EU-politikere til kamp mod kristenforfølgelser

Religionsfrihed skal skrives ind i EU's aftaler med den tredje verdens lande for at stoppe de omfattende forfølgelser af kristne mindretal. Det skriver medlemmer af Europa-Parlamentet i en erklæring, der er den første af sin art

Efterladte sørger ved begravelsen af ofre for en massakre i den østpakistanske by Bahawalpur i 2001, hvor mindst 16 blev skudt ned under en gudstjeneste. --
Efterladte sørger ved begravelsen af ofre for en massakre i den østpakistanske by Bahawalpur i 2001, hvor mindst 16 blev skudt ned under en gudstjeneste. --. Foto: .

Når cirka 170.000 kristne hvert år fængsles, chikaneres, får ødelagt deres kirker eller mister enhver form for retsbeskyttelse i lande i Den Tredje Verden, bliver Europas ledere nødt til at reagere.

Det er budskabet fra medlemmer af Europa-Parlamentet, der i en erklæring opfordrer EU til at indskrive krav om respekt for religionsfriheden i aftaler om handel, udvikling og samarbejde med verdens u-lande.

Erklæringen kommer i anledning af konferencen "Forfølgelser af kristne", den første af sin slags, som fandt sted i Europa-Parlamentet i denne uge. Konferencen var arrangeret af de to politiske grupper De Europæiske Konservative og Reformister (ECR) og Gruppen for Det Europæiske Folkeparti (EPP) samt af COMECE, et netværk af europæiske biskopper. Her diskuterede EU-politikere, kristne organisationer og biskopper fra Sudan og Irak de ifølge deltagerne omfattende forfølgelser af kristne mindretal i ikke-vestlige lande.

"75 procent af de drab, der er koblet til religiøst motiverede hadforbrydelser, påvirker mennesker med en kristen tro, hvilket gør kristne til den mest forfulgte religiøse gruppe i verden. Europa kan ikke blive ved med at forholde sig ligegyldig," sagde medlem af Europa-Parlamentet Konrad Szymaski (ECR).

Seniorforsker Brian J. Grim fra det anerkendte og uafhængige forskningscenter Pew Forum on Religion and Public Life bekræftede, at kristne bliver forfulgt i flere af verdens lande end mennesker af nogen anden religion.

"Oplysningerne er afslørende. Kristne, verdens største religiøse gruppe, er blevet chikaneret af regeringsfolk i 102 lande og af sociale aktører i 101 lande. (...) Alt i alt blev kristne udsat for en eller anden form for chikane i 133 lande eller to tredjedele af verdens lande," sagde Brian J. Grim.

Ærkebiskoppen af Kirkuk i Irak, Mgr. Louis Sako, fortalte om forholdene for de 500.000 kristne irakere, som stadig bor i det overvejende muslimske land.

"I Irak fortsætter antallet af kristne med at svinde ind. Måske vil de kristne helt forsvinde under de fortsatte forfølgelser, trusler og voldelige overgreb udført af ekstremister, som ikke giver os noget valg," sagde biskoppen.

Listen over de værste forbrydelser mod kristne mindretal domineres af muslimske lande, viser en rapport fra den internationale kirkelige organisation Åbne Døre, som også deltog i konferencen. Rapporten bakkes op af den seneste rapport om religionsfrihed fra USA's udenrigsministerium, hvor muslimske lande - sammen med diktaturerne Nordkorea og Myanmar (Burma) - ligger i top.

Christian Friis Bach, adjungeret professor i international økonomi ved Københavns Universitet og tidligere international chef i Folkekirkens Nødhjælp, bekræfter, at forfølgelser af kristne mindretal er et problem særligt i Mellemøsten, men også i et demokratisk land som Indien.

"Der er bestemt problemer. Kristne mindretal i Mellemøsten har det svært og får ikke den retsbeskyttelse, de skal have. Forholdene for de kristne mindretal i Palæstina er kraftigt på vej tilbage. Men vi kender det også fra Indien, og her er det ikke lovgivningen, der fejler noget, men manglende politisk vilje til at styrke forståelsen for de kristne og andre religiøse mindretal," siger han.

Erklæringen, forfattet af italieneren Mario Mauro fra EPP - samme gruppe som den tidligere konservative formand Bendt Bendtsen - og af den polske Konrad Szymanski fra ECR, kræver underskrifter fra 380 parlamentarikere for at blive indskrevet i aftaler med u-lande. Hvis de europæiske lande tager frihedsrettighederne alvorligt, burde de gøre alvor af initiativet, mener Christian Friis Bach, der peger på signalværdien i at kræve religionsfrihed af de undertrykkende regimer.

"Man har utallige gange forsøgt at fremme den slags rettigheder i handelsaftaler og samarbejdsaftaler, og historisk set er der ikke mange eksempler på, at det har ført til forbedringer i håndhævelsen af religionsfriheden. Det kræver en forståelse og et pres internt i det enkelte land. Alligevel er det helt bestemt en god idé at indbygge religionsfrihed og andre menneskerettigheder i de aftaler. Det skal man gøre for at sende et signal om, hvilke værdier man mener er vigtige for samarbejde, udvikling og handel med de lande," siger han.

johansen@k.dk