Når man referer en sådan nyhed er der naturligvis fokus på en ting.
Men der mangler lidt.

De andre partiers placering.

Hvis nu Venstre og DF kan dække det konservative tab ind - vil historien måske ikke være så god.

Så bring venligst de andre partiers mandattal i samme moment.

Hilsen

Morten Dreyer
Folketingskandidat for DF
Københavns Storkreds

Troels Mylenberg (FS) har givetvis ret i, at denne vælgermåling ikke er et udtryk for, at de borgerlige vælgere har valgt de konservative fra, men for, at de har valgt Liberal Alliance til.

På den borgerlige fløj vil man tilsyneladende ikke nøjes med liberalisme light (= K), når man kan få den ægte vare (=LA).

De to partier har dog det tilfælles, at de ønsker reformer. Reformer vedrørende overførselsindkomster, efterløn, skattereformer etc.

Forskellen er, at de konservative som regeringsparti er nødt til at tilpasse reformhastigheden til Venstres tempo, mens Liberal Alliance kompromisløst kan sige "her og nu".

LAs reformtørst med væsentlige skattelettelser som kransekagefiguren vil uværgeligt betyde en slankning af velfærdssamfundet i den form, vi kender nu, hvor det er den offentlige sektor, der står for velfærdssamfundets kerneydelser.

Det synes mange borgerlige vælgere parate til, blot de kan beholde en større del af deres indkomst til sig selv, end tilfældet er idag, hvor beskatningen af den sidst tjente krone er meget høj.

De interne stemmeforskydninger mellem de borgerlige partier bliver jo ret ligegyldige, hvis S og SF (+R ???) danner regering i 2011. Så vil K og LA være oppositionspartier på lige fod. Og fritaget for regeringsansvaret og kravet om enighed med Venstre, vil de konservative kunne koncentrere sig om at føre konservativ politik, som jo langt hen ad vejen er reformpolitik. Det vil sikkert betyde end ny ændring i styrkeforholdet mellem de to partier.

Og skulle Lene Espersens manglende troværdighed alligevel være en væsentlig del af forklaringen på Ks lave vælgertilslutning, tror jeg også at et katastrofevalg for K vil løse dét problem.

Jeg kan meget dårligt forestille mig, at Lene Espersen kan fortsætte som partiformand efter et sviende valgnederlag.

Fire år i opposition kan blive den nødvendige ilt- og saltvandstilsætning for Det konservative Folkeparti, der med Schlütertiden og et par år i Hartlingperioden altid har vundet styrke som landets mest seriøse oppositionsparti. Tænk blot på ørkenvandringen fra 1953 til 1968, som de konservative kom ud af med en større vælgertilslutning i ´68 end Venstre. Eller på tiden fra katastrofevalgene i 1973 og 1975 til magtovertagelsen i 1982.

snedsted, jeg giver dig ret langt hen ad vejen. Men hvis man kun vil/kan føre Konservativ politik når man er i opposition, så er det utroværdigt. Konservative kom i regering i sin tid fordi vælgerne ville have at de konservative skulle føre det ud i livet som de sagde de står for. Så nytter det ikke noget at sige til vælgerne, at man ikke har flertal men skal rette sig ind efter andre (læs: venstre og DF). Al den snak om reformer bliver der ikke engang snakket om mere. Hvorfor vrider man ikke armene om på Venstre og DF og forlanger de reformer gennemført?? de to andre partier er da meget mere rædselslagen ved tanken om, at de røde kommer til. Nej de konservative har ingen gennemslagskraft mere og ønsker ikke at slås for "sagen" - jeg forlod dem for 2 år siden.

Hele grundlaget for liberalistisk tankegang er, at der er ligestillede aktører på markedet. Imidlertid tenderer især store virksomheder til at rage monopoler og eneret til sig, samt ikke mindst at overvælde deres kunder med ansvarsfragåelse, og indirekte krav stillet til kunden. Ikke mindst på internettet kan man opleve det barokke, at man, for at anvende en GRATIS vare, skal tilkendegive sin accept af 30 siders betingelser, med tilhørende underforståede spidsfindigheder.

Her et eksempel:

http://www.ryanair.com/en/terms-and-conditions/copywrite

Lovgivningsmæssigt kunne man - også som liberalist fastsætte nogle grænser for, hvad firmaer kan tillade sig.

1. Ingen betingelser med anvendelse af gratis varer og tjenesteydelser.
2. Hvis en udbyder fastsætter sine egne betingelser, skal han dokumentere juridisk, at de ikke strider mod andre rettigheder eller normer eller gældende købelove. For så vidt et sådant certifikat IKKE fremlægges, er brugeren IKKE bundet af den opstillede remse af begrænsninger og anvendelse.Han skal bære alle omkostninger på løbende at tilpasse sine krav imod gældende regler og trufne afgørelser i alle relevante sager.

For sådan noget som lægemidler er der en omkostning på måske 500.000,- kr. for et firma at søge en registrering. På samme niveau vil et sådant certifikat for internethandel nok også løbe op i.

Tænk på, hvor megen TID, der spildes hos hundreder af millioner, eller ligefrem milliarder af mennesker over hele jorden med endeløse opremsninger af meningsløse juristerier tilsat internettet. Altsammen kun tjenende til at opretholde en overvægt af etablerede virksomheder imod kommende konkurrenter. Altså at dræbe og tæmme forandring og udvikling, uanset man måske selv mener, det kun er rimeligt, at man ejer al ret til det hjørne af verdensforståelse, man selv har - uagtet den er baseret på gratis disponering over alle andres forståelse!

Vil et sådant magtredskab nok friste regeringer rundt omkring til at fastsætte nogle dyre registreringer af sådanne generelle betingelsers retsgyldighed. Så at f.eks. Ryan Air måtte skulle betale 20 gange den halve million bare for at få monopoliseret den software, det koster 1-2 millioner at udvikle. Og naturligvis skal certifikatet fornyes med enhver ændring af softwaren.

Tænk hvis det kunne lede til konkurrence på pris og kvalitet fremfor på rettighedsmisbrug.

I øvrigt tænkte jeg på, at det måske er forkert også, at det offentlige GRATIS kan forlange hele befolkningen sætter sig ind i nye regler. Som det er nu, er der hundredtusind sider regler i EU, og det vokser hastigt. For så vidt nye regler er FORENKLINGER er det ikke noget problem. Men hvis den samlede mængde øges, så må omkostningerne i det mindste medregnes i omkostningerne ved gennemførelsen af nye tiltag.

Hvis man har en samlet lovmængde på 10 enheder, og indfører en 11. Så vokser kompleksisteten EKSPONENTIELT. OG det er en usynlig form for bureaukratisk byrde, der hele tiden vokser EKSPONENTIELT. Hidtil har befolkningen nogenlunde roligt fundet sig i udviklingen, fordi den dels lever længere - og så kan kapere mere - dels er blevet mere velstående som følge af arbejdsdelingens fordele. Men levealderen vokser IKKE eksponentielt, ejheller indtægten. Tværtimod spises mere og mere op af administration - også som et biprodukt af øget arbejdsdeling og større befolkningsmasser.

Det måtte jo komme, men her er så en effekt af moderne indviklethed og stik-af-med-pengene-her-og-nu-mentalitet.

Der lånes til køb af et hus i USA. Gældsbeviset sælges aldeles omgående i en samling af tilgodehavendebeviser til andre, og første långiver napper sit overskud. Disse penge er naturligvis forsvundet. Næste ihændehaver (der også er en fiktiv virksomhed, ikke en bestemt person) sælger videre til et konsortium af andre. F.eks. noget under Deutsche Bank.

