Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


- Erik Bjerager, ansv. chefredaktør og adm. direktør
Erik Bjerager
Send artiklen Brasilien bobler af optimisme til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Brasilien bobler af optimisme

Den siddende brasilianske præsident Luiz Inacio "Lula" da Silva (th. for det brasilianske flag) arbejdede ihærdigt for at få Dilma Rousseff (holdende flaget) valgt som præsident i første runde. Det lykkedes ikke helt. Dilma Rousseff fik "kun" 47 procent af stemmerne. Foto: Scanpix.

Fakta

Brasilien

Republik med 198 millioner indbyggere.

Uafhængigt fra Portugal den 29. august 1825.
Læs mere
flexblock
Kommenter Hold mig opdateret

Brasilianerne har kunnet gå til præsidentvalg i bevidst- heden om, at deres land er blevet en global magtfaktor. En gigant i hastig vækst og med store ambitioner

"Hvis de rige lande ikke vil tale med Syrien, må Brasilien gøre det."

Ordene kom fra Brasiliens afgående præsident, Luiz Inácio "Lula" da Silva, under et besøg i Jordans hovedstad, Amman, og illustrerer tydeligt, at sambalandet har fået selvtillid. De seneste år har Brasilien gennemlevet et økonomisk boom og har som et af de fire BRIK-lande en voksende global indflydelse. Finanskrisen er vel overstået – efter blot et enkelt år med nulvækst. Og nu peger de økonomiske nøgletal igen entydigt opad.

Væksten betyder, at præsident Lula står som den første brasilianske statsleder, der er en magtfaktor på den internationale scene. Hans rejser til Iran, Venezuela og Cuba bliver bemærket med en vis skepsis i Washington og Bruxelles, men amerikanerne og europæerne ved, at de ikke længere kan styre Latinamerika, og der er en voksende accept af, at regionen går egne veje – anført af Brasilien. Et land, der bliver anset som en moderat og ansvarlig motor og opret-holder et godt forhold til de gamle stormagter.

I næste runde af præsidentvalget vil Lulas kronprinsesse, Dilma Rousseff, formentlig vinde med over halvdelen af stemmerne, og spekulationerne om, hvordan hun vil præge Brasiliens udenrigspolitik, har været i gang i lang tid.

Annonce
José Luiz Santana er honorær konsul for Danmark i Rio de Janeiro, og han har en lang karriere bag sig i Brasiliens diplomati. Han mener, at Dilma vil videreføre partifællens udenrigspolitiske kurs.

"Hun vil nok have lidt mere fokus på det økonomiske og lidt mindre på det ideologiske. Men når det er sagt, så tror jeg, at hun, ikke mindst af respekt for Lula, vil videreføre dialogen med de regimer, som er fjendtligt indstillede over for USA," siger José Luiz Santana til Kristeligt Dagblad.

For Lula har dialog været afgørende. Og han har formået at balancere det meste af tiden. Men da Brasilien og Tyrkiet i maj underskrev en aftale med Iran om berigelse af uran, medførte det heftig international kritik. En kritik, som Lula reagerede skarpt på.

"Det er lande med atomvåben, der gør verden farligere," sagde han.

Set i et historisk lys er udviklingen mod et proaktivt demokrati revolutionerende.

I begyndelsen af 1980?erne var landene i Latinamerika stadig præget af militærdiktaturer. I løbet af 1990?erne stabiliserede demokratierne sig, men ethvert politisk valg var behæftet med usikkerhed og deraf følgende ustabilitet på de finansielle markeder.

Javier Santiso Guimaras er økonomiprofessor ved Jura- og Handelshøjskolen ESADE i Barcelona, hvor han arbejder med begrebet "afkobling".

"De fleste af de store latinamerikanske lande har oplevet en afkobling mellem de politiske valg og den økonomiske stabilitet. I Brasilien så vi denne afkobling i 2006, da Lula blev genvalgt. Markederne var rolige op til valget, og nu ser vi en yderligere politisk stabilisering," siger han.

Store problemer består naturligvis, men Brasilien bobler af optimisme. En gammel brasiliansk vittighed lyder: "Brasilien er fremtidens land". Underforstået, at sådan vil det altid være. Men fremtiden er kommet, og en række spektakulære oliefund vil om få år give yderligere gigantindtægter til statskassen. Oven i hatten skal Brasilien arrangere både verdensmesterskabet i fodbold i 2014 og De Olympiske Lege i 2016.

Makroøkonomisk har Brasilien, i lighed med de fleste latinamerikanske lande, fået økonomien på skinner. Dét blev internationalt anerkendt i 2008, da investeringsbanken Standard&Poors tildelte landet en såkaldt investment grade. Et skridt, der blev anset som en historisk blåstempling af den brasilianske økonomi, der i tidligere årtier har været alt andet end stabil, igen i lighed med resten af Latinamerika. En region, hvor Brasilien er supermagten. En moderat venstreorienteret, næsten socialdemokratisk, supermagt, der er fortaler for øget samhandel og integration.

En lang række internationale virksomheder har etableret sig – eller udvidet engagementet – i Brasilien i det nye årtusinde. Herunder også mange danske. En times kørsel nord for Rio de Janeiro finder vi den danske kedelproducent Aalborg Industries, der i 2000 købte en fabrik af Mitsubishi.

Fabrikken producerer kedler til en lang række forskellige industrier. Virksomheden har stor succes i Brasilien, og direktør Knud Bach, der har arbejdet 10 år i landet, er en tilfreds mand.

"Vi har gode erfaringer med medarbejdere fra Brasilien. De er arbejdsomme og dygtige," fastslår han og peger på en ofte lidt overset faktor i Brasiliens vækst.

"Brasilien har alt det, Kina har brug for. Mineraler, fødevarer og olie. Kinas økonomi har dermed en stor betydning for Brasiliens økonomi," fastslår han.

Kinas indflydelse mærkes i stigende grad i Sydamerika. En region, der i dag står på egne ben efter i århundreder at have været betegnet som først Spaniens og siden USA?s baggård. Blandt brasilianerne er der en voksende fornemmelse af, at regionen i dag er Brasiliens baggård.

udland@k.dk
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2 | 3

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock

flexblock
flexblock
splitblock
Er det ok, at andre end præster får adgang til prædikestolen i folkekirken?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​