Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


- Erik Bjerager, ansv. chefredaktør og adm. direktør
Erik Bjerager
Send artiklen Nej til helgenforskrækkelse til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Nej til helgenforskrækkelse

Romersk-katolske helgener som disse skal adopteres af den lutherske kirke.
Foto: Søren Bidstrup, Scanpix

-

Kommenter Hold mig opdateret

Den lutherske kirke skal gøre op med glansbilledet af helgener, mener sognepræst Inge Merete Gross.

ALLE HAR VI VORE GRAVE. Selv har jeg efterhånden mange døde, som hver på sin måde har givet mig noget, som ingen kan tage fra mig. Meget af det er jeg først blevet bevidst om, efter de er døde. Således har jeg på det seneste fået større ømhed for min mor, der døde for 17 år siden. Jeg har også en ældre søster, Therese, som betyder meget for mig. Skønt hun døde, før jeg blev født, er vi tæt forbundne. Vi ligner hinanden. Therese havde et sart og følsomt sind og let til tårer.

Hendes største ønske var at blive helgen. Hun mente ikke, det krævede noget særligt. Ingen stærk vilje, ingen god karakter, intet særligt mod. For det gælder jo ikke om at blive stor, men lille. Ikke voksen, men barn. Ikke rig, men fattig.

Gud har styrtet de mægtige fra troner og ophøjet de ringe. Derfor skal du ikke være andet end – dig selv. Hellighed består ikke i fejlfrihed, men i total tillid og overgivelse til Gud, sagde hun. Det gør ikke noget, at du har fejl. Forældre elsker også deres børn, når de fejler, og rejser dem op, når de falder. Det samme gør vores far i himlen. Hvor vi andre ofte kæmper for at blive "gode nok", var Therese fuldt ud klar over, at det kunne hun aldrig blive. Men hun stolede på, at Guds arme – som en elevator – ville løfte hende op til sig.

Hendes korte liv var ret almindeligt, men hun levede det på en ekstraordinær måde. Hun kæmpede med sin stolthed og stædighed og oplevede flere perioder med tomhed og tvivl.

Annonce
En langfredag, da hun var 22 år, fik hun en blodstyrtning. Først blev hun glad. Hun tog det som et tegn på, at Jesus var på vej for at hente hende. Men lykken varede kun kort. I løbet af påsken blev hun indhyllet i et ubeskriveligt mørke, som varede til hendes død. Hun mistede troen på det evige liv. Mørket sagde hånende til hende: "Døden vil slet ikke give det, du håber, men en endnu dybere nat, intethedens nat." Men det slog hende ikke ud. Hun så det som et udtryk for Guds nåde, at Han ikke sendte hende denne prøvelse, før Han havde givet hende styrke til også at bære den.

Therese døde den 30. september 1897 som 24-årig. Hun var katolik, og den 17. maj 1925 blev hun helgenkåret. Hendes mindedag blev den 1. oktober, da dødsdagen, den 30. september, allerede var optaget af Hieronymus (342-420).

JEG HAR ALDRIG været ved Thereses grav, for hun ligger i Frankrig. Hun er heller ikke min kødelige søster, men hun betyder lige så meget for mig, som havde hun været det. Hun er min åndelige søster og hører derfor med til "mine" døde. Det gør Johannes af Korset (1542-1591) og moder Teresa (1910-1997) også.

I helgenlegenderne præsenteres vi ofte for et glansbillede langt fra den virkelige verden, men læser man helgenernes egne beskrivelser, møder man et menneske af kød og blod med svagheder og kampe! Jeg synes, det er på tide, at vi i vor protestantiske del af den kristne kirkefamilie kommer over vores helgenforskrækkelse, som grundlæggende bygger på fordomme og misforståelser, og går til kilderne! Ad fontes!

Helgener er hverken guder eller mellemmænd. Forhænget er flænget – fra øverst til nederst! (Matt. 27, 51). Men de er en mulighed for at berige dit liv med åndelige fædre og mødre, søstre og brødre. I vor lutherske kirke er alle de, som er gået forud og har betydet noget for vores tro, jo helgener. At den katolske kirke så har kåret nogle af dem, skal vel ikke tage dem fra os?

Jeg festede i hvert fald for min søster, den lille Therese (1873-1897), den 1. oktober, og måske mødes vi engang ved hendes grav i Lisieux?

Inge Merete Gross,

sognepræst,

Roshagevej 12, Hanstholm
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock

flexblock
flexblock
splitblock
Er det ok, at andre end præster får adgang til prædikestolen i folkekirken?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​