Nu skal der bages

Det siges, at ejendomsmæglere råder hussælgere til at tænde for ovnen og bage et brød eller en plade boller, inden der er fremvisning. Duften i huset skulle efter sigende få de potentielle huskøbere til at føle sig hjemme og dermed øge sandsynligheden for en hurtig handel. Men duften i luften kan også bringe teenagere ud af deres hi og få legende drenge til at glemme fodbolden for en stund.

Den surdej, som vi bragte opskriften på i sidste uge, er nu snart klar til at blive taget i brug. Når surdejen har stået 10 dage, er den klar til brug. Det er vigtigt, at den daglig er blevet rørt igennem, og den skal gerne dufte af kraftig, mørk øl. Måske skummer surdejen, men det gør ikke noget.

Indtil videre har vi fulgt Claus Meyer og Nicolai Halken Skyttes anvisninger i "Meyers Bageri" til punkt og prikke, men som det går med de gode kogebøger, så bliver de til brugsbøger, der forsynes med egne fodnoter. Så i det følgende er bogens anvisninger kombineret med egne trick og tip.

Vi kan synge videre på Ingemanns "Giv tid! giv tid!", mens vi arbejder os frem mod surdejsbrødet. Vil man ælte dejen i hånden, skal man regne med 12 til 15 minutters håndæltning. Hjemme hos os er den del af arbejdet uddelegeret til røremaskinen. Men æltningen er vigtig for det færdige resultat, og dejen er først færdigæltet, når den slipper skålen og er blank i overfladen. Her findes ingen smutveje. Når dejen er æltet, skal den hæve i hvert fald 12 timer, og det kan godt skabe lidt trængsel i køleskabet, men fra oktober til marts kan man på vore breddegrader udse sig et sted udendørs, hvor dejen kan koldhæve. Den lange hævetid kan man smage i brødet, hvor smagen af mel og korn trænger mere igennem. Giver man dejen en halv til en hel time ved stuetemperatur til sidst, får man et brød, som hæver bedre. Dagens opskrift er på 1,2 kilo mel og giver tre brød. Synes man, det er for meget at stå med tre brød på én gang, så kan man lade den ene del af dejen hvile i køleskabet til næste dag, hvor man kan fortsætte brødfesten.

Blandt hjemmebagerens vigtigste redskaber er en bagesten. Den gør både pizzaer og brød som disse bedre, men er ikke nogen klimavenlig opfindelse, for man skal beregne en længere opvarmningstid – et kvarter – for at få stenen opvarmet. Mange nyere ovne har en såkaldt pizzafunktion, som kombinerer varmluft med kraftig undervarme.

Da en ovn med denne funktion gjorde sin entré i det hjemlige køkken, erstattede den på mange måder bagestenen. Surdejen kan også bruges til flute med godt bid og saftig krumme. Og vil man hellere have lyse boller til morgenbordet, kan man forme dejen til flute og skære den elastiske dej i stykker.

Når man har taget af surdejen, skal man føje til, hvad man tog. En dl surdej i røreskålen erstattes af 1 dl vand og 33 gram hvedemel, grahamsmel og rugmel. Bruger man surdejen ofte, er det en fordel at mikse de tre slags mel, så man let kan hælde i.