Det er et symbol på, at det verdslige regimente IKKE indeholder hele livet, dets mening, endsige al viden og erfaring. Som sådan er det en vederstyggelighed for Bonaparte-typen, der ser sig selv som ophøjet og rigtig. (Napoleon tog kronen ud af ærkebiskoppens hænder og satte den symbolsk SELV på sit hovede). En nærmest asiatisk opfattelse af herskeres suverænitet. Tager de fejl, har de alligevel ret ved at være herskere.
Så der er vel også en art demokratisk perspektiv over det? At man ser sig selv som fejlbarlig, med brug for aktiv hjælp fra andre, såsom befolkningen, eller højere viden, moralsk indsigt, i erkendelse af ens FEJLBARLIGHED og UVIDENHED.
Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger
Send artiklen Ny protest mod Folketingets åbningsgudstjeneste til din ven.
Ny protest mod Folketingets åbningsgudstjeneste
Igen i år rejses der protester mod, at Folketingets åbning markeres med en gudstjeneste i Slotskirken. Her et foto fra en tidligere åbningsgudstjeneste. Foto: Leif Tuxen.
- Leif Tuxen.
Protesterne mod den gudstjeneste, der i morgen og traditionen tro markerer Folketingets åbning, bliver til et årligt debatarrangement
Man kan næppe tale om, at succesen gentages. Men i morgen laver de tre folketingsmedlemmer Kamal Qureshi (SF), Simon Emil Ammitzbøll (LA) og Anne Marie Geisler Andersen (R) for anden gang et debatarrangement samtidig med og i protest mod den gudstjeneste i Slotskirken, der markerer Folketingets åbning.
Trods stor opmærksomhed deltog i 2009 kun syv ud af 179 folketingsmedlemmer og i alt omkring 50 mennesker i debatarrangementet, der problematiserede gudstjenesten som en uheldig sammenblanding af religion og politik. Ifølge Kamal Qureshi skal arrangementet i morgen fasttømre protesten som en årlig begivenhed:
"99 procent af danskerne kunne ikke drømme om at gå i kirke eller moské inden deres første arbejdsdag efter sommerferien, men det gør en meget stor del af de politikere, der repræsenterer dem i Folketinget."
Men det er frivilligt, om man som politiker går til gudstjeneste, så hvad er problemet?
"Folketingets åbning markeres ved, at man først går i kirke og bagefter i folketingssalen. Vi har et problem, når det er en del af det officielle program. Og fordi man derfor har en direkte sammenblanding mellem kirke og politik."
Venstres folketingsmedlem Britta Schall Holberg deltager ikke i arrangementet:
"For det første er det fuldstændig frivilligt, om man går til den gudstjeneste eller ej. For det andet synes jeg, at denne tradition er en smuk understregning af, at vi arbejder for mere end personlige ambitioner. Det løfter ansvaret for det daglige brødarbejde i Folketinget," siger Britta Schall Holberg.
Trods stor opmærksomhed deltog i 2009 kun syv ud af 179 folketingsmedlemmer og i alt omkring 50 mennesker i debatarrangementet, der problematiserede gudstjenesten som en uheldig sammenblanding af religion og politik. Ifølge Kamal Qureshi skal arrangementet i morgen fasttømre protesten som en årlig begivenhed:
"99 procent af danskerne kunne ikke drømme om at gå i kirke eller moské inden deres første arbejdsdag efter sommerferien, men det gør en meget stor del af de politikere, der repræsenterer dem i Folketinget."
Men det er frivilligt, om man som politiker går til gudstjeneste, så hvad er problemet?
"Folketingets åbning markeres ved, at man først går i kirke og bagefter i folketingssalen. Vi har et problem, når det er en del af det officielle program. Og fordi man derfor har en direkte sammenblanding mellem kirke og politik."
Venstres folketingsmedlem Britta Schall Holberg deltager ikke i arrangementet:
"For det første er det fuldstændig frivilligt, om man går til den gudstjeneste eller ej. For det andet synes jeg, at denne tradition er en smuk understregning af, at vi arbejder for mere end personlige ambitioner. Det løfter ansvaret for det daglige brødarbejde i Folketinget," siger Britta Schall Holberg.
I debatarrangementet deltager som oplægsholdere Anders Jerichow, journalist og kronikredaktør ved dagbladet Politiken, og Frederik Stjernfelt, professor ved Aarhus Universitet. Sidstnævnte ved endnu ikke, hvad hans oplæg skal handle om, men som sekularist støtter han debatarrangementets præmis om, at gudstjenesten er en forkert sammenblanding af religion og politik.
"Mange folk tror, at sekularisme betyder, alle skal overtales til ateisme. I mine øjne handler det om, at ingen religiøse positioner skal nyde forrang i politik. Der har vi i Danmark en rest af den gamle lutherske konstruktion fra enevældens dage, hvor stat og kirke hang tæt sammen," siger Frederik Stjernfelt.
"Sagt på en lidt mildere måde er ikke alle danske politikere og vælgere troende, og det er fint med et alternativt arrangement til dem."
Både gudstjenesten og debatarrangementet foregår i morgen klokken 10-11.
FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad
Trådet overblik | Fladt overblik
Sv. Ny protest mod Folketingets åbningsgudstjeneste
Jørgen Christensen, publiceret d.04/10 16:26 (for 2 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Ny protest mod Folketingets åbningsgudstjeneste
Læs artiklen bag debatten her: Ny protest mod Folketingets åbningsgudstjeneste
Jørgen Christensen skrev:
Jeg finder følgende skelnen mellem etik og moral er nyttig:
Etikken er blevet den filosofiske gren, som dyrker teorien bag alle former for moral, mens beskæftigelsen med selve de moralske forskrifter kaldes for moralfilosofi.
Moral er altså anvendt etik.
http://da.wikipedia.org/wiki/Moral
Vi må altså begynde med at definere en teori, som kan danne grundlag for vores moralfilosofiske forskrifter.
Et passende sted at starte :
Som trosretning er en religion et mere eller mindre sammenhængende system af antagelser, som religionens tilhængere anser for sande.
http://da.wikipedia.org/wiki/Religion
Et aksiom er en grundantagelse, der antages at være sand, og som ligger til grund for et større system af sætninger. I et sådant logisk system har man altså et sæt aksiomer, man ikke beviser, men bruger som det fundamentale grundlag til at bevise andre sætninger i teorien.
http://da.wikipedia.org/wiki/Aksiom
Logik (fra græsk;, logos = sprog, ord, system, samling) er en filosofisk disciplin, der undersøger formelle argumenters "gyldighed" - om de er logisk konsistente i forhold til de aksiomer eller regler, argumentet hviler på.
http://da.wikipedia.org/wiki/Logik
Den første antagelse bør nødvendigvis indeholde og definere begrebet Sandhed, idet det er en forudsætning for at kunne antage noget for værende sandt.
At man ser sig selv som fejlbarlig, med brug for aktiv hjælp fra andre, såsom befolkningen, eller højere viden, moralsk indsigt, i erkendelse af ens FEJLBARLIGHED og UVIDENHED.
Jeg finder følgende skelnen mellem etik og moral er nyttig:
Etikken er blevet den filosofiske gren, som dyrker teorien bag alle former for moral, mens beskæftigelsen med selve de moralske forskrifter kaldes for moralfilosofi.
Moral er altså anvendt etik.
http://da.wikipedia.org/wiki/Moral
Vi må altså begynde med at definere en teori, som kan danne grundlag for vores moralfilosofiske forskrifter.
Et passende sted at starte :
Som trosretning er en religion et mere eller mindre sammenhængende system af antagelser, som religionens tilhængere anser for sande.
http://da.wikipedia.org/wiki/Religion
Et aksiom er en grundantagelse, der antages at være sand, og som ligger til grund for et større system af sætninger. I et sådant logisk system har man altså et sæt aksiomer, man ikke beviser, men bruger som det fundamentale grundlag til at bevise andre sætninger i teorien.
http://da.wikipedia.org/wiki/Aksiom
Logik (fra græsk;, logos = sprog, ord, system, samling) er en filosofisk disciplin, der undersøger formelle argumenters "gyldighed" - om de er logisk konsistente i forhold til de aksiomer eller regler, argumentet hviler på.
http://da.wikipedia.org/wiki/Logik
Den første antagelse bør nødvendigvis indeholde og definere begrebet Sandhed, idet det er en forudsætning for at kunne antage noget for værende sandt.
Læs artiklen bag debatten her: Ny protest mod Folketingets åbningsgudstjeneste
Der er to ting at sige:
Folkekirken er del af Danmarks Riges Grundlov af såvel 1849 som 1953, og gudstjenesten er et knæfald for demokrati og Grundlov. - og det er vel ikke så ringe. Bedre end en forkyndelse som undsiger stat og verdslig magt.
I øvrigt var en af de store fortjenester i 1849-grundloven AT stat og kirke blev skilt, og det har de været lige siden: § 4 siger udtrykkeligt at Folkekirken er noget forskelligt fra stat, ja, den understøttes af staten. - Staten kan jo ikk eunderstøtte sig selv!
I øvrigt er der flere steder ude i landet vokset frem at man forud for kommunalbestyrelsernes første møde holder gudstjeneste; også med ikke-kristne indvalgte. Vi begyndte det i Holbæk kommune, og de gør det vist stadig!
Søren Willesen
Folkekirken er del af Danmarks Riges Grundlov af såvel 1849 som 1953, og gudstjenesten er et knæfald for demokrati og Grundlov. - og det er vel ikke så ringe. Bedre end en forkyndelse som undsiger stat og verdslig magt.
I øvrigt var en af de store fortjenester i 1849-grundloven AT stat og kirke blev skilt, og det har de været lige siden: § 4 siger udtrykkeligt at Folkekirken er noget forskelligt fra stat, ja, den understøttes af staten. - Staten kan jo ikk eunderstøtte sig selv!
I øvrigt er der flere steder ude i landet vokset frem at man forud for kommunalbestyrelsernes første møde holder gudstjeneste; også med ikke-kristne indvalgte. Vi begyndte det i Holbæk kommune, og de gør det vist stadig!
Søren Willesen
Ny protest mod Folketingets åbningsgudstjeneste
Jørn Arpe, publiceret d.04/10 18:21 (for 2 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Ny protest mod Folketingets åbningsgudstjeneste
Stat og kirke er adskilt: En kæmpe illusion!
Søren Willesen skriver:
"I øvrigt var en af de store fortjenester i 1849-grundloven AT stat og kirke blev skilt, og det har de været lige siden".
Folketinget er de facto statskirkens synode og lovgiver om såvel dennes ydre som indre anliggender. Det vil sige, at fx muslimen Kemal Qureshi og de øvrige mere end 30 MFere, som ikke er medlemmer af statens eget religionsvæsen, bestemmer over en forening, som de ellers intet vil have med at gøre. Staten slæber i øvrigt også genstridige præster, hvis forkyndelse skønnes at være vranglære, for en af staten nedsat præsteret, ligesom staten i form af Kirkeministeriet indirekte bestemmer, hvilke salmer og tekster der må synges og anvendes under gudstjenesten. Derudover fastsætter og bestemmer Finansministeriet suverænt, hvor mange præster statens religionsvæsen har brug for.
Ville det på baggrund af ovennævnte ikke være på tide at ophøre med al den fordrukne sludder om, at stat og kirke her i landet er adskilt? Der er vel efterhånden kun Iran tilbage, hvor stat og religion er fedtet mere ind i hinanden end her i landet!
Hvorfor skal staten have noget med religion at gøre? Det er og forbliver ikke en privat, men personlig sag.
Søren Willesen skriver:
"I øvrigt var en af de store fortjenester i 1849-grundloven AT stat og kirke blev skilt, og det har de været lige siden".
Folketinget er de facto statskirkens synode og lovgiver om såvel dennes ydre som indre anliggender. Det vil sige, at fx muslimen Kemal Qureshi og de øvrige mere end 30 MFere, som ikke er medlemmer af statens eget religionsvæsen, bestemmer over en forening, som de ellers intet vil have med at gøre. Staten slæber i øvrigt også genstridige præster, hvis forkyndelse skønnes at være vranglære, for en af staten nedsat præsteret, ligesom staten i form af Kirkeministeriet indirekte bestemmer, hvilke salmer og tekster der må synges og anvendes under gudstjenesten. Derudover fastsætter og bestemmer Finansministeriet suverænt, hvor mange præster statens religionsvæsen har brug for.
Ville det på baggrund af ovennævnte ikke være på tide at ophøre med al den fordrukne sludder om, at stat og kirke her i landet er adskilt? Der er vel efterhånden kun Iran tilbage, hvor stat og religion er fedtet mere ind i hinanden end her i landet!
Hvorfor skal staten have noget med religion at gøre? Det er og forbliver ikke en privat, men personlig sag.
Læs artiklen bag debatten her: Ny protest mod Folketingets åbningsgudstjeneste
Jørn Arpe skrev:
Ville det ikke være på tide at ophøre med al den fordrukne sludder om at Danmark er ligeså slem som Iran når det gælder sammenblanding af kirke og stat?
At kirke og stat ikke er adskilt i DK (og at det bør ændres) kan vi godt blive enige om, men i DK bestemmer staten over kirken, i Iran bestemmer kirken over staten. Det er urimeligt at drage paralleler.
Ville det på baggrund af ovennævnte ikke være på tide at ophøre med al den fordrukne sludder om, at stat og kirke her i landet er adskilt? Der er vel efterhånden kun Iran tilbage, hvor stat og religion er fedtet mere ind i hinanden end her i landet!
Ville det ikke være på tide at ophøre med al den fordrukne sludder om at Danmark er ligeså slem som Iran når det gælder sammenblanding af kirke og stat?
At kirke og stat ikke er adskilt i DK (og at det bør ændres) kan vi godt blive enige om, men i DK bestemmer staten over kirken, i Iran bestemmer kirken over staten. Det er urimeligt at drage paralleler.
Sv. Ny protest mod Folketingets åbningsgudstjeneste
Anker, publiceret d.04/10 20:37 (for 2 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Ny protest mod Folketingets åbningsgudstjeneste
Mark Steven Pedersen skrev:
Hun siger at det at de starter i kirken, understreger at de arbejder for mere end personlige ambitioner.
Dermed hentyder hun at de mere hun arbejder for, er den kirke hvor hun lige har været for at høre guds ord/lov/diverse påbud
/mærkelige regler.
Jeg syntes det er godt for dem at blive mindet om ikke at arbejde for personlige ambitioner (selvom en gang om året nok ikke kan gøre det). Men jeg tror ikke at kirken er det rette sted.
Og der er jo ikke nogen der har imod at de går ikirke, bare det ikke er en officel stats cermoni.
Anker skrev: For det andet synes jeg, at denne tradition er en smuk understregning af, at vi arbejder for mere end personlige ambitioner. Det løfter ansvaret for det daglige brødarbejde i Folketinget," siger Britta Schall Holberg
Jeg kunne da godt tænke mig at høre lidt mere om Britta Schall Holbergs arbejde i folketinget for gud/kirken.
lovgiver hun med det gamle eller nye testamente i hånden?
Jeg kunne godt tænke mig at høre lidt mere om hvor hun skulle have sagt at det er Gud og Kirken hun arbejder for.
Jeg kunne da godt tænke mig at høre lidt mere om Britta Schall Holbergs arbejde i folketinget for gud/kirken.
lovgiver hun med det gamle eller nye testamente i hånden?
Jeg kunne godt tænke mig at høre lidt mere om hvor hun skulle have sagt at det er Gud og Kirken hun arbejder for.
Hun siger at det at de starter i kirken, understreger at de arbejder for mere end personlige ambitioner.
Dermed hentyder hun at de mere hun arbejder for, er den kirke hvor hun lige har været for at høre guds ord/lov/diverse påbud
/mærkelige regler.
Jeg syntes det er godt for dem at blive mindet om ikke at arbejde for personlige ambitioner (selvom en gang om året nok ikke kan gøre det). Men jeg tror ikke at kirken er det rette sted.
Og der er jo ikke nogen der har imod at de går ikirke, bare det ikke er en officel stats cermoni.
Sv. Ny protest mod Folketingets åbningsgudstjeneste
Heinrich R., publiceret d.05/10 01:04 (for 2 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Ny protest mod Folketingets åbningsgudstjeneste
Anker skrev:
Levebrødspolitikerne arbejder heller ikke alene for personlige ambitioner. Langt de fleste har alene fået adgang ved truget, fordi de har deponeret deres integritet, selvbestemmelsesret og muligvis også deres sjæl, hos det politiske parti, hvis interesser de konsekvent sætter over nationens og befolkningens vel.
Der burde være fuld offentlighed bag hvilke organisationer der støtter de politiske partier, samt beløbenes størrelse, således at det klarlægges hvis interesser de politiske partier betales for at varetage. Den danske praksis på området, betyder at Danmark indtager en delt sidsteplads i Europæisk demokratisk målestok, på niveau med Albanien og Rumænien. Selv det udemokratiske Italien, klarer sig bedre.
Et passende ritual, ville være at levebrødspolitikerne offentligt skulle takke de dononer, der har støttet det politiske parti, hvis interesser de repræsenterer. Jeg foreslår et offentligt arrangement, hvor donorernes guldringe kysses af de politiske partiers avatarer.
Jeg syntes det er godt for dem at blive mindet om ikke at arbejde for personlige ambitioner (selvom en gang om året nok ikke kan gøre det). Men jeg tror ikke at kirken er det rette sted.
Levebrødspolitikerne arbejder heller ikke alene for personlige ambitioner. Langt de fleste har alene fået adgang ved truget, fordi de har deponeret deres integritet, selvbestemmelsesret og muligvis også deres sjæl, hos det politiske parti, hvis interesser de konsekvent sætter over nationens og befolkningens vel.
Der burde være fuld offentlighed bag hvilke organisationer der støtter de politiske partier, samt beløbenes størrelse, således at det klarlægges hvis interesser de politiske partier betales for at varetage. Den danske praksis på området, betyder at Danmark indtager en delt sidsteplads i Europæisk demokratisk målestok, på niveau med Albanien og Rumænien. Selv det udemokratiske Italien, klarer sig bedre.
Et passende ritual, ville være at levebrødspolitikerne offentligt skulle takke de dononer, der har støttet det politiske parti, hvis interesser de repræsenterer. Jeg foreslår et offentligt arrangement, hvor donorernes guldringe kysses af de politiske partiers avatarer.
Læs artiklen bag debatten her: Ny protest mod Folketingets åbningsgudstjeneste
Jeg har netop hørt gudstjenesten forud for folketingets åbning i radioen. Det var en rar udsendelse.
Forstandige ord, som man kun kan håbe trænger helt ind i sjælen på fællesskabets repræsentative magthavere så de med ret færd kan varetage alle almindelige menneskers tarv med den uselviskhed dette forudsætter. Dernæst dejlig salmesang og fremragende korsang. Peter Zeuthens afsluttende lille korte men personlige interview med Christian Mejdahl kan man heller ikke kimse af; meget sympatisk og tillidsvækkende mand. Den slags er nu bittert savnet.
Ja, jeg håber bare alle medlemmer af folketinget deltog, lyttede og nød. Det ville kun gavne.
Forstandige ord, som man kun kan håbe trænger helt ind i sjælen på fællesskabets repræsentative magthavere så de med ret færd kan varetage alle almindelige menneskers tarv med den uselviskhed dette forudsætter. Dernæst dejlig salmesang og fremragende korsang. Peter Zeuthens afsluttende lille korte men personlige interview med Christian Mejdahl kan man heller ikke kimse af; meget sympatisk og tillidsvækkende mand. Den slags er nu bittert savnet.
Ja, jeg håber bare alle medlemmer af folketinget deltog, lyttede og nød. Det ville kun gavne.
Sv. Ny protest mod Folketingets åbningsgudstjeneste
Søren, publiceret d.14/10 11:07 (for 2 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Ny protest mod Folketingets åbningsgudstjeneste
HBP skrev:
Jørn Arpe skrev: i Iran bestemmer kirken over staten.
- ja, hvis bare det var sådan så var der jo fred i hele verden!!!!!!
Læs artiklen bag debatten her: Ny protest mod Folketingets åbningsgudstjeneste
Hvilket signal folketinget sender ud til danskerne. Folketinget støtter officielt kristendommen. Man kunne forstå, hvis det var som privatpersoner, men nej det er en officiel åbning af folketinget.
Som ikke kristen kan man kun undrende se hvordan kristendom og dens ceromonier støttes officielt af folketinget. Yderligere kan vi så tillægge alle de andre fordele kristendom og kirke har (fx økonomisk støtte fra statskassen, hvor ikke-kristne bidrager direkte til religioner de ikke støtter) og det er bare en enkel af mange mange mange fordele.
Kristne burde tænke igennem hvordan de ville reagere, hvis en anden religion var så favoriseret som kristendommen er i dagens Danmark. Det er bestemt ikke mærkeligt at diverse mennesker organiserer sig for at ændre usædvanlige uretfærdige forhold.
Som ikke kristen kan man kun undrende se hvordan kristendom og dens ceromonier støttes officielt af folketinget. Yderligere kan vi så tillægge alle de andre fordele kristendom og kirke har (fx økonomisk støtte fra statskassen, hvor ikke-kristne bidrager direkte til religioner de ikke støtter) og det er bare en enkel af mange mange mange fordele.
Kristne burde tænke igennem hvordan de ville reagere, hvis en anden religion var så favoriseret som kristendommen er i dagens Danmark. Det er bestemt ikke mærkeligt at diverse mennesker organiserer sig for at ændre usædvanlige uretfærdige forhold.
flexblock
Seneste Danmark
Stillinger
-
Sognepræst søges til Bramdrup Kirke
-
Københavns kommune søger Centerleder til Plejeboligcenter Fælledgården
-
Projektmedarbejder søges til Folkekirkens Skoletjeneste Fredensborg-Helsingør provstier
-
Lærer søges til Finderup Efterskole
-
Ny forstander søges til Løgumkloster Højskole
-
Leder søges til Kirkens Korshær Esbjerg
-
Administrerende kordegn søges til Struer Kirke
-
Ny leder søges til Bibellæser-Ringen i Danmark
-
Præst søges til Ubberup valgmenighed
-
Organiststilling til Allerød søges!
-
Højskoleforstander søges til Rønde Højskole og Efterskole
-
Kordegn søges til Lemvig og Heldum Sogne
-
Organist søges til Østerlars og Gudhjem kirker
-
Sognepræst søges til Fyn
-
Organist søges til Sønder Bjert Kirke
-
Teamleder søges til dynamisk kirke i Etiopien
-
1 lærer samt 1 pædagogisk medarbejder til et barselsvikariat søges til Peterskolen
-
10 gode råd til dig, der skal skrive en stillingsannonce
Debat
Seneste debatindlæg
| 3 |
Sv. Igen er et menneskeliv gået... |
Jørgen...
47 min. siden |
| 3 |
Til Jesper Burchensk |
Frans
3 timer siden |
| 2 |
Ny hjemmeside dedikeret til... |
Mogens
7 timer siden |
| 2 |
Faktisk deltog Danmark i... |
Jørgen...
8 timer siden |
| 6 |
Sv. Betal dog selv for det ... |
Morten
9 timer siden |
10 vigtigste ting at vide om...
-
10 vigtigste ting at vide om kristendommen
-
10 vigtigste ting at vide om islam
-
10 vigtigste ting at vide om jødedommen
-
10 vigtigste ting at vide om buddhismen
-
10 vigtigste ting at vide om abort
-
10 vigtigste ting at vide om aktiv dødshjælp
-
10 vigtigste ting at vide om stamcelleforskning
-
10 vigtigste ting at vide om katolicisme
-
10 vigtigste ting at vide om protestantisme
-
10 vigtigste ting at vide om den danske folkekirke
-
10 vigtigste ting at vide om reklamer og etik
-
10 vigtigste ting at vide om kunstig befrugtning
Læs også
Er det ok, at andre end præster får adgang til prædikestolen i folkekirken?
