Morten Mikkelsen |
7. oktober 2010
Kinesernes verdensorden - viden og vækst uden folkestyre - er ved at løbe vores egen over ende. Derfor er der brug for at debattere, hvordan demokratiet kan få en renæssance, erklærer præst og forfatter Asger Baunsbak-Jensen
"Demokrati er samtale," lød budskabet fra teologen, højskolemanden og socialdemokraten Hal Koch, der i 1946 grundlagde Krogerup Højskole som en ny ramme for denne samtale. I morgen vil højskolen endnu engang være fyldt til bristepunktet med mennesker i samtale. Men set i et bredt samfundsperspektiv ligger demokratiet for døden.
Så bastant er i hvert fald konklusionen fra den mand, som har taget initiativet til morgendagens symposium på Krogerup Højskole om "Ideernes krise i åndsliv og politik", præsten og forfatteren Asger Baunsbak-Jensen.
"Hver periode i historien har sin tid. Enevælden varede fra 1660 til 1848. Derefter fik vi demokratiet, men den periode varer nok ikke så meget længere," siger Asger Baunsbak-Jensen.
LÆS OGSÅ:
Idéernes krise i åndsliv og politik
Han er nået frem til denne dystre profeti gennem iagttagelser af, hvor overfladisk politik og samfundsdebat er blevet, hvor meget hensynet til det enkelte menneske er blevet trængt i baggrunden af stadige effektivitetskrav - og hvor afmægtige og ineffektive de vestlige demokratier alligevel er i den internationale konkurrence med nye verdensmagter som Kina.
"Kina har en ungdom, som er født ind i en pionerånd. Vores samfund er så præget af forbrugerisme, at vi står svagt," konstaterer Asger Baunsbak-Jensen.
Han undrer sig over, at danskerne debatterer indvandring fra den muslimske verden langt mere intenst end det forhold, at de vestlige demokratier er ved at blive agterudsejlet i viden og vækst af lande uden folkestyre.
Hans store ønske er at kunne etablere en ny form for folkehøjskole, hvor halvedelen af kursisterne er danskere, den anden halvdel kinesere. I så fald kunne parterne berige hinanden. Kineserne kunne lære en del om folkestyre, ytringsfrihed og menneskerettigheder. Danskerne kunne lære noget om effektivitet og visioner.
Kinesere er der så vidt vides ingen af på Krogerup Højskole i morgen. Derimod er der halvandet hundrede mennesker i alle aldre, som skal lytte til og debattere med en stribe kunstnere, forskere og mediefolk samt toppolitikere som indenrigs- og sundhedsminister Bertel Haarder (V), kulturminister Per Stig Møller (K), den radikale leder og tidligere undervisningsminister Margrethe Vestager og tidligere finans- og udenrigsminister Mogens Lykketoft (S).
Og selvom temaet er præget af ord som krise og sammenbrud, markerer symposiet også et jubilæum, idet det er 50 år siden, litteraten og debattøren Bjørn Poulsen afholdt et symposium om samme emne på Krogerup Højskole og efterfølgende udgav en debatbog.
"Dengang var der i kulturlivet personligheder som Bjørn Poulsen, Ole Wivel, Ole Sarvig og Elsa Gress, som forenede kunstnerisk virke med debat. I dag har vi mange spændende folk inden for litteratur, musik og teater, men jeg oplever, at de arbejdere meget mere specialiseret ind for deres eget felt," siger Asger Baunsbak-Jensen.
Den samme specialisering gør sig efter hans opfattelse gældende for alle andre, også politikere og akademikere. Viljen til at tænke stort og bredt på hele samfundets vegne er snævret ind på de 50 år.
"Det politiske liv er blevet isoleret fra kulturens og idéernes verden. I gamle dage var vi nogle, der forargedes over de strømninger, som udgik fra kulturradikalismen. Men i dag er den form for idémæssig inspiration til det politiske liv trængt i baggrunden. Der er ikke den store forskel på de politiske partier, for de er blevet reduceret til redskaber for administration af velfærdsstaten. Men drømme, visioner og håb giver de op over for," erklærer Asger Baunsbak-Jensen.
Han karakteriserer det moderne samfunds borgere som "veluddannede forbrugerister", der er så travlt optaget af at varetage deres egne, private interesser, at det brede engagement må vige.
Hvis nogen synes, budskabet lyder som én lang, pessimistisk klagesang, vil han gerne protestere. Selvom han ser nogle klare krisetegn, oplever han selv, at han er fuld af fremtidstro. Han mener, at meget tyder på, at religion vil vende tilbage og indtage sin gamle plads som leverandør af værdier, etik og selvforståelse for mennesker. Han er derfor stærkt uenig med tidligere statsminister Anders Fogh Rasmussens (V) budskab om, at religion skal holdes ude af det offentlige rum:
"Selvom demokratiet er på retur, kan det forhåbentlig få en renæssance. Men det kræver, at vi finder helt ned til fødekanalerne for vores visioner og håb og får det religiøse ind som inspirationskilde."
mikkelsen@k.dk
FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad