De er blevet fløjet ud af Frankrig, smidt ud af deres lejre i Italien og udvist fra Amager Fælled i Danmark.
Romaerne, Europas i øjeblikket mest stigmatiserede folkefærd, bliver jaget i en lang række europæiske lande. På sigt kan udstødelsen af dem ende med at blive en trussel mod Europas egen sikkerhed, fordi romaernes marginaliserede position ikke bliver taget alvorligt af EU's regeringer, advarer roma-ekspert Malene Fenger- Grøndahl, der er medforfatter til bogen "Sigøjnere - 1000 år på kanten af Europa".
"Vi taler om en så stor gruppe mennesker, som er så marginaliseret, at risikoen for, at det på et tidspunkt går helt galt i form af optøjer, er stor. Det er trist, at vi skal derud, men romaerne er en tiggende og tikkende bombe under det europæiske samfund," siger Malene Fenger-Grøndahl, som mener, at vi som samfund er moralsk forpligtet til at give romaerne bedre vilkår.
"Desværre ser det ud til, at de europæiske samfund ikke er parate til at gøre den indsats. Tilsyneladende skal der mere til - for eksempel følelsen af en sikkerhedspolitisk trussel - før de europæiske samfund vil gøre en reel indsats."
Seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier Ulla Holm frygter, at roma-problematikken kan ende i vold.
"Der er allerede vold i både Italien, Frankrig og Rumænien og alle mulige steder i Europa. Spørgsmålet er, om der bliver endnu mere vold. Det afhænger af, hvordan man vælger at anskue romaerne. Lige nu bliver de gjort til syndebukke for alle mulige problemer i Europa, fordi Europa har ondt i identiteten. EU blev dannet for at undgå stigmatisering og udstødelse, og nu er det netop, hvad vi oplever. Derfor er det et meget prekært spørgsmål," vurderer Ulla Holm.
Professor i statskundskab og ekspert i sikkerhedspolitik Ole Wæver forudser ligeledes, at roma-problematikken fremover vil ligge øverst på de politiske dagsordener i EU.
"Der er ingen tvivl om, at situationen politisk vil blive mere tilspidset. Forskelsbehandlingen af romaerne er uholdbar, men i de vesteuropæiske samfund er vi rådvilde. I Danmark vred vi en paragraf for at udvise romaerne fra Amager Fælled, men hvad så næste gang? Det, vi har gjort indtil videre, holder ikke," fastslår Ole Wæver.
Historisk har romaerne ikke ry for voldelig opstand. Og endnu er de også for uorganiserede og for spredt geografisk til at etablere et oprør. Det vurderer Peter Bakker, der er lingvist og lektor ved Aarhus Universitet og forsker i romaernes kultur og sprog:
"Men det betyder ikke, at det værste ikke kan ske. Generelt er romaerne konfliktsky og fredelige og accepterer de mest forfærdelige begivenheder. Eller de flygter væk til steder, hvor det er mindre farligt. Som regel er det myndigheder og befolkninger, der bruger vold mod dem, ikke omvendt. Men det kan undre mig, at de ikke gør mere oprør," siger Peter Bakker.
I Danmark er de kirkelige, diakonale organisationer blandt de eneste, der har lidt kontakt til romaerne. I Kirkens Korshærs varmestue i Stengade i København kommer flere romafamilier hver aften for at sove. Også her er romaerne laveste kaste, men de brokker sig sjældent, fortæller leder af varmestuen, Annemette Nyfos.
"Romaerne går ikke selv ind i konflikterne. Opstand kræver indsigt i form af uddannelse, og det har de ikke. Men jeg tror, at de alle drømmer om et bedre liv, " siger hun.