Kirkens vej mod Porvoo

Der blev skrevet dansk kirkehistorie i mere end én forstand i går i Københavns Domkirke. Først og fremmest var og er det en milepæl i dansk kirkeliv, at folkekirken nu officielt har meldt sig ind i det europæiske Porvoo-fællessskab af lutherske og anglikanske kirker. Porvoo er navnet på den finske by, hvor aftalen om kirkeligt samarbejde og gensidige anerkendelser blev til i begyndelsen af 1990'erne. Folkekirken valgte dengang efter en lang kirkelig debat kun at deltage i nogle møder mellem de øvrige kirker som observatør. Men denne udenforstående og betragtende tilgang til det internationale kirkelige samarbejde ændrer sig altså nu til fuldgyldig og medlevende deltagelse.

Folkekirken bliver ellers ofte beskyldt for at være indesluttet eller uinteresseret i forhold, der ligger uden for dens trygge og sikre mure. Men den slags opfattelser af kirken får altså nu et officielt modspil. Ligusterhækken rundt om kirken bliver klippet og blikket vendt mere ud mod verden blandt andet med anerkendelse af de øvrige medlemskirkers præsteordination. Det er betydningsfuldt for fremtidens selvforståelse i den danske folkekirke.

Men den nye deltagelse i Porvoo-samarbejdet er ikke kun vigtig eller symbolsk på grund af selve aftalens indhold. Processen bag tiltrædelsen er på godt og ondt også et udtryk for et nybrud i dansk kirkeliv. Folkekirkens medlemmer er vant til, at intet sker i kirken uden lang tids forudgående debat. Bare tag spørgsmålet om et nyt ritual for homoseksuelle par, som siden 1989 har været et teologisk brandvarmt diskussionsemne, og som netop i disse måneder er til bred høring i alle dele af kirken. Men med underskrivelsen af Porvoo-dokumentet i går var og er det anderledes. Folkekirkens mellemkirkelige råd og de danske biskopper traf beslutningen, og offentligheden fik først via en pressemeddelelse kendskab til sagen få dage før den store økumeniske gudstjeneste ved klimatopmødet i København i december sidste år. Tydeligt fremgik det da, at sagen om Porvoo ikke var til videre kirkepolitisk diskussion; en stor folkelig høring var bevidst fravalgt. Og den linje er fortsat.