Nåmen på et tidspunkt indtræffer konsekvensen af, at låntageren ikke er, og aldrig var, solvent. Han betaler ikke af på sit lån. Så huset skal på tvangsauktion. Men i den forbindelse kommer det for retten, og retten opdager umiddelbart, at den, der godkendte det første lån, godkendte tusindvis pr. måned, og derfor IKKE på nogen mulig måde var i stand til at gå ind i en konkret vurdering af nogetsomhelst. Så sagen afvises som grundløs!

Fra Wall Street Journal:


Israel Machado's foreclosure started out as a routine affair. In the summer of 2008, as the economy began to soften, Mr. Machado's pool-cleaning business suffered and like millions of other Americans, he fell behind on his $400,000 mortgage.

But Mr. Machado's response was unlike most other Americans'. Instead of handing his home over to the lender, IndyMac Bank FSB, he hired Ice Legal LP in nearby Royal Palm Beach to fight the foreclosure. The law firm researched the history of Mr. Machado's loan and found two interesting facts.

First, the affidavits IndyMac used to file the foreclosure were signed by a so-called robo-signer named Erica A. Johnson-Seck, who routinely signed 6,000 documents a week related to foreclosures and bankruptcy. That volume, the court decided, meant Ms. Johnson-Seck couldn't possibly have thoroughly reviewed the facts of Mr. Machado's case, as required by law.

Secondly, IndyMac (now called OneWest Bank) no longer owned the loan - a group of investors in a securitized trust managed by Deutsche Bank did. Determining that IndyMac didn't really have standing to foreclose, a judge threw out the case and ordered IndyMac to pay Mr. Machado's $30,000 legal bill...


Moralen er for mig at se, at vi aktivt skal bekæmpe de allerede truende overbureaukratiseringer, der overtager hele samfundet - som en parasit en organisme. Det skal være STRAFBART at præsentere juridiske dokumenter uden relevans. Sådan at en part måske kunne vinde sin sag på skyld hos klienten, men samtidig måtte betale både en bøde og en erstatning for indviklethed og nonsens. I ovenstående tilfælde at långiverrobotfirmaet kunne straffes.

Først med vognen med finansielle "instrumenter", tiljublet af Sveriges Nobelpriståber mht. økonomi, og naturligvis forrest i udviklingen af misbrug og skandaler. (Nobelprisen i økonomi er IKKE opfundet af Nobel, men er en særskilt universitetsøkonomisk belønning: Alkymistprisen var en mere passende betegnelse. Ingen grund til at svine Nobels navn til)

http://www.google.com/hostednews/ap/article/ALeqM5iJ58X5OKtPIJacbvkHZSAUByzMtAD9IOIMJO0?docId=D9IOIMJO0

Her mit seneste eksempel på en direkte løgnagtig annoncering på internettet. "Ingen binding og gratis i 6 måneder".

Og så kommer der ellers et digert værk af et dokument med betingelser, ansvar, undtagelser, rettigheder for leverandøren, og obligatoriske "gratis?!" omkostninger for kunden. Det er ren svindel, men underligt nok kan man i DK IKKE få Forbrugerombudsmanden til at gå ind i en sag, hvor der svindles. Det er op til ham selv at afgøre, hvad han gider beskæftige sig med. Ingen retssikkerhed. Ikke, når den type bedrageri er helt almindelig og endog anses for MODERNE og FREMMENDE FOR DEN ØKONOMISKE UDVIKLING. Nemlig, når mennesker reduceres til robotter og bare skal reagere digitalt! Så bliver det billigere at producere, markedsføre, distribuere og retsafgøre alting.

(Bare mod et lille krav om at opgive sin ånd. Er det for meget for langt? Tænk på de fattige og fortidens problemer, osv. osv.)

https://m1.dk/kampagne/frisms?partner=62&campaign=frisms

Sagen er egentlig lærerig. For det viser sig at alle de store aktivt gav robotlån på stribe. For der var naturligvis en risiko, men den STØRSTE risiko, man kunne se, var ikke tabene - dem solgte man videre til andre spekulanter - men at få den størst mulige andel af en SIKKER UDNYTTELSE AF LÅNGIVERRETTIGHEDERNE. Og den VAR jo sikker, for det offentlige USA trådte i starten af finanskrisen ind og dækkede for tabene med et modsvarende misbrug af retten til at skabe penge ud af den blå luft.http://www.nytimes.com/2010/10/14/business/14mortgage.html?_r=2&hp

De finansielle, gearede instrumenter er dermed tilbage på omkring de 500.000.000.000.000 dollars. Bogføres som aktiver, uanset det er en ren opdigtet rigdom, der svarfer til 10 gange hele verdens årsproduktion. Langt overstigende HC Andersens fantasi omkring bare en enkelt sølle kejsers ikke-eksisterende klæder.

Dollaren falder i øjeblikket, for nu planlægges en ny runde af ufinansieret "stimulering". Ikke af økonomien, men slet og ret FANTASIEN!

Bruger kræfterne på at beskytte sin "forretning": spekulation i at kunderne ikke kan overskue hvad de køber. http://www.ryanair.com/da/news/ryanair-kraever-forbrugerombudsmanden-fjernet

Forbrugerombudmanden har imidlertid helt ret. I 2009 skrev de, når man nåede til betaling, at der var en "midlertidig mulighed" for at slippe for betalingsgebyr, hvis man anvendte et bestemt kreditkort. ALTSÅ IKKE STRAKS GENNEM HELE PROCESSEN.

Endvidere har de et OBLIOGATORISK gebyr for alle, der hedder on-line booking. Det er rent nonsens! Det kunne lige så godt kaldes aftalegebyr eller lignende vrøvl. Det har kun til formål at VILDLEDE og FORFØRE kunderne til en tur til en fjerntliggende lufthavn, der f.eks. omdøbes til BARCELONA, når det er GIRONA, hvor der så igen er en RYAN-AIR tilknyttet bus, der tapper for ekstra omkostninger.

Derudover har man enorme EKSTRAOMKOSTNINGER, der udnytter passagerer, der her og nu må og skal afsted, nu da rejsetidspunktet er der. Så vejes der håndbagage. Så vejes den måske endnu engang, efter sikkerhedskontrollen. Så river de ens "boarding-pas i stykker, og forlanger så sidenhen at se stumperne, både ved udgangen fra lufthavnen, og så endnu engang, når man går op på flyvemaskinen. Hele tiden er det naturligvis passagerens UBETINGEDE PLIGT, hvis der skal undgås enorme ekstraomkostninger, at vide, det iturevne papir skal gemmes, eller hvad-som-helst andet, det smarte firma finder ud af. (Engang var det ekstrabetaling for brug af toilettet - naturligvis noget der slet og ret efter deres mening kunne indføres EFTER man havde solgt flyrejsen.

Det næste bliver nok omkostninger ved sikkerhedsudstyr, ret til at indånde luften på flyet, ret til at sidde på et sæde, ret til at stige op ad trappen, eller gå ned ad en, når man er fremme. Gebyr for at personalet skal kontrollere om pas og boarding-papirer er korrekte. Gebyr for præcision, eller omkostninger, når selskabet nødtvungent må ændre tiderne?

Hele tiden bevisbyrde og omkostninger lagt på passageren. Tossen, der har indgået en "kontrakt" af umådeligt tvivlsom retsgyldighed, sådan som Ombudsmanden i det mindste forsøger på at håndhæve.

Jeg tror, det er det blinde hjørne i nutidens magthaverhjerner, der spekuleres i: at først og fremmest er handel af enhver artr et gode for hele samfundet og dets udvikling. Så man ser ikke, eller orker det ikke, at mennesker forvandles til dumme robotter med smarte, nutidige tricks.