Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


- Erik Bjerager, ansv. chefredaktør og adm. direktør
Erik Bjerager
Send artiklen Flere døve end nogensinde får hørelsen igen til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Flere døve end nogensinde får hørelsen igen

Ved hjælp af CI-teknologien - Cochlear Implants - kan døve få en hørelse. Her ses en to-årig dreng med CI. Under huden er implanteret en sender, som ved hjælp af en magnetisk modtager transmitterer signalet videre til et særligt høreapparat. Foto: Scanpix.

5 debatindlæg Hold mig opdateret

Stadig flere voksne og flertallet af døvfødte børn får indopereret implantater, der giver kunstig hørelse. Døveforbund beklager nedprioritering af tegnsprog i takt med færre ikke-hørende

Voksne døve og forældre til døve spædbørn vælger de såkaldte cochlear implants (CI) i en grad, så antallet af danskere uden hørelse og talesprog formentlig vil være forsvindende lille om bare to generationer. Det viser Kristeligt Dagblads rundringning til de tre hospitaler i landet, som foretager operationen, hvor en slags avanceret høreapparat bliver placeret i det indre øre og giver patienten en kunstig hørelse.

"Det er en ubeskrivelig glæde, at jeg kan høre mit barnebarn pludre, fuglene synge og følge med i en samtale på tomandshånd," siger formand for CI-foreningen Janni Glæsner, der som voksen blev ramt af pludseligt høretab, men i dag har en form for hørelse.

Sidste år fik 56 børn og 109 voksne indopereret CI i det ene eller begge ører. Derudover vendte en stor gruppe af dem med CI på kun ét øre tilbage til operationsbordet for også at få hørelse på det andet. Antallet af operationer er dermed højere end nogensinde, og i dag lever i alt 473 børn og flere end 900 voksne med implantaterne.

For en CI-opereret vil almindelig tale lyde som en blanding af Darth Vaders metalliske stemme i filmen "Stjernekrigen" og en mumlende teenager. Og hvis hjernen ikke tidligere har været vant til at modtage lyde, tager det lang tid at lære at få noget meningsfuldt ud af impulserne. Men mange døve kan i dag blive i stand til at forstå, hvad andre mennesker siger, og dermed også selv udvikle et talesprog.

Annonce
Det at være døv handler dog ikke kun om manglende hørelse, siger leder af Videncenter for Hørehandicap Hanne Langeland:

"Om man er døv eller ikke døv er et komplekst spørgsmål, fordi det ikke kun handler om, hvad hørekurven viser. Man taler om, at der er en døvekultur, som grundlæggende består i, at man deler et fælles sprog: tegnsprog. Det afgørende for, om man kalder sig døv, vil for de fleste være, om de er vokset op som døve og har haft tegnsprog som modersmål."

De mange CI-operationer betyder, at der næsten ikke er nogen børn tilbage på de traditionelle døveskoler. I stedet retter personalet nu sine kræfter mod at give folkeskoler gode råd om, hvordan de bedst hjælper CI-opererede og hørehæmmede elever.

I Danske Døves Landsforbund er formand Asger Bergmann bekymret for, at tegnsprog nedprioriteres som kommunikationsform.

"Vi støtter alle de forældre, der vælger at give deres barn CI. Vi ved, at det er en svær beslutning. Vi støtter også dem, der siger nej til operationen. Det er ærgerligt, at man så konsekvent og entydigt fraråder at bruge tegnsprog eller anden visuel kommunikation til CI-børn. Vi ved, at udbyttet af operationen svinger, og undersøgelser viser, at nogle CI-børn kan have stor glæde af tegn og tegnsprog," siger han.

Det har tidligere ført til følelsesladede debatter, at nogle døve forældre fravalgte at lade deres børn operere. Det sker stort set aldrig længere. Alligevel er døveforbundet forsigtig med at udtale sig om en fremtid med stadig flere "hørende døve".

"Der er ingen tvivl om, at CI-udviklingen vil fortsætte, men det er svært at forudsige, hvilke konsekvenser det vil få for døvekulturen," siger kommunikationschef Birgitte Oppermann.

kristine.korsgaard@k.dk
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

Trådet overblik  |  Fladt overblik

CI et rigtigt valg for os

Slettet bruger, publiceret d.08/10 13:16 (for 2 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Flere døve end nogensinde får hørelsen igen
Jeg er mor til en pige på 7 ½ år der er født hærehæmmet, hun blev konstateret hærehæmmet som knap to årig og fik HA, men det var ikke den bedste løsning da hendes høretab var for stort til at de kunne hjælpe hende med at høre link lydene, derfor blev hun O.P. da hun var 3½ år, det har bare været den bedste beslutning for os, hun går i den lokale skole, har alm. hørende veninder og klare sig godt. Selvfølgelig er der hensyn der skal tages, men det er dog nemmere end hvis hun havde været døv. Mht. tegnsprog, bruger vi stadig støttetegn i nogle situationer, f.eks. til fester hvor der er megen støj og i de situationer hvor hun ikke kan have sin CI på - og der er mange! Syntes det er dejligt der kommer lidt opmærksomhed omkring CI og tegn. Vi ville ikke undvære muligheden for at benytte lidt tegn, og det vil min datter heller ikke.

Hilsen

Mor til 7½ årig pige
Del Link

Positiv historie fra det virkelige liv.

Nederby Jessen, publiceret d.08/10 13:37 (for 2 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Flere døve end nogensinde får hørelsen igen
Det er uhyre glædelig at rigtigt mange hørehæmmede har så stor glæde af CI og tak for historien fra det virkelige liv fra Vivi, der er mor til 7½ årig hørehæmmet pige. Hendes livskvalitet er forbedret kraftig på grund af CI.

Heldigvis findes der mange hjælpemidler til handicappede i dag - og disse hjælpemidler skal naturligvis bevilliges, så den handicappede for mest mulig hjælp til at klare et så "normalt" liv som muligt.

Det er vigtigt, at politikerne sørger for,at der ikke skæres i bevillingerne til handicappede.

Bjarne Nederby Jessen
MF-kandidat for Kristendemokraterne
www.kd.dk/nederby
Del Link

Sv. Positiv historie fra det virkelige liv.

Slettet bruger, publiceret d.08/10 23:11 (for 2 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Flere døve end nogensinde får hørelsen igen
Tjaa nu er det så ikke bevilling af hjælpemidler der har været et problem for os, der har PPR været til god hjælp. Det er tildeling af støttetimer i skole Og sfo der ikke findes mere, da det i vores kommune er lagt ud til de enkelte skoler selv at finansere støttetimerne, dvs. at vi f.eks. kun har 45 minuter om ugen til vores datter, 3 dage om ugen møder hun 15 min. før de andre elever og på de minutter skal læreren nå at sætte hende ind i dagens opgaver samt opgaver for de næste dage, da to af dagene er med dansk læreren og en af dagene er med matematiklæren, vi syntes selvfølgelig det er under alt kritik, men skolen har ikke "råd" til mere, men er det ikke nu der skal sættes ind, for at give hende den hjælp der er nødvendig, istedet for at hun om 2 - 3 år skal sendes i en centerklasse i en anden kommune???? jeg forstår ikke at kommunen har råd til at se gennem finger med den måde bevillingen at støttetimerne fungere på, men bare rolig, jeg har ikke givet op og kæmper vider for min datter skal få så god og lærerig opvækst som muligt, i det nærmiljø som hun bor i. Håber der er andre der vil skrive, hvordan de får bevilget støtte til deres CI børn i skole og SFO. PS. vi har pt. ingen støtte i SFOén - det er der ikke råd til !!!!
Del Link

Sv. Positiv historie fra det virkelige liv.

Claus, publiceret d.08/10 23:28 (for 2 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Flere døve end nogensinde får hørelsen igen
Jeg kender een, hvis barn blev født 100% døv. Efter indoperering af CI for nogle år siden, kan selv jeg forstå ham og tale med ham. Det er helt fantastisk og en af de ting, der kan få mig til at betale min skat med glæde.
For det er rasende dyrt. Men fantastisk. Tak for, at vi lever i et samfund, der har råd til dette.

Vivi skrev:
Tjaa nu er det så ikke bevilling af hjælpemidler der har været et problem for os, der har PPR været til god hjælp. Det er tildeling af støttetimer i skole Og sfo der ikke findes mere, da det i vores kommune er lagt ud til de enkelte skoler selv at finansere støttetimerne, dvs. at vi f.eks. kun har 45 minuter om ugen til vores datter, 3 dage om ugen møder hun 15 min. før de andre elever og på de minutter skal læreren nå at sætte hende ind i dagens opgaver samt opgaver for de næste dage, da to af dagene er med dansk læreren og en af dagene er med matematiklæren, vi syntes selvfølgelig det er under alt kritik, men skolen har ikke "råd" til mere, men er det ikke nu der skal sættes ind, for at give hende den hjælp der er nødvendig, istedet for at hun om 2 - 3 år skal sendes i en centerklasse i en anden kommune???? jeg forstår ikke at kommunen har råd til at se gennem finger med den måde bevillingen at støttetimerne fungere på, men bare rolig, jeg har ikke givet op og kæmper vider for min datter skal få så god og lærerig opvækst som muligt, i det nærmiljø som hun bor i. Håber der er andre der vil skrive, hvordan de får bevilget støtte til deres CI børn i skole og SFO. PS. vi har pt. ingen støtte i SFOén - det er der ikke råd til !!!!
Del Link

Dejligt med fokus på CI

Hannibal, publiceret d.09/10 13:41 (for 2 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Flere døve end nogensinde får hørelsen igen
Det er rigtig dejligt med noget fokus på CI. Jeg har selv bilateralt CI (læs: 2 CI) og fortryder ikke et minut min beslutning om, at få CI. Dog var det en hård kamp mod systemet, at nå der til.... Samtidig er jeg aktiv som netærksperson for København/Nordsjælland i CIF (Cochlear Impolant Foreningen)og her møder jeg alle mulige mennesker med CI eller som overvejer, at få CI.
Dog vil jeg sige i forhold til artiklen, at sætningen: "For en CI-opereret vil almindelig tale lyde som en blanding af Darth Vaders metalliske stemme i filmen "Stjernekrigen" og en mumlende teenager.", at det er dog det mest stereotype sludder jeg længe har læst !! Udbytte fra en CI-operation postitivt som negativt er lige så mangfoldigt som der er operede. Personligt, er mit talesprog lige så forståeligt som "normalthørendes" (tror faktisk ingen kan høre forskel) og mht. min høreudbytte så hører jeg MEGET bedre end da jeg havde HA (høreapparater). I nogle situationer hører faktisk bedre end min omgangskreds...
Men det er dejligt med fokus på CI og jeg håber, at der kommer flere nuancerede artikler i fremtiden om CI.
Jeg vil opfordre CI opererede eller folk som overvejer det, at melde sig ind i CIF eller tjekke deres gruppe ud på Facebook. Her er der masser af folk som gerne uddeler af deres erfaring. Skulle man være interesseret i, at komme til et netværksmøde så er de også over hele landet. Kontakt CIF (cochlearimplant.dk) eller igennem gruppen på Facebook (http://www.facebook.com/group.php?gid=21299323793)
Del Link

flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock
flexblock

flexblock
flexblock
splitblock
Er det ok, at andre end præster får adgang til prædikestolen i folkekirken?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​