Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger
Send artiklen Rønn vil beskytte folkekirkens højrefløj til din ven.
Rønn vil beskytte folkekirkens højrefløj
Birthe Rønn vil med et lovforslag beskytte folkekirkens mindretal. Folketingets åbning. Ministersnak mellem fra venstre, Lene Espersen, Birthe Rønn Hornbech, Inger Støjberg og Lykke Friis i Folketingssalen tirsdag den 5. oktober 2010.
- Keld Navntoft/Scanpix.
Regeringens lovpakke indeholder forslag om en lovændring, som skal beskytte folkekirkens mindretal. Fremragende, lyder det fra de missionske kredse
Folkekirken skal have plads til alle - også til præster, der ikke vil vie homoseksuelle eller trykke kvindelige kolleger i hånden.
Det slår kirkeminister Birthe Rønn Hornbech (V) fast med et lovforslag præsenteret i regeringens lovpakke i forbindelse med Folketingets åbning i går. Ifølge lovforslaget vil kirkeministeren foretage en ændring af loven om præsters ansættelse i folkekirken, som "udvider muligheden for at tage hensyn til teologisk retningsbestemte mindretal i pastoratet, så hensynet også kan inddrages ved ansættelse af overenskomstansatte sognepræster."
Helt enkelt betyder det, at ministeren for eksempel kan give et indremissionsk mindretal i et grundtvigsk sogn en overenskomstansat præst, som er på linje med Indre Missions teologi, selvom det grundtvigske flertal er imod ansættelsen. Tidligere var det kun muligt for folkekirkens cirka 1900 tjenestemandsansatte præster, som er ansat på andre vilkår end de knap 200 overenskomstansatte.
Forslaget vækker begejstring på den kirkelige højrefløj.
Annonce
"Det er da fremragende. Det har vi brug for," siger Henrik Højlund, sognepræst i Løsning og Korning og formand i Evangelisk-Luthersk Netværk:
"Der er alt for mange eksempler på, at biskopper eller flertal i menighedsråd har tromlet hen over mindretallet. Også selvom det missionske mindretal i menighedsrådene repræsenterer en meget stor del af de mennesker, der sidder på kirkebænken hver søndag," siger Henrik Højlund.
Det slår kirkeminister Birthe Rønn Hornbech (V) fast med et lovforslag præsenteret i regeringens lovpakke i forbindelse med Folketingets åbning i går. Ifølge lovforslaget vil kirkeministeren foretage en ændring af loven om præsters ansættelse i folkekirken, som "udvider muligheden for at tage hensyn til teologisk retningsbestemte mindretal i pastoratet, så hensynet også kan inddrages ved ansættelse af overenskomstansatte sognepræster."
Helt enkelt betyder det, at ministeren for eksempel kan give et indremissionsk mindretal i et grundtvigsk sogn en overenskomstansat præst, som er på linje med Indre Missions teologi, selvom det grundtvigske flertal er imod ansættelsen. Tidligere var det kun muligt for folkekirkens cirka 1900 tjenestemandsansatte præster, som er ansat på andre vilkår end de knap 200 overenskomstansatte.
Forslaget vækker begejstring på den kirkelige højrefløj.
"Der er alt for mange eksempler på, at biskopper eller flertal i menighedsråd har tromlet hen over mindretallet. Også selvom det missionske mindretal i menighedsrådene repræsenterer en meget stor del af de mennesker, der sidder på kirkebænken hver søndag," siger Henrik Højlund.
Samme positive toner lyder fra Luthersk Mission:
"Hvis det betyder, at der fremover kan blive taget hensyn til et mindretal i et menighedsråd ved ansættelse af en overenskomstansat præst, så er det meget positivt. Det må give mindretal med tilknytning til missionsforeningerne mulighed for at få større indflydelse ved for eksempel ansættelse af præst nummer to i et sogn, hvis det skal være en overenskomstansat præst. Da antallet af overenskomstansatte præster er stigende, vil det være godt at udvide mindretalshensynet til at omfatte disse præster," siger landssekretær Carsten Skovgaard-Holm.
Også Præsteforeningens formand, Per Bucholdt Andreasen, nikker anerkendende til kirkeministerens forslag, som "tager hensyn til den teologiske bredde i folkekirken."
"Det, synes vi, lyder meget fornuftigt. Det skal betragtes som mindretalsbeskyttelse. Det er i vores interesse, at mindretal i menighederne får den mulighed – også når det gælder overenskomstansatte præster. Tidligere har det kun været gældende i forbindelse med ansættelse af tjenestemandsansatte præster, men der bør være lige vilkår for overenskomstansatte og tjenestemandsansatte præster på dette område," siger han.
Forslaget afspejler kirkeministerens eget frihedssyn såvel som regeringens værdimæssige oprustning, mener lektor i teologi Hans Raun Iversen:
"Det er logik for burhøns, at denne mindretalsbeskyttelse skal gælde alle folkekirkens præster, og det er helt i tråd med kirkeministerens grundtvigske frihedstænkning. Når forslaget præsenteres af statsministeren i forbindelse med Folketingets åbning, er det udtryk for regeringens opprioritering af værdipolitikken, og at regeringen vil værne om de mere konservative røster i folkekirken," siger han.
johansen@k.dk
FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad
Trådet overblik | Fladt overblik
Læs artiklen bag debatten her: Rønn vil beskytte folkekirkens højrefløj
Ærgerligt for Thorkild Grosbøll og kirkegængerne i Taarbæk, at de ikke nåede at opleve ministerielt storsind og tolerance.
Læs artiklen bag debatten her: Rønn vil beskytte folkekirkens højrefløj
Heinrich R. skrev:
Du har da vist misforstået noget. Grosbøll fik lov at sidde med fuld løn, til han gik på pension, selv om han benægtede kirkens tro. Den såkaldte højrefløj er dem, der netop vil bevare kirkens tro og overlevering.
Ærgerligt for Thorkild Grosbøll og kirkegængerne i Taarbæk, at de ikke nåede at opleve ministerielt storsind og tolerance.
Du har da vist misforstået noget. Grosbøll fik lov at sidde med fuld løn, til han gik på pension, selv om han benægtede kirkens tro. Den såkaldte højrefløj er dem, der netop vil bevare kirkens tro og overlevering.
Læs artiklen bag debatten her: Rønn vil beskytte folkekirkens højrefløj
Morten skrev:
Thorkild Grosbøll blev ikke gået, men gik selv da han blev 60 år. Han ville ikke finde sig i, hverken at skulle være Folkekirkens problembarn eller at skulle have mundkurv på.
Folkekirkens præster har studeret teologi i årevis, dvs. siddet og konstrueret gud og tilegnet sig en overordnet forståelse af hvad religion, tro og meget andet er. Jeg tør æde min imaginære stråhat på, at en meget stor del af folkekirkens præster har en gudsopfattelse der ikke ligger langt fra Grosbølls. Desværre kan man næppe få mange til at indrømme det. Det lønner sig jo tydeligvis at være opportunist, og sige ja og amen på de rigtige tidspunkter, så man kan opnå stabil ansættelse ved det offentlige.
Men min pointe handlede dog hverken om Grosbøll eller hans ærlighed, men om at mindretal i Folkekirken skal respekteres og skal kunne vælge sig de præster, der svarer til deres tro og opfattelse. Et på sin vis fornemt princip, men at dømme ud fra din kommentar, altså ikke et princip der deles med kirkens højrefløj. Paradoksalt.
Du har da vist misforstået noget. Grosbøll fik lov at sidde med fuld løn, til han gik på pension, selv om han benægtede kirkens tro. Den såkaldte højrefløj er dem, der netop vil bevare kirkens tro og overlevering.
Thorkild Grosbøll blev ikke gået, men gik selv da han blev 60 år. Han ville ikke finde sig i, hverken at skulle være Folkekirkens problembarn eller at skulle have mundkurv på.
Folkekirkens præster har studeret teologi i årevis, dvs. siddet og konstrueret gud og tilegnet sig en overordnet forståelse af hvad religion, tro og meget andet er. Jeg tør æde min imaginære stråhat på, at en meget stor del af folkekirkens præster har en gudsopfattelse der ikke ligger langt fra Grosbølls. Desværre kan man næppe få mange til at indrømme det. Det lønner sig jo tydeligvis at være opportunist, og sige ja og amen på de rigtige tidspunkter, så man kan opnå stabil ansættelse ved det offentlige.
Men min pointe handlede dog hverken om Grosbøll eller hans ærlighed, men om at mindretal i Folkekirken skal respekteres og skal kunne vælge sig de præster, der svarer til deres tro og opfattelse. Et på sin vis fornemt princip, men at dømme ud fra din kommentar, altså ikke et princip der deles med kirkens højrefløj. Paradoksalt.
Sv. Rønn vil beskytte folkekirkens højrefløj
Lars Kristian T, publiceret d.06/10 17:04 (for 2 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Rønn vil beskytte folkekirkens højrefløj
Heinrich R. skrev:
Men min pointe handlede dog hverken om Grosbøll eller hans ærlighed, men om at mindretal i Folkekirken skal respekteres og skal kunne vælge sig de præster, der svarer til deres tro og opfattelse. Et på sin vis fornemt princip, men at dømme ud fra din kommentar, altså ikke et princip der deles med kirkens højrefløj. Paradoksalt.
Det er elementært, Heinrich, at den præst, der offentligt undsiger kirkens bekendelse, skal have problemer med at opretholde sin stilling.
Når man undsiger kirkens bekendelse, er man i færd med at danne sin egen kirke. Grosbølls problemer forsvandt, da han overfor biskoppen i Roskilde anerkendte kirkens bekendelse.
Men min pointe handlede dog hverken om Grosbøll eller hans ærlighed, men om at mindretal i Folkekirken skal respekteres og skal kunne vælge sig de præster, der svarer til deres tro og opfattelse. Et på sin vis fornemt princip, men at dømme ud fra din kommentar, altså ikke et princip der deles med kirkens højrefløj. Paradoksalt.
Det er elementært, Heinrich, at den præst, der offentligt undsiger kirkens bekendelse, skal have problemer med at opretholde sin stilling.
Når man undsiger kirkens bekendelse, er man i færd med at danne sin egen kirke. Grosbølls problemer forsvandt, da han overfor biskoppen i Roskilde anerkendte kirkens bekendelse.
Læs artiklen bag debatten her: Rønn vil beskytte folkekirkens højrefløj
Lars Toftdahl skrev:
Det er muligvis elementært. Det er også smagsdommeri og pression rettet mod de præster der rent faktisk tager teologi alvorligt, og gerne vil kommunikere med andre fagpersoner indenfor faget på en fagligt meningsfuld måde. Det var åbenbart ikke foreneligt at være præst, med at skrive bøger om teologi og kronikker som reklame for samme. Interessant berufsverbot, præster synes at være underlagt...
Hvad Grosbøll har sagt fra prædikestolen, aner jeg ikke, men jeg fortærer da gerne endnu en imaginær stråhat, i fald han i embeds medfør og fra talerstolen skulle have forkyndt for menigheden, at guder er en konstruktion og ren indbildning. Uanset hvad han sagde på søndage, har jeg indtryk af at kirkegængerne i Taarbæk var ovenud tilfredse med deres præst, og fandt hans taler og adfærd mere end tilfredsstillende.
Pointen med mit første indlæg, var at lodde stemningen for om den ministerielle tolerance galdt kirkens højrefløj, eller om tolerancen også galdt andre positioner på den folkekirkelige palette. Åbenbart er der stemning for, at der skal være plads til åndsflagellanter og svovlprædikanter, mens moderne, oplyste og fagligt funderet teologiske positioner ikke kan tåles inden for det folkekirkelige fællesskab. Altså dobbeltmoral; eller i det mindste dobbelte standarder.
Det er elementært, Heinrich, at den præst, der offentligt undsiger kirkens bekendelse, skal have problemer med at opretholde sin stilling.
Det er muligvis elementært. Det er også smagsdommeri og pression rettet mod de præster der rent faktisk tager teologi alvorligt, og gerne vil kommunikere med andre fagpersoner indenfor faget på en fagligt meningsfuld måde. Det var åbenbart ikke foreneligt at være præst, med at skrive bøger om teologi og kronikker som reklame for samme. Interessant berufsverbot, præster synes at være underlagt...
Hvad Grosbøll har sagt fra prædikestolen, aner jeg ikke, men jeg fortærer da gerne endnu en imaginær stråhat, i fald han i embeds medfør og fra talerstolen skulle have forkyndt for menigheden, at guder er en konstruktion og ren indbildning. Uanset hvad han sagde på søndage, har jeg indtryk af at kirkegængerne i Taarbæk var ovenud tilfredse med deres præst, og fandt hans taler og adfærd mere end tilfredsstillende.
Pointen med mit første indlæg, var at lodde stemningen for om den ministerielle tolerance galdt kirkens højrefløj, eller om tolerancen også galdt andre positioner på den folkekirkelige palette. Åbenbart er der stemning for, at der skal være plads til åndsflagellanter og svovlprædikanter, mens moderne, oplyste og fagligt funderet teologiske positioner ikke kan tåles inden for det folkekirkelige fællesskab. Altså dobbeltmoral; eller i det mindste dobbelte standarder.
Sv. Rønn vil beskytte folkekirkens højrefløj
Lars Kristian T, publiceret d.06/10 22:53 (for 2 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Rønn vil beskytte folkekirkens højrefløj
at lodde stemningen for om den ministerielle tolerance galdt kirkens højrefløj, eller om tolerancen også galdt andre positioner på den folkekirkelige palette
Lad mig bidrage til Heinrich R's research:
Med mit kendskab til den folkekirkelige virkelighed mener jeg at vide, at de sidste mange års udvikling har været mindst tolerent overfor kirkens højrefløj, og det var da glædeligt, om der nu blev givet den en ærlig praktisk chance til at kunne forblive i folkekirken. Men jeg tror også, der her med det nye forslag er tale om en gulerod, som skal lokke. Man er jo nok blandt politikere en smule nervøse for, hvad højrefløjen kan finde på, i disse tider, med nye ritualforslag fra Christiansborg, der går direkte imod gammel kirkelig tradition.
Under alle omstændigheder bør der fra kirkens medlemmer være nultolerance overfor den, der ikke i sit arbejde i kirken først og sidst vil tjene kirkens herre. Som ikke er kirkeministeriet. Vil politikerne på Christiansborg til at pille ved, hvem der er kirkens herre, så kan ingen gulerødder forhindre, at højrefløjen går.
Læs artiklen bag debatten her: Rønn vil beskytte folkekirkens højrefløj
Lars Toftdahl skrev:
Den besynderlige danske statskirke-konstruktion har Kirkeministeriet som administrator, og Folketinget som indholds-dikterende organ. Der er absolut intet nyt i den konstruktion, der på sin vis kan føres tilbage til reformation. Den nationale kirkes doktriner m.v. har været bestemt ved verdslig lov i århundreder - bl.a. er store dele af Danske Lov fra 1683 stadig gældende, herunder kirkens trosindhold, der dog er blevet revideret siden (f.eks. er Luther lille katekismus skrevet ud af trosbekendelsen).
De tætte bånd mellem stat og statskirke, kan man rigtig nok argumentere både for og imod. Det er meget der taler for, at en værdig udgang for både stat og kirke, ville være en klar adskillelse, således at staten opgiver sit hævd på indoktrinationsvirksomhed under dække af gud, religion og kirke, og kirken til gengæld opnår autonomi.
Det står naturligvis enhver frit at forlade statskirken, og tilvælge f.eks. en frikirke, hvis dogmer og praksis man bedre kan forlige sig med. Hvorfor troende er så optaget af ønsket om at deres tolkning bliver statskirkens og dermed en slags kulturel sædvane i kongeriget, er forståeligt nok - men ikke videre rationelt eller realistisk.
Under alle omstændigheder bør der fra kirkens medlemmer være nultolerance overfor den, der ikke i sit arbejde i kirken først og sidst vil tjene kirkens herre. Som ikke er kirkeministeriet. Vil politikerne på Christiansborg til at pille ved, hvem der er kirkens herre, så kan ingen gulerødder forhindre, at højrefløjen går.
Den besynderlige danske statskirke-konstruktion har Kirkeministeriet som administrator, og Folketinget som indholds-dikterende organ. Der er absolut intet nyt i den konstruktion, der på sin vis kan føres tilbage til reformation. Den nationale kirkes doktriner m.v. har været bestemt ved verdslig lov i århundreder - bl.a. er store dele af Danske Lov fra 1683 stadig gældende, herunder kirkens trosindhold, der dog er blevet revideret siden (f.eks. er Luther lille katekismus skrevet ud af trosbekendelsen).
De tætte bånd mellem stat og statskirke, kan man rigtig nok argumentere både for og imod. Det er meget der taler for, at en værdig udgang for både stat og kirke, ville være en klar adskillelse, således at staten opgiver sit hævd på indoktrinationsvirksomhed under dække af gud, religion og kirke, og kirken til gengæld opnår autonomi.
Det står naturligvis enhver frit at forlade statskirken, og tilvælge f.eks. en frikirke, hvis dogmer og praksis man bedre kan forlige sig med. Hvorfor troende er så optaget af ønsket om at deres tolkning bliver statskirkens og dermed en slags kulturel sædvane i kongeriget, er forståeligt nok - men ikke videre rationelt eller realistisk.
Læs artiklen bag debatten her: Rønn vil beskytte folkekirkens højrefløj
Heinrich R. skrev:
Måske du vil være venlig, nærmere at forklare, hvordan Luthers Lille Katekismus (fra reformationstiden) kan være skrevet ud af(?) trosbekendelsen, som en revision af danske lov af 1683?
For jeg forstår ikke helt, hvad du mener.
bl.a. er store dele af Danske Lov fra 1683 stadig gældende, herunder kirkens trosindhold, der dog er blevet revideret siden (f.eks. er Luther lille katekismus skrevet ud af trosbekendelsen
Måske du vil være venlig, nærmere at forklare, hvordan Luthers Lille Katekismus (fra reformationstiden) kan være skrevet ud af(?) trosbekendelsen, som en revision af danske lov af 1683?
For jeg forstår ikke helt, hvad du mener.
Læs artiklen bag debatten her: Rønn vil beskytte folkekirkens højrefløj
Lars Toftdahl skrev:
I 1683 udgaven af Danske Lov, fremgår trosbekendelsen eller trosgrundlaget af lovens anden bog, første kapitel.
Teksten lyder:
Gennem lovgivningsarbejde i almindelighed, kan man ændre tidligere vedtagne love. Ved at ændre, tilføje eller slette paragraffer, eller ophæve love helt. Danske Lov er stadig gældende, omend i stærkt revideret og beskåret udgave efterhånden, men er blevet justeret mange gange siden.
Det ovenstående er dog ikke længere gældende lov. Hvornår det er blevet fjernet, kan jeg ikke umiddelbart give et svar på. Og hvad det eventuelt er blevet erstattet med (i en anden lov end Danske Lov, i dette tilfælde) kan jeg heller ikke svare på. Der skal en vis portion mental knofedt til, for at gennemskue virvaret af lovændringer gennem mere end 300 år. Formodentligt er teksten blot blevet fjernet, via almindeligt lovgivningsarbejde.
Derimod er følgende tekst fra Danske Lov stadig gældende lov:
Og deraf mener jeg, man kan konkludere at det apostoliske, nicæniske, Athanasii Symbolis og Luthers lille katekismus er blevet skrevet ud af den verdslige lov om den tro, der er den rette i kongeriget.
Måske du vil være venlig, nærmere at forklare, hvordan Luthers Lille Katekismus (fra reformationstiden) kan være skrevet ud af(?) trosbekendelsen, som en revision af danske lov af 1683?
I 1683 udgaven af Danske Lov, fremgår trosbekendelsen eller trosgrundlaget af lovens anden bog, første kapitel.
Teksten lyder:
“Den Religion skal i Kongens Riger og Lande alleene tilstædis, som overeens kommer med den Hellige Bibelske Skrift, det Apostoliske, Nicæniske og Athanasii Symbolis, og den Uforandrede Aar et tusind fem hundrede og tredive overgiven Augsburgiske Bekiendelse, og Lutheri liden Catechismo.”
Gennem lovgivningsarbejde i almindelighed, kan man ændre tidligere vedtagne love. Ved at ændre, tilføje eller slette paragraffer, eller ophæve love helt. Danske Lov er stadig gældende, omend i stærkt revideret og beskåret udgave efterhånden, men er blevet justeret mange gange siden.
Det ovenstående er dog ikke længere gældende lov. Hvornår det er blevet fjernet, kan jeg ikke umiddelbart give et svar på. Og hvad det eventuelt er blevet erstattet med (i en anden lov end Danske Lov, i dette tilfælde) kan jeg heller ikke svare på. Der skal en vis portion mental knofedt til, for at gennemskue virvaret af lovændringer gennem mere end 300 år. Formodentligt er teksten blot blevet fjernet, via almindeligt lovgivningsarbejde.
Derimod er følgende tekst fra Danske Lov stadig gældende lov:
“Troens Lærdom og christelige Skikke og Sæder, og retteligen lære Loven og Evangelium efter Guds aabenbarede Ord, og den Hellige Kirkis Symbola, og den Uforandrede Augsburgiske Bekiendelse”
Og deraf mener jeg, man kan konkludere at det apostoliske, nicæniske, Athanasii Symbolis og Luthers lille katekismus er blevet skrevet ud af den verdslige lov om den tro, der er den rette i kongeriget.
Læs artiklen bag debatten her: Rønn vil beskytte folkekirkens højrefløj
I øvrigt indeholder Danske Lov fra 1683 også klare og fornuftige retningslinjer for hvordan præsters prædikener skal være. Også den slags er bestemt ved lov, og har været det i århundreder.
flexblock
Nyt om kirke og tro
Stillinger
-
A-kassekonsulenter søges i Roskilde og Kolding
-
Salgschef søges til Krifa forsikring i Aarhus
-
Leder søges til ny juridisk afdeling i Aarhus
-
Børnekonsulent søges til LM Kids
-
Chef søges til KFBU, Kristelig Forening til Bistand for Børn og Unge
-
Leder til opstart og drift af børnehaven SmåLand i Silkeborg
-
Forstander/forstanderpar søges til Vesterbølle Efterskole
-
Sognepræst søges til Bramdrup Kirke
-
Københavns kommune søger Centerleder til Plejeboligcenter Fælledgården
-
Projektmedarbejder søges til Folkekirkens Skoletjeneste Fredensborg-Helsingør provstier
-
Ny forstander søges til Løgumkloster Højskole
-
Leder søges til Kirkens Korshær Esbjerg
-
Præst søges til Ubberup valgmenighed
-
10 gode råd til dig, der skal skrive en stillingsannonce
Debat
Seneste debatindlæg
| 2 |
Sv. Kan man have omsorg for et... |
Jørgen...
39 min. siden |
| 4 | Sv. Tænk... |
Andreas...
2 timer siden |
| 72 |
Sv. Præst står til kraftig... |
Heinrich R.
2 timer siden |
| 2 | NATO- |
Jørgen...
7 timer siden |
| 12 |
Ny skatteplan vil beskatte... |
Heinrich R.
7 timer siden |
10 vigtigste ting at vide om...
-
10 vigtigste ting at vide om kristendommen
-
10 vigtigste ting at vide om islam
-
10 vigtigste ting at vide om jødedommen
-
10 vigtigste ting at vide om buddhismen
-
10 vigtigste ting at vide om abort
-
10 vigtigste ting at vide om aktiv dødshjælp
-
10 vigtigste ting at vide om stamcelleforskning
-
10 vigtigste ting at vide om katolicisme
-
10 vigtigste ting at vide om protestantisme
-
10 vigtigste ting at vide om den danske folkekirke
-
10 vigtigste ting at vide om reklamer og etik
-
10 vigtigste ting at vide om kunstig befrugtning
Læs også
Er det ok, at andre end præster får adgang til prædikestolen i folkekirken?
