Nu kan du sende dine spørgsmål til Lis M. Frederiksen. Foto: Malene Korsgaard Lauritsen
-
Af Lis M. |
5. oktober 2010
Slægtsforskning kan være alt fra de oplysninger, vi kan samle sammen i gemmerne derhjemme, til det store stamtræ tilbage til 1600-tallet
Kære brevkasse
Jeg har ikke noget spørgsmål, men "holder mig i form" på min egen måde og formodentlig til glæde for mine børnebørn.
Jeg køber mig et hæfte eller en bog til hvert af børnebørnene - jeg har en pæn flok. Jeg begynder bogen med at skrive navnene på deres forældre, bedsteforældre og eventuelt deres oldeforældre. Desuden deres bopæl, såfremt jeg synes, det er relevant; ligeså de forskellige data.
Jeg fortæller episoder fra min egen barndom, min skolegang, min ungdom og så videre. Jeg fortæller også om oplevelser sammen med dem. Bøgerne bliver jo ikke færdige, så længe jeg lever, men de skal heller ikke udleveres før efter min begravelse. Jeg tror, de vil blive godt modtaget. Jeg har haft megen omgang med mine børnebørn, og det har givet mig mange glæder. Det har taget mange kræfter, men givet mig et rigt liv.
Venlig hilsen Marie
Kære Marie
Dit indlæg er så positivt og inspirerende, at jeg synes, det skal bringes, selvom du ikke har et egentligt spørgsmål. Du har tydeligvis glæde af samværet med dine børnebørn, og du vil gerne give dem noget personligt, et hæfte med oplysninger og fortællinger om deres familiehistorie, sådan som du selv kender til den. Jeg er sikker på, at dine mange børnebørn vil passe godt på hæftet og sende dig gode tanker. Jo ældre de bliver, des mere nysgerrige efter at få kendskab til, hvor de kommer fra, bliver de også. Hvem var deres slægt? Hvad beskæftigede den sig med? Hvordan var forfædrenes tilværelse? Essentielle spørgsmål, som vi alle stiller os med mellemrum.
Hvis man gerne vil vide mere om sin slægt, end man lige kan klare ved at spørge den nærmeste familie, er der gode tip at hente på
www.historie-online.dk. Det er en hjemmeside, der udgives af Dansk Historisk Fællesråd.
Der står blandt meget andet, at "al slægtsforskning starter hjemme i dine egne skuffer og gemmer. Først når de er tømt, kan du begynder at tænke på arkiver og biblioteker".
Opfordringen lyder, at man skal lede efter gamle dokumenter, kort og breve med adresser og fotografier. Endelig er det en rigtig god anledning til at tage kontakt med fætre, kusiner, grandonkler og familien bredt.
Kirkebøgerne er en af de vigtigste kilder til at lære mere om sin slægt. De blev indført af Christian den Fjerde i 1645/46 og er en del af den offentlige administration. De nyere kirkebøger - efter 1891 - findes på det landsarkiv, som sognet hører under.
Ældre kirkebøger vil mange steder findes i kopi. Men der er et problem for de fleste af os, idet de op til 1868 er skrevet med gotisk skrift, oplyser Ole Rasmussen, der er leder af Nordisk Slægtsforskning i Viborg.
"Vi har specialister til at læse de gamle kirkebøger," fortæller han.
Nordisk Slægtsforskning påtager sig at udarbejde en slægts historie. Det tager normalt halvandet til to år, fordi mange slægtninge rundtom i hele landet bliver opsøgt, og hver især skal fortælle, hvad de ved.
Nordisk Slægtsforskning foretager arkivundersøgelser for at finde ud af, hvor stor slægten er, og om der er basis for at lave en egentlig slægtshistorie, før de går i gang.
For, som Ole Rasmussen siger, "Det dur ikke, hvis slægten har mange enebørn. Så er der ikke ret meget at forske i; og slægten skal også helst kunne spores tilbage til 1600-tallet."
Mon ikke mange af os gemmer på optegnelser om vores eget liv og vores nærmeste familie. Det er ikke sikkert, vi har tænkt rigtigt over, hvad de skal bruges til, og hvem der skal have dem. Men jeg er sikker på, at du er på rette spor.
Det har betydning for vores børn og børnebørn at vide, hvordan vi har oplevet vores liv. Måske ikke så meget lige nu, hvor vi stadig lever og kan være sammen med de nærmeste. Men den dag, vi ikke er her mere, vil spørgsmålene komme, og det er kun os selv, der kan besvare dem, mens tid er.
God fornøjelse med udfordringen.
Lis M.
FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad