil være selvstændig sexarbejder.? Men jeg takker KU for debatten, fordi det er godt, at vi taler om det her tabuområde," siger Vivi Kier.

Resolutionsforslaget rejser ifølge hende en lang række praktiske spørgsmål: Hvornår er en prostitueret eksempelvis arbejdsløs? Når omsætningen er for lav? Hvordan skal man stå til rådighed for arbejdsmarkedet? Er man berettiget til supplerende dagpenge ved deltidsarbejde? Og forsikring? Vivi Kier har undersøgt sagen og forklarer, at mange forsikringsselskaber af etiske årsager afviser at tegne forsikringer på området.

Men tungest vejer det ifølge Vivi Kier, at der i april 2011 lander en kortlægning af prostitutionen i Danmark, og at det vil være hovedløst at beslutte sig for noget, inden der findes et klart billede af problemerne.

Prostitution er i det hele taget omdiskuteret i dansk politik. Sidste år fastslog Socialdemokraterne, at køb af sex forbydes ved et regeringsskifte. Venstre og De Konservative mener derimod, at et sådan forbud blot vil sende prostituerede endnu mere i kløerne på alfonser og bagmænd. Og henviser til forbuddet i Sverige.

beck@k.dk
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

Trådet overblik  |  Fladt overblik

KU: Prostituerede skal have flere rettigheder

Christian Budde, publiceret d.02/10 16:14 (for 2 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: KU: Prostituerede skal have flere rettigheder
Det næste problem bliver det, som man allerede har fået i Tyskland, hvor "sexklinikker" har forlangt ret til at tage praktikanter. Skal det så også tillades? Fra skolernes 9. klasser?
Del Link

KU: Prostituerede skal have flere rettigheder

P.H.T., publiceret d.03/11 17:37 (for 2 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: KU: Prostituerede skal have flere rettigheder
Godt set Christian B og naturligvis skal arbejdsløse i aktivering på bordellerne nu hvor det bliver gjort til et helt normalt job. Hvis vi skal tro tilhængerne af prostitution er der slet ingen psykiske problemer forbundet med at være prostitueret altså kan alle klare det. Både den unge knægt med hudproblemer og den overvægtige 57 årige kone med appelsinhud og deller.
Jeg synes ikke rigtig at KUerne har tænkt ret langt med deres forslag. Et andet problem de heller ikke har tænkt på er at det slet ikke løser de alvorlige problemer med den illegale del af miljøet. Licensløsningen har overhovedet ikke holdt de kriminelle ude af branchen uanset hvor vi kigger hen.
Del Link

KU: Prostituerede skal have flere rettigheder

Heinrich R., publiceret d.03/11 22:32 (for 2 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: KU: Prostituerede skal have flere rettigheder
Den nuværende rufferi-lovgivning medfører stik mod den smukke intention bag (om at ingen skal tjene på prostituerede), at de prostituerede reelt tvinges til at omgås kriminelle. Naturligvis har de brug for andres professionelle assistance, lige fra en receptionist, en vicevært, en rengøringsmedarbejder, en bogholder, en revisor, en advokat, en vagt/udsmider og meget andet. Det må de ikke; eller rettere - andre kan ikke lovligt udføre sådanne opgaver lovligt, da de således omfattes af rufferilovgivning. Per definition er de personer, der udfører arbejde for prostituerede, kriminelle. Med den forudsigelige konsekvens, at de prostituerede selv tvinges til at have med det kriminelle miljø at gøre, og med stor sandsynlighed selv kommer i klemme på den konto.

KU er ved lejlighed opvakte, og dette er ét af tilfældene. Det er ekstremt dobbeltmoralsk at legitimere et fag, med ved samme lejlighed tvinge fagets udøvere ud i kriminalitet og lyssky arrangementer.
Del Link

hvorfor har de det?

P.H.T., publiceret d.05/11 21:04 (for 2 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: KU: Prostituerede skal have flere rettigheder
de kan da have telefontid som alle andre med egen biks. De kan selv gøre rent som alle andre med egen biks. De kan gøre alt det som andre selvstændige gør, så den undskyldning holder ikke en meter. Hvis de var registreret som selvstændige som man rent faktisk skal være som prostituerede, kan man sende sit regnskab til revisor som alle andre selvstændige. Men det betyder jo at man er nødt til at betale skat af indtjeningen.
Det er de underligste undskyldninger for at ophæve rufferiloven man ser rundt omkring. De er uhyre fantasifulde men ikke særligt troværdige eller sande.


Konsekvenserne af ophævelsen af rufferiloven kan ses i flere lande som Holland, Tyskland, New Zealand og Australien. Der har de kriminelle sat sig tungt og grundigt på prostitutionsmarkedet.
Del Link

flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock
flexblock

flexblock
flexblock
splitblock
Er det ok, at andre end præster får adgang til prædikestolen i folkekirken?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